De seneste år har Martin Kreutzer skåret ind til benet på sine sociale relationer. Han har aflyst biografture og koncerter, som han havde glædet sig til – fordi han SKAL ligge i sin seng klokken 21:39 – hver aften.

»Jeg er i fight mode og søvn er min bastion. For jeg kan ikke acceptere, at svagheden kryber indenbords,« siger han. 

Siden han for fire år siden fik en uhelbredelig cancer, er der ikke længere plads til slinger.

I mange år har sundhedseksperten holdt foredrag og skrevet bøger om antiinflammatorisk kost og motion, og coacher danskere til at nå i mål med en kostomlægning, et maraton eller triatlon.

Selv lever han efter et stadig strengere regime. For hans mål er at være sundere i morgen, end han var i dag. 

»Jeg lever tæt på 100 procent efter morgendagens styrke. Jeg vil ikke sige, jeg er besat af det, men jeg er MEGET dedikeret,« siger han, der gerne vil inspirere andre kronisk syge til at turde gå lige så grundigt til værks.

»Mange kronisk syge ender i fatique – en træthed, så overvældende, at folk ikke forstår det. Det kan betyde, at man ryger ud af arbejdsmarkedet eller må have et fleksjob – dét, jeg frygter mest,« siger han. 

»Kan man acceptere de afsavn, der er, kan gevinsten ved en helhjertet indsats være bedre heling, mere energi og overskud.« 

Heldigvis er Martin Kreutzer godt gift. Hustruen Marianne har altid bakket ham op, men han tror, det er blevet 'lidt lettere' for hende:

»Jeg har altid været superegoistisk – og det er ikke blevet mindre af at blive patient. Tidligere levede jeg sundt og stærkt for at kunne nå egoistiske mål som en ironman eller at bestige et bjerg,« siger han.

Hustruen Marianne har altid støttet Martin Kreutzers forsøg på at nå sine atletiske mål. Nu støtter hun ham i kampen mod kræften og han er taknemmelig for støtten.  Privatfoto.

»Men det må unægtelig være sværere at støtte en, der er selvdestruktiv på atletiske mål, end at støtte en, der kæmper mod sygdom.« 

Han lægger ikke skjul på, at de valg, han træffer, har konsekvenser – også for andre.

»Det er ærgerligt, når jeg har inviteret Marianne i biografen for at se 'Odysseus' og så må aflyse, fordi det viser sig at være en helaftensfilm, der går langt ud over min sengetid. Men jeg øver mig i at dyrke stoltheden over at gøre det rigtige for mig selv.«

Inden Martin Kreutzer blev syg, svor han til mad, motion og en livsstil, der gjorde han mest mulig robust.

»Er du robust, har du stærke knogler, et godt immunforsvar og en høj stresstærskel og så kan du tåle meget belastning uden at gå i stykker.«

Men siden han i 2022 fik konstateret en uhelbredelig blodkræft (polycytæmia vera) er han gået skridtet videre:

»Jeg er blevet fascineret af tanken om at højne robustheden. Kan jeg blive stærkere end stærk, må det være bedre.«

Sygdommen gør hans blod tykt:

»Det er som at have ketchup i blodårerne. Risikoen er, at man dør af blodpropper og ubehandlet er sygdommen livstruende.« 

Behandlingen er, at han jævnligt får tappet blod, og resten af sit liv skal sprøjte sig med cancerdræbende medicin. I perioder knækker de mange blodtapninger hans jerndepoter og presser hans energiniveau – og som bivirkning af medicinen har han et par gange fået stofskiftesygdomme, som har krævet et akut stop af medicinen. 

»Følelsesmæssigt og kropsligt byder livet med kronisk sygdom på nogle gevaldige rutsjebaneture.«

Alligevel går han i sin nye bog 'Antiskrøbelig' i opposition mod tanken om, at alting 'går ned ad bakke'.

Martin Kreutzer har hele sit liv dyrket meget sport. I dag ved, at han skal økonomisere med sin energi, men det er svært ikke at blive ved med at køre om kap. I sommer han han derfor de 580 kilometer på St. Olavsleden i Norge på 3½ dag, selvom turen anslås til at vare 10-12 dage. Privatfoto.

»Der vil uundgåeligt være et tab af energi til sygdommen. Jeg vil blive svagere og mere skrøbelig – medmindre jeg øger indsatsen på den anden side.«

Så det gør han. Øger indsatsen. Det er derfor:

  1. Han går i seng klokken 21:39.

  2. Spiser et kilo grønt om dagen. 

  3. Allerhøjst drikker fire glas vin om ugen.

  4. Træner hver dag – og tvinger sig selv til at vælge forskellige typer af motion. 

  5. Har revurderet sine venskaber.

»Det var en udfordring at trykprøve mine relationer. Men jeg vil ikke længere være i vennekredse, hvor druk er dagsordenen, eller hvor man ikke spiser sundt. Og jeg gider ikke længere være sammen med mennesker, der tærer på mig.«

Men det er især på motionsdelen, han skal holde sig selv i ørerne. For det er svært for ham ikke at træne som én, der ikke er syg.

»Hele mit liv har jeg løbet og cyklet langt. Jeg elsker at stå på en startlinje søndag klokken 10. Det er som en dæmon, der trækker i mig.«

Men hans krop kan ikke længere holde til det. 

»Før i tiden tærede jeg på min energi. Nu handler ALT om, at bygge energi op, passe på min krop og styrke den.«

Det er nødvendigt, for at han kan blive ved med at lægge arm med canceren. Lige nu kræver det, at han sover otte timer hver nat, men bliver det nødvendigt, er han klar til at hæve indsatsen.

»Fordrer sygdommen ni timers søvn, så finder jeg en time mere i døgnet til den.«