Det kunne lyde som et medicinsk mirakel.

Da Niels Vestergaards hjerne for et år siden blev scannet i forbindelse med hans Alzheimers sygdom var testen ‘positiv’. I dag er den ‘negativ’.

»Ifølge klinikken er far den første i Skandinavien og blandt de første nogensinde,« skriver hans datter, Lykke Kastbjerg, i et Facebook-opslag.

Gennem det seneste år har den 73-årige mand rejst frem og tilbage mellem Herning og London for at modtage en ny behandling, som endnu ikke tilbydes i Danmark.

Medicinen har bremset hans Alzheimers – en sygdom, som ellers plejer at forværres, indtil patienten dør eller får brug for konstant støtte og pleje.

»Det er så vildt, så banebrydende og så surrealistisk, at vi stadig ikke helt forstår det,« skriver datteren.

Rygtet er løbet hurtigt: Alzheimerforeningens direktør Mette Raun Fjordside kender allerede Niels Vestergaards historie, som har været omtalt i flere medier, da B.T. ringer.

»Jeg synes, det er rigtig glædeligt for Niels Vestergaard, at han har haft god effekt af behandlingen,« siger hun.

Medicinen, donanemab, repræsenterer den første type af Alzheimers-medicin, som direkte bremser sygdommen.

»Det er kæmpestort. Det giver jo stort håb,« siger hun.

I Danmark lever 50.000 mennesker med Alzheimers, og tallet ventes at stige, i takt med, at vi bliver ældre.

Sygdommen ødelægger især korttidshukommelsen og kan udvikle sig i en sådan grad, at patienter end ikke genkender deres egen familie. Langt de fleste ender i senstadier og får brug for støtte til at klare det meste.

Men forskning viser, at donanemab kan fjerne ophobningen af et skadeligt protein i hjernen hos 80 procent af Alzheimer-patienter og dermed bremse udviklingen af Alzheimer.

Det er netop det, scanningen af Niels Vestergaards hjerne viste: For et år siden var der en ophobning af proteinet – i dag har han ikke mere end raske mennesker.

Alzheimerforeningen appellerer nu til, at medicinen bliver tilgængelig i Danmark.

»Det er klart, at det er vigtigt for os som patientforening, at danskerne får mulighed for at få tilbudt den behandling,« siger hun.

»Og derfor er vi meget optaget af, at Medicinrådet får godkendt donanemab.«

Medicin er dyr, og Medicinrådet bestemmer, hvilken medicin vi skal bruge skattekroner på at købe til danskerne – en beslutning, der bliver truffet ud fra en cost/benefit-analyse.

Vurderer rådet, at en medicin til eksempelvis kræft eller Alzheimers er for dyr i forhold til, hvor meget den gavner, bliver medicinen afvist.

Mette Raun Fjordside fra Alzheimerforeningen understreger, at donanemab kan give alvorlige bivirkninger. Hun siger også, at målgruppen for medicinen er forholdsvis lille.

»Det skal gives i tidlige stadier, og der er en række forhold hos de enkelte personer, som skal være til stede eller ikke til stede, før man kan få tilbudt denne behandling,« siger hun.

»Men når man har fået en Alzheimers-sygdom, ved man godt, at man har fået en alvorlig kronisk hjernesygdom, som man dør af,« siger hun.

Derfor mener hun, at medicinen skal tilbydes som mulighed til udvalgte danske patienter.

Medicinrådet afviste i 2025 medicinen lecanemab, der har samme virkningsmekanisme som donanemab. I oktober skal rådet tage stilling til, om donanemab skal anbefales.