Mænd mellem 40 og 65 år går kun halvt så meget til læge som kvinder i samme alder. De kommer senere og er ofte mere syge. Derfor dør de også tidligere, og værst ser det ud for mænd med kort uddannelse, som lever 13 år kortere end de bedst stillede kvinder.
Men et sundhedstjek, som vi kender det fra tandlægen, kan være med til at redde liv. Ifølge en ny undersøgelse fra Forum for Mænds Sundhed ville knap 90 procent af danske mænd nemlig sige ja, hvis de blev indkaldt til et regelmæssigt helbredstjek hos lægen.
Og netop sådan et tjek kan øge mænds besøg hos lægen og dermed også levealder, fortæller formanden Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet.
»Mænd møder nemlig i lige så høj grad som kvinder op ved tandlægen, når de bliver indkaldt. De er simpelthen bare dårligere til selv at opsøge hjælpen i sundhedssystemet, og dermed opdages sygdomme for sent,« siger han.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele temaet om mænds helbred - og få eksperternes råd til, hvilke faresignaler du som mand (og kvinde) ikke må overse.
MÆND SIGER JA TIL HELBREDS-TJEK
Især målrettet indsats mod mænd med høj risiko for diabetes kan redde liv.
Et sundhedstjek, som vi kender det fra tandlægen, kan være med til at redde liv. Ifølge en ny undersøgelse fra Forum for Mænds Sundhed, som BT i dag kan præsentere, ville knap 90 procent af danske mænd nemlig sige ja, hvis de blev indkaldt til et regelmæssigt helbredstjek hos lægen.
Og netop sådan et tjek kan øge mænds besøg hos lægen og dermed også levealder, fortæller formanden Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet.
»Mænd møder nemlig i lige så høj grad som kvinder op ved tandlægen, når de bliver indkaldt. De er simpelthen bare dårligere til selv at opsøge hjælpen i sundhedssystemet, og dermed opdages sygdomme for sent,« siger han.
Mænd dør tidligere
Mænd mellem 40 og 65 år går kun halvt så meget til læge som kvinder i samme alder. De kommer senere og er ofte mere syge. Derfor dør de også tidligere, og værst ser det ud for mænd med kort uddannelse, som lever 13 år kortere end de bedst stillede kvinder.
Men helbredstjek løser ikke problemet, mener Karsten Juhl Jørgensen, overlæge og vicedirektør på Det Nordiske Cochrane Center ved Rigshospitalet.
I 2012 gennemgik han alle de studier, der var lavet af effekten af sundhedstjek. Og konklusionen var klar: Generelle sundhedstjek har ingen effekt på hverken sygelighed eller levetid. Tværtimod.
»Så har man tænkt sig at gå i den retning, er det vigtigt først at undersøge grundigt, om det gør nogen forskel,« siger han og understreger, at deres studie også omfattede sundhedstjek målrettet mænd med lavere uddannelsesniveau.
Målrettet indsats
Professor ved Aarhus Universitet og Diabetesforeningens lægefaglige chefrådgiver, Torsten Lauritzen, anbefaler heller ikke, at alle skal tilbydes sundhedstjek, men at man målretter indsatsen.
Inden for forskningen af diabetes har man nemlig set tydelig effekt ved at finde højrisikogrupper ud fra spørgeskemaer, og så opfodre de personer til at opsøge egen læge.
»Vi skal arbejde med, hvordan vi bedst finder dem i høj risiko for at udvikle de store folkesygdomme,« siger han.
Svend Aage Madsen er enig i, at man skal nå tættere på de udsatte grupper, og det kan man f.eks. ved at udføre sundhedstjek på udvalgte arbejdspladser og boligområder.
Og så er kommunikationen mellem lægen og manden også et vigtigt indsatsområde.
»I en af vores tidligere undersøgelser så vi meget tydeligt, at når mændene endelig kom til lægen, havde de svært ved at sætte ord på, hvorfor de var der.
Og derfor fik de ikke den rigtige diagnose eller behandling,« siger han.
9 faresignaler man(d) skal reagere på
- VEJRTRÆKNING: Bliver du lettere forpustet og stakåndet eller oplever flere tilfælde af åndenød, kan det være tegn på en lungesygdom eller i akutte tilfælde hjertekarsygdom.
- HOSTE: Hvis du over længere tid (mere end to uger) hoster meget kan det være tegn på KOL, Astma eller lungekræft. Få lægen til at tjekke din lunger.
- FORANDRINGER I HUDEN: En bleg hud kan være tegn på blodmangel, mens en gul hud kan være tegn på sygdom i lever, galdeblæren eller bugspytkirtlen. Knuder i huden kan være godartede, men det kan også være ondartede kræftsvulster. Ændringer i modermærkes størrelser farve og form kan være tegn på kræft. Mens sår, der ikke vil hele, ligeledes kan være tegn på diabetes.
- ÆNDRINGER I AFFØRING: Blod i afføringen samt eventuelle ændringer i konsistensen kan være tegn på kræft i tyktarmen eller i endetarmsåbningen. Det gælder også, hvis man f.eks. har smerter ved afføring.
- UREGELMÆSSIG HJERTERYTME: Hvis dit hjerte slår et ekstra slag eller du får hjertebanken bør du få det undersøgt ved lægen. Det kan forekomme i forbindelse med hjertesygdomme som forhøjet blodtryk, åreforkalkning eller hjertesvigt.
- MINDRE LIVSLYST: Tristhed og humørsvingninger kan være tegn på depression og angst. Mens stress og træthed både kan være årsag til og symptom på både fysiske og psykiske sygdomme.
- MINDRE LYST TIL SEX og rejsningsproblemer kan også være tegn på både fysiske og psykiske sygdomme som f.eks. diabetes eller depression. Hvis en ændring i livsstil ikke løser problemet, bør man overveje, om der kunne ligge en sygdom til grund for problemerne. Tal med din læge om det.
- SMERTER: Når vi får ondt i f.eks. brystet eller muskler og led, er det kroppens måde at fortælle, at der er noget galt. Lette smerter forsvinder ofte hvis man f.eks. holder et ømt knæ i ro. Er smerterne kraftige og bliver ved, kan de være tegn på mange forskellige sygdomme, der kræver behandling – f.eks. nyresten, blindtarmsbetændelse, galdesten, kolik, migræne og talrige andre. Jo kraftigere smerten er, jo større er sandsynligheden for, at du har brug for hurtig hjælp.
- VÆGTTAB: Det er helt normalt, at vægten svinger lidt. Men en god huskeregel er, at du kun må tabe mere end fem procent af din vægt på et halvt år, hvis du gør det med vilje. Hvis du taber dig uden at ville det, så få et tjek hos lægen. Stress, søvnløshed, depression eller angst kan gøre, at man mister appetitten. Et pludseligt vægttab kan skyldes sukkersyge, sygdomme i maven eller tarmen eller forskellige former for kræft.
Listen over faresignaler er ikke udtømmende. Du kan finde flere symptomer og vejledninger på hjemmesiden www.tjekdigselvmand.dk. Søg altid læge, hvis ud er i tvivl.
Kilde: ’Tjek dig selv mand’ og formand for Forum for Mænds og Chefpsykolog på Rigshospitalet Sundhed Svend Aage Madsen.
Tid til sundheds-eftersyn
De behårede mandeben i arbejdsshorts træder op og ned af stepbænken, mens sygeplejersken holder øje med pulsen. 22-årige Kasper Andersen, der er i lære som lufthavnsoperatør i Københavns Lufthavn, er nemlig - ligesom resten af afdelingen, der står for vedligehold af landingsbaner - blevet tilbudt et sundhedstjek.
Det er et led i projektet ’Sammen står vi stærkt’, hvor udvalgte arbejdspladser samarbejder med bl.a. kommunen, 3F og PensionDanmark om at øge medarbejdernes sundhed.
Det kan sammenlignes lidt med de periodiske syn, biler indkaldes til. Bilerne kører endnu, men derfor kan der godt gemme sig fejl under motorhjelmen. Og når man er mand, går man altså ikke til lægen, før ’bilen’ slet ikke starter.
»Vi ringer ikke til lægen og siger: Jeg tror, der er noget galt, men jeg ved ikke hvad. Vi kommer først, når knoglen stikker ud af armen, og vi kan konstatere, at den nok er brækket,« siger leder af Markservice i Københavns Lufthavn, Lars Faurschou.
Fysisk krævende
Medarbejderne i hans afdeling er en særlig udsat gruppe. Dels er der mange ufaglærte mænd, som statistisk set er dårlige til at tage hånd om egen sundhed. Dels er arbejdet fysisk krævende, og de har udsigt til en stadig stigende pensionsalder.
»Så derfor er et sundhedstjek en god start,« siger lederen og fortæller, at sygdomskurven godt nok stiger en smule lige efter tjekkene, men at den falder på den lange bane.
Ud over servicetjekket er kagen skiftet ud med nødder og rosiner, kantinen begyndt at servere et sund alternativ til sovs og kartofler, og så har de fået et motionsrum, som man kan svinge forbi efter arbejdet.
Det benytter den 46-årige lufthavnsoperatør Brian Ravnsbæk sig af.
»Hvis jeg skulle betale 300 kroner om måneden for at komme ned og træne med alle de andre badedyr i fitnesscentret, så var jeg ikke kommet af sted,« siger han.
Artiklen fortsætter under billedet
Og træne det skal han. I efteråret fik han nemlig målt et tårnhøjt blodtryk.
»Jeg havde døjet med næseblod i et par måneder, så jeg ringede til lægen. Men lægen mente ikke, det var noget, så i stedet gik jeg lige ned til vores sygeplejerske her i lufthavnen og fik målt blodtrykket,« siger han.
Og det resulterede i en snak om stress, som fik ham til at hoppe i træningstøjet samt droppe posten som formand for grundejerforeningen, og blodtrykket faldt.
Ny kultur
Generelt synes Brian Ravnsbæk, at sundhedstjekkene har skabt en kultur, hvor ord som ’broccoli’ og ’elastiktræning’ bliver nævnt lidt oftere.
»Og jo mere vi taler om sundhed, jo mere bliver det en naturlig del af hverdagen. Ligesom med rygepolitikken. I starten var folk jo fuldstændig hysteriske, når man ikke måtte ryge i et hjem, men i dag er det helt normalt at ryge udenfor,« siger han.
Alligevel er det sidste skridt - at gribe telefonen og ringe til lægen - bare lidt sværere at tage.
»Man har jo en lillebitte frygt nede i maven. Tænk, hvis der er noget galt,« siger han.
Artiklen fortsætter under billedet
Unge mere opmærksomme
Tillidsmanden Dan Hansen mener nu, at det også handler om fleksibilitet.
»Mænd er jo gift med deres arbejde. Så det skal være meget slemt, før man tager fri for at gå til læge. Og så kommer vi til at gå med symptomerne længe,« siger han.
Derfor håber han, at man generelt kan få fokus på et mere tilgængeligt lægesystem. Umiddelbart ser fremtiden lysere ud. De yngre generationer af mænd er nemlig lidt bedre til at tage hånd om eget helbred. Således kan 22-årige Kasper Andersen forlade sygeplejersken med en, synes han selv, overraskende god synsrapport, der blot opfordrer til lidt mere motion og fisk på menuen.
»I min alder taler man meget om sundhed, og jeg har også en masse kammerater, som går meget op i at få mest ud af deres træning,« siger han.
