Ebola-udbruddet i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) er det "hurtigst voksende" nogensinde.

Det oplyser Den Afrikanske Unions myndighed for folkesundhed, Africa CDC, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Dette er det hurtigst voksende ebola-udbrud nogensinde, ikke kun blandt de tidligere Bundibugyo-udbrud, men blandt alle de forskellige virusser, der forårsager ebola, oplyser dr. Wessam Mankoula, chef for beredskab og indsats, til journalister ifølge AFP.

Det er den sjældne ebolavariant med navnet Bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.

Natten til torsdag blev dødstallet som følge af udbruddet opjusteret til 600.

Antallet af bekræftede tilfælde af ebola i landet er også steget til 1759, viser tal fra landets regering.

RITZAU

Opdateres...