Benet havde generet Ole Hansen i årevis, da lægerne besluttede at skære det af. Fodballen var begyndt at blive helt sort.

»Jeg glædede mig sgu bare til det til sidst,«  siger den 41-årige fynbo.

»Jeg havde virkelig gået og haft smerter i flere uger op til. Jeg havde jo vidst i mange år, at det ville ske,« fortæller han.

Han var kun omkring 20 år, da han fik konstateret type 2-diabetes, som i sidste ende kostede en amputation.

Sygdommen er nu i voldsom vækst, viser nye tal fra Diabetesforeningen, som advarer om, at udviklingen vil fortsætte.

En del af stigningen kan forklares med, at vi bliver ældre. Men eksperter skyder også skylden på dårlig livsstil, og det kan Ole Hansen godt genkende.

»Vi har altid været lidt overvægtige i min familie,« siger han.

Både hans mormor, mor og søskende fik konstateret type 2-diabetes, og han har dermed også endnu en faktor imod sig: den genetiske.

Sidste år slog Danmark rekord med 28.400 nye tilfælde af type 2-diabetes.

»Vi er vidne til et trafikuheld i slowmotion,« lød det i en nylig pressemeddelelse fra direktør Claus Richter.

Godt syv procent af befolkningen døjer nu med lidelsen, anslår foreningen.

Læge og forskningsleder på Steno Diabetes Center Jørgen Rungby finder også tallene alarmerende.

»Vi er oppe i et forholdsvist højt antal diabetes-patienter – over 300.000 i Danmark ud af en befolkning på 6,5 millioner.«

Benet måtte fjernes
Ole Hansens forløb er et tydeligt eksempel på, hvor hårdt type 2-diabetes kan tære på livskvaliteten, hvis man ikke får den fornødne behandling i tide.

»Jeg synes nogle gange, at når det ene lige er overstået, så kommer det andet,« siger Ole Hansen, som har lært at tage sine skavanker med oprejst pande.

Diabetes har påvirket hans syn og gjort, at han måtte have laser-operation i øjnene. I 2019 svigtede hans ene nyre. Nu kan hans krop ikke længere selv rense blodet, så derfor skal han ligge i dialyse fire dage om ugen, hvor en maskine klarer opgaven.

Og så er der det amputerede ben – en velkendt konsekvens af diabetes, som løber løbsk.

En infektion havde spredt sig i Ole Hansens venstre fod, men hans svækkede blodomløb gjorde, at han intet mærkede, før det var for sent.

Benet måtte fjernes, konstaterede læger på Odense Universitetshospital. 

'Det bliver nyt at skulle vænne sig til,' husker Ole Hansen, at han tænkte. 

Når så mange danskere har type 2-diabetes, »kan man godt sige, at vi har gjort noget for dårligt,« mener siger Jørgen Rungby fra Steno.

»Vi har måske ikke ikke sørget for at understrege, hvor vigtigt det er for vores børn, at de melder sig ind i fodboldklubben, og at de bevæger sig,« siger han.

Vi har måske heller ikke været gode nok til at sikre god adgang til sund mad.

»Jeg har ikke nogen politisk erfaring med, hvor meget det vil ændre, hvis vi flyttede momsen på fødevarer, som der har været så meget snak om,« forsikrer han og tilføjer:

»Men man kan sige: Vi har måske ikke gjort så meget.«

Diabetesforeningens advarsel kommer i kølvandet på en DTU-rapport, som tegner et alarmerende billede af danskernes kostvaner.

Stort set ingen spiser efter de officielle kostråd, og i dag spiser børn og unge 50 procent mere slik – en af de store syndere, hvad angår diabetes – end de gjorde for godt 13 år siden