De fleste, der tager vægttabsmedicin, taber sig. Men et nyt studie viser, at det er en stakket frist.
For de fleste tager på igen – og det går overraskende hurtigt.
For Christoffer Clemmensen, der forsker i overvægt på Metabolismecenteret på Københavns Universitet, er resultatet ikke overraskende:
»Kroppen skal nok sørge for at genoprette vægten. Stille og roligt vil de fleste vende tilbage til deres vægtmæssige udgangspunkt.«
Siden Wegovy i slutningen af 2022 kom på markedet og indtil februar 2025 har 214.411 danskere ifølge Sundhedsdatastyrelsen indløst en recept på lægemidlet. De fleste tager medicinen i en periode.
»Efter et år tager kun 50 procent af dem, der indløser en recept, stadig medicinen,« siger Christoffer Clemmensen.
Der er særligt tre årsager til, at brugerne stopper:
1: De kan ikke tolerere bivirkningerne af medicinen.
2. Prisen er for høj.
3. De har opnået deres idealvægt og vil holde vægten ved at omlægge deres livsstil.
Men selv de, der først dropper medicinen, når de har nået deres mål, kan ikke bevare vægttabet. Det viser et meta-studie, som forskere fra University of Oxford har publiceret i BMJ.
Forskerne så, at personer, der har tabt sig ved hjælp af vægttabsmedicin, tog det tabte på igen i løbet af halvandet år, efter de havde lagt medicinen på hylden.
Ifølge Videnskab.dk er det næsten fire gange hurtigere, end man vil genvinde vægten, hvis man har tabt sig ved at ændre sine kost- og motionsvaner.
Og det er IKKE Wegovy-brugernes egen skyld, fastslår Christoffer Clemmesen:
»Når de endelig har tabt sig 20 kilo, er der intet, der tyder på, at de løber ud og fejrer det med en mega-size menu på McDonald's. De fleste prøver at holde vægten. Men det her viser, at det er ekstremt svært at kæmpe imod kroppens modsvar.«
Der er to forklaringer på, at man efter et vægttab med Wegovy eller Mounjaro hurtigere tager på igen:
1: Med vægttabsmedicin har man tabt sig hurtigere.
2: Medicinen giver et større vægttab, end man kan opnå med livsstilsændringer.
Man kan måske godt tabe sig to kilo, uden at kroppen reagerer, men jo flere kilo man taber, desto større energikrise vil kroppen registrere, at den er i, og desto voldsommere vil dens modsvar være.
»Når man har tabt sig hurtigt, som det er muligt med vægttabsmedicin, vil kroppen tro, at man er i en endnu større energikrise. Taber du dig 20 kilo, VIL det udløse et modsvar fra kroppen,« siger han.
Kroppen har to mekanismer, der får kropsvægten til at stige igen:
Den kan skrue gevaldigt op for appetitten, eller den kan sænke forbrændingen, forklarer han og sætter følgende regnestykke op:
Har du tabt fem kilo, vil dit energiforbrug typisk falde med omkring 100-150 kalorier om dagen. Hvis du tidligere var vægtstabil ved 2.000 kalorier dagligt, kan du efter vægttabet indtage mindre energi for at holde den nye vægt.
Den lavere forbrænding kolliderer med kroppens anden reaktion, appetitreguleringen:
»Stopper du på vægttabsmedicin, vil din sultfornemmelse og din opmærksomhed på mad forøges.«
Ifølge Christoffer Clemmensen underbygger det britiske studie en pointe, som han og hans kolleger længe har forsøgt at trænge igennem med:
»Vi taler for døve øren, når vi siger det, men fedme er en alvorlig, kronisk sygdom, der er irreversibel med de værktøjer, vi har nu.«
Ifølge forskeren kan vi derfor kun drage én sikker konklusion af det nye studie:
»Fedme skal behandles fortløbende. Behandler man det med medicin, skal man tage medicin resten af livet. Gør man det med andre metoder som livsstilsændringer, skal man være på slankekur resten af livet.«