Selv om Esben Dalgaard er uhelbredelig syg med kræft, vågner han hver dag som et mere optimistisk menneske, end før han fik diagnosen.

Det fortæller skuespilleren nu i et interview med Kræftens Bekæmpelse.

Dalgaard, som har spillet med i et hav af film og tv-serier, herunder Neflix-braget 'Kastanjemanden', blev for år tilbage konstateret dødelig syg med modermærkekræft, som havde spredt sig rundt i kroppen.

Men han har arbejdet med at være til stede i nuet holde fast i det, der giver ham mening og glæde.

Det gør blandt andet hverdagens trivialiteter – de giver ham mere end at lægge på sofaen »og give op«, som han siger.

»Hvis jeg kan smøre en madpakke eller købe en liter mælk, så får jeg noget igen. Du kommer ud, får luft, og verden kører videre. Det gør noget godt også for mig,« siger han i podcasten 'Aldrig den samme'.

Kræften har også gjort Dalgaard bevidst om, at vi har svært ved at tale om døden, fordi vi er bange for den. Det skal vi blive bedre til, mener han.

»Vi skal turde tale med vores børn om døden,« siger han. »Hvad vil du savne? Hvordan vil du mindes?«