Ekspert med fem råd: Sådan forebygger du demens

Ser man på antallet af danskere med demens, gemmer de både på en god og en dårlig nyhed. Lad os tage den dårlige først:

Antallet af demensramte stiger. 

Nationalt Videnscenter for Demens skønner, at 103.000 mennesker over 65 år nu lever med demens. I 2040 forventes tallet at være steget til mere end 146.000 mennesker.

Den gode nyhed er: Den enkelte danskers risiko for at blive dement stagnerer.

Som professor, overlæge og forskningsleder på Nationalt Videnscenter for Demens, Steen Hasselbalch, siger:

»I min generation har vi en lavere risiko for at udvikle demens, end mine forældres generation havde. Risikoen for at få demens ser ud til at blive mindre.«

Det mudrede billede skyldes, at vi bliver ældre, men at vi er blevet bedre til at få styr på de risikofaktorer, der kan føre til demens. 

Der bliver altså flere raske ældre, men også flere demente.

Tv-værten, Morten Kirckhoff, har netop udgivet en bog om de erfaringer, han gjorde sig, da hans far fik demens.  Klik her, hvis du vil læse hans historie.

I modsætning til andre sygdomme, som rammer danskere i stor stil, er demens ikke en livsstilssygdom. Demens skyldes blandt andet, at 'hjernens evne til at reparere sig selv bliver dårligere med alderen'.

»Men selv mennesker, der har levet supersundt hele livet, får demens,« siger Steen Hasselbalch. 

De største risikofaktorer er er alder og arvelighed, men sygdommen kan forebygges. 

»Når man bruger sin hjerne, styrkes dens netværk, og så er det sværere at nedbryde den,« siger han.

»Men det er en livslang proces at beskytte sin hjerne mod demens«.

Den internationale ekspertgruppe Lancet Kommisionen udgav i 2024 en liste over faktorer, der forøger risikoen for demens. 

På listen står: Forhøjet kolesterol og blodtryk, dårlig hørelse, nedsat syn, depression, hjernerystelse, inaktivitet, manglende uddannelse, rygning, overvægt, alkohol, isolation og luftforurening. 

Skal Steen Hasselbalch pege på de områder, hvor forebyggelse giver mest effekt, siger han:

»Vil man beskytte sig selv bedst muligt, skal man sætte ind overfor sygdomme, der påvirker vores kredsløb.« 

Ifølge professoren kan det for eksempel aflæses direkte i demensstatistikkerne, at vi 'er blevet bedre til at behandle blodpropper'. 

Derfor er råd, der holder hjertet i god form, også godt for hjernen. 

Diabetes, forhøjet kolesteroltal og et for højt blodtryk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme – og påvirker også hjernen.

»Tilstandene kan være årsag til, at hjernen får for lidt ilt og energi. Derfor skal man få behandlet sit blodtryk og kolesteroltal, hvis de er for høje – alene for at forebygge demens,« siger Steen Hasselbalch.

Hans andet hjerneråd lyder: 'Vær aktiv'.

»Fysisk aktivitet forstærker hjernens netværk. Er du fysisk aktiv, vil du også være tilbøjelig til at være mindre overvægtig, have et lavere kolesteroltal og et lavere blodtryk.«

Ifølge WHO er 30 minutters moderat fysisk aktivitet om dagen nok, men som Steen Hasselbalch siger:

»Er du vant til at ligge på sofaen, kan det gøre en stor forskel, hvis du begynder at gå en halv time om dagen i rask tempo. Men vil du have ekstra effekt, så skal pulsen op.«

Det kan også være en god idé, at give sin mad et hjernevenligt eftersyn.

»Vi ved ikke, om kost i sig selv styrker hjernen, men en sund kost mindsker igen risikoen for at få forhøjet kolesterol og blodtryk, og som sagt beskytter dét hjernen.«

Samme argument gælder i forhold til alkohol. 

»Et dagligt højt indtag af alkohol svækker de kognitive funktioner og kan også give varig hjerneskade, fordi man ikke får tilstrækkeligt med B-vitaminer, når man drikker,« advarer han. 

Derfor skal ældre passe på med at få for meget alkohol. 

»Selv tre til fire genstande om dagen kan være for meget, men stopper man med at drikke alkohol, kommer hjernen sig som regel i løbet af et par måneder.«

Også depressioner påvirker hjernen:

»Depressioner kan giver kognitive problemer, mens de står på, og har man mange alvorlige depressioner, øger det i sig selv risikoen for demens.«

Har man fået demenssymptomer, skal man ikke bare lægge sig ned og vente på, at sygdommen tager en større og større bid af hukommelsen og personligheden.

»Demens er en irreversibel sygdom, men det giver mening, og det sinker sygdommen, hvis man dyrker motion og lever sundt, også når man har fået demens,« siger han.