Mens brugen af kunstig intelligens fortsat vinder frem i sundhedsvæsnet, frygter Etisk Råd, at den stigende anvendelse kan føre til tab af både kompetencer og færdigheder hos lægerne. 

Noget der kan få konsekvenser for patientsikkerheden, oplyser formanden for Etisk Råd, Christine Nellemann, til Berlingske. 

»Når maskiner går ind og tager over, så ændrer det også, hvordan vi mennesker husker og øver os i noget. Det så vi med lommeregneren og mobiltelefonen, som gjorde os dårligere til hovedregning og til at huske telefonnumre, og det ser vi også nu med kunstig intelligens,« siger Christine Nellemann, der også er prorektor på DTU, til mediet. 

Og noget tyder på, at tesen om ringere læger, når kunstig intelligens rykker ind som kollega, holder stik. 

En polsk undersøgelse af fire behandlingscentre viser i hvert fald, at lægernes færdigheder mindskedes, efter kunstig intelligens begyndte at blive brugt regelmæssigt. 

Her sammenlignede man kikkertundersøgelser af tarmen – først udført uden kunstig intelligens og senere efter indførelsen af kunstig intelligens. 

Resultatet blev, at andelen af fundne forstadier til tarmkræft faldt fra 28,4 procent til 22,4 procent. 

Et resultat, som forfatterne tolker som en mulig indikation på kompetencetab hos lægerne – selvom det ikke entydigt kan fastslås, om kunstig intelligens er den direkte årsag. 

Derfor påpeger Christine Nellemann også, at det er vigtigt, at læger kan deres fag til bunds, så »det ikke bliver farligt, og så de kan gå ind og tage over, når teknologien svigter«.