I aften er der sæsonpremiere på Paradise Hotel – og du kan ikke gøre for det, hvis du ser med. Flere reality-programmer er nemlig skruet sådan sammen, så de minder om eventyr, der altid har fascineret os.
Indrøm det bare. Enten elsker du at sætte dig godt til rette i lænestolen og kigge med, når unge, solbrune danskere drikker sig fulde, går i seng sammen eller sviner hinanden på den store ejendom i Mexico.
Eller også har du haft oplevelsen af at blive lidt fascineret eller frastødt af at bruge et par minutter på TV3, mens to deltagere i badetøj lægger planer for, hvordan de skal få en tredje deltager smidt ud af ”paradiset” på Paradise Hotel og hjem til den danske vinterkulde.
Paradise Hotel er et typisk reality show, som bringer de store følelser frem i deltagerne, og som alle seere har en holdning til. I aften er der sæsonpremiere på 10. sæson af programmet.
Men du kan slet ikke gøre for, at du bliver fanget i reality programmernes spind, skriver Videnskab.dk.
En del af forklaringen er, at Paradise Hotel er bygget op af fortællinger, som er lette at genkende fra de eventyr, vi alle sammen er vokset op med.
»Der er noget i vores hjerner, i vores kognitive struktur, som gør, at vi fortæller og lytter til gode historier med en bestemt opbygning, og den har Paradise Hotel,« fortæller Michaela Krigsager, som sidste år afsluttede studierne på Visuel Kultur på Københavns Universitet.
Michaela Krigsager nævner i flæng, at historien skal være kronologisk, den skal udvikle sig, der skal være konkurrencer og nogen, der overtræder et forbud. Og efter med- og modgang skal hovedpersonen til sidst kunne vinde prinsen eller prinsessen og en hel masse penge.
I specialet har Michaela Krigsager analyseret hele foregående sæsons 56 afsnit af Paradise Hotel og sammenlignet dem med elementer, som den russiske formalist Vladimir Propp har fundet ud af er typiske for eventyr.
Analysen afslører, at et typisk afsnit af Paradise Hotel indeholder 14 af 31 klassiske eventyrelementer, hvilket ifølge Michaela Krigsager er mange.
»Og fordi Paradise Hotel minder så meget om eventyr, kan folk nærmest ikke gøre for, at de ser det. Det er naturligt for os at blive fascineret, fordi programmet rammer noget, som er plantet meget dybt i os,« mener Michaela Krigsager.
Paradise Hotel er et lille eventyr i sig selv, men det er også en sproglig kamp om at fortælle den bedste historie, som det var tilfældet i Klods Hans, og om at vinde retten til brugen af ordene, fordi de er med til at afgøre, hvordan konkurrencen udvikler sig for deltagerne.
Man kunne sammenligne det med Kejserens nye klæder, hvor de fleste spiller med på historien om, at den nøgne konge har fint, nyt tøj på.
»I Mexico kan deltagerne ikke lave andet end at tale sammen. Det gælder om at fortælle de bedste historier, både om sig selv og andre, og det er ligegyldigt, om de passer eller ej. Man kan sige, at den bedste fortæller vinder Paradise Hotel,« siger Michaela Krigsager.
