Har du blodtype 0, har du behov for en kost med kød, fisk og grøntsager, mens folk med blodtype A bør holde sig til en vegetarisk diæt.
Sådan lyder nogle af grundtrækkene i diætmodellen blodtypekost. I sin enkelthed går diæten ud på, at din krop er bedre til at optage og udnytte visse fødevarer end andre, ud fra hvilken blodtype du har.
Derfor er der stor forskel på, hvordan du bør sammensætte sin kost, alt efter om du har blodtype A, B, AB eller 0.
Men holder præmissen for diæten overhovedet? Har blodtypen nogen effekt på, hvor meget du kan tabe dig, hvis du sammensætter den rigtige kost?
Spørger man Jens Rikardt Andersen, der er lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, er svaret nej.
- Hvis der en effekt ved blodtypediæten, så kender jeg i hvert fald ikke til den, for den er aldrig blevet bevist, lyder det fra Jens Rikardt Andersen.
Netop den manglende videnskabelige bevisførelse er årsagen til, at han ikke tror på tankerne bag diæten.
I blodtypekost er der nemlig fokus på proteinet lektin, som vi både har i kroppen, men som også findes i mange fødevarer. Tanken er, at de forskellige blodtyper reagerer forskelligt på lektinerne, og derfor skal vi have forskellig kost.
Men den mængde lektiner, vi får fra fødevarer, bør ikke have indflydelse på vores sundhed, og derfor giver det et forvirrende billede for forbrugeren, fortæller Jens Rikardt Andersen.
- I stedet for komplicerede forklaringer, så vælger nogle noget, der giver mening og sammenhæng. Det er derfor, at budskabet sælges på den måde til offentligheden, siger han.
Ifølge Jens Rikardt Andersen er lektinerne også ansvarlige for blodtypesystemet - også kaldet AB0-systemet. Men AB0-systemet har ikke noget at gøre med din ernæring, eller hvordan du omsætter mad.
Det er blot et af flere blodtypesystemer, og derfor har han svært ved at se denne teori holde vand - i hvert fald som forskningen ser ud lige nu.
- Jeg vil ikke udelukke, at der engang i fremtiden vil kunne findes nogle kosttyper, der er relateret til vore vævstyper. Det er bare ikke dokumenteret i dag.
- Man kan derfor sige, at det koncept, der findes i dag, aldrig er blevet dokumenteret, og det er ikke sandsynligt, at det nogensinde vil blive det, siger Jens Rikardt Andersen.
Hos Foreningen af Kliniske Diætister er man enig i, at blodtypediæten mangler videnskabelig evidens for fuldstændig at kunne holde vand.
Det fortæller formand Mette Pedersen.
- Der er altid nye diæter, der popper op, og mange af dem kommer kun ud fra en lille smule forskning, hvor det tit er én læge, der har afprøvet det.
- Vi diætister anbefaler derfor ikke folk at følge en blodtypediæt, for det er der ikke evidens nok for, siger hun.
Alligevel vil hun ikke sige, at det er decideret usundt at følge blodtypediæten. Hovedformålet er nemlig, at man skal spise sundt og varieret.
Selv om eksperterne ikke tror på sammenhængen med blodtypen, vil det ikke komme bag på dem begge, hvis folk opnår et vægttab ved at følge diæten.
Hvad er blodtypediæten?
- Idéen stammer fra bogen "Spis efter din blodtype", som er skrevet af den amerikanske læge Peter J. D'Adamo i 1996.
- Det er en diæt, der fokuserer på, at du bør spise en forskellig kost, alt efter hvilken blodtype du har.
- Der er fire forskellige kostvejledninger ud fra de fire blodtyper - A, B, AB og 0.
- Der findes også blodtyperne AA, A0, BB, B0 og 00, men disse er der ikke lavet kostråd for i blodtypediæten.
- Proteinet lektin, som du finder i mange fødevarer, har stor betydning i diæten. Kroppen reagerer nemlig på de forskellige lektiner, og i diæten er det vigtigt, at du undgår de skadelige lektiner for netop din blodtype.
Kilde: Vitamindoktor, dadamo.com, Jens Rikardt Andersen.
/ritzau/FOKUS
