Når man stener, er man ikke mentalt til stede og blikket bliver fjernt og sløret. Men hvad foregår der egentlig oppe i hjernen?
Nogle gør det under bruseren, andre gør det i toget på vej på arbejde. Én ting er sikkert: Vi gør det alle sammen:
Falder i staver. Dagdrømmer. Stener.
Det at stene kan dække over flere ting, ifølge Videnskab.dk:
· Dengang far var dreng, hed det at falde i staver.
· Men derudover kan det at stene også dække over at dagdrømme.
· Og endelig kan det også være det, man laver, når man bare hænger ud og laver absolut ingenting.
Læs også på Videnskab.dk: Tankelæser-teknologi viser, hvad du har set
Ifølge Thomas Zoëga Ramsøy, der er hjerneforsker, neuropsykolog og leder af forskningsgruppen Decision Neuroscience Research Group på Hvidovre Hospital, er der forskel på de tre måder at stene på, men han er ikke sikker på om de grundlæggende kan adskilles i en hjerneskanning. Grundlæggende er deres effekt på hjernen den samme.
Hjerneforsker Thomas Zoëga Ramsøy forklarer, at de områder, der aktiveres, når man stener, har med selvbevidstheden at gøre.
»Jo mere repetitiv og kedelig en opgave er, jo mere stener man. Når man stener, er man meget fokuseret på sig selv. Man tænker samtaler og bekymringer igennem eller behandler dem i hjernen,« siger Thomas Zoëga Ramsøy.
Kort sagt tyder det på, at man stener, når man vender bevidstheden og opmærksomheden indad, og tænker på sig selv.
Læs også på Videnskab.dk: Kan hjerneforskere læse dine tanker?
Derfor går hjernen heller ikke i stå, når man stener. Paradoksalt nok er stening forbundet med forhøjet aktivitet i visse områder af hjernen. Det drejer sig primært om den såkaldte mediale præfrontale cortex, som er indersiden af hjernens pandelapper, og så på isselappen og tindingelappen.
Det forklarer neuropsykolog og lektor Anders Gade fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
»Aktiviteten i den mediale præfrontale cortex øges når hjernen ”ikke gør noget”, og vi ikke retter opmærksomheden udad. Nogle få opgaver, som når vi overvejer, hvad folk tænker, eller tager stilling til noget om os selv, giver også aktivitet i det område,« siger Anders Gade.
Omvendt giver opmærksomhedskrævende opgaver nedsat aktivitet i selvsamme område.
Anders Gade forklarer, at nogle oftere falder i staver end andre, ganske enkelt fordi de har sværere ved at holde koncentrationen.
Læs også på Videnskab.dk: Test: Bliver du narret af et falsk smil?
Gennem de seneste cirka 10 år, hvor selvet og bevidstheden har været populære forskningsområder, har man lavet mange forsøg, hvor man har målt forsøgspersoners hjerneaktivitet i såkaldte EEG og fMRI-scanninger.
Udfordringen er at få forsøgspersonerne til at lave det, der løst oversat hedder opgave-urelateret aktiviteter. Når de gør det, øges blodgennemstrømningen i områder på de to hjernehemisfærers inderside.
Eller med andre ord: De stener.
Læs også på Videnskab.dk: Sexbilleder: Mænd kigger på kroppen og kvinder på ansigtet
Anders Gade og Thomas Zoëga Ramsøy er enige om, at det ikke er farligt at stene. Der er selvfølgelig situationer, der kræver fuld koncentration, men processen i hjernen er ganske ufarlig. Thomas Zoëga Ramsøy mener tilmed, det kan være sundt at stene.
»Det er et kendt faktum, at kreativitet ikke opstår, når du er meget fokuseret, fordi koncentrationen låser dig fast i dine tanker. Der er masser af eksempler på, at vores største tænkere ”stenede” for at få idéer. Niels Bohr slog græs. Einstein spillede violin. Darwin gik en tur,”« siger Thomas Zoëga Ramsøy.
Han fremhæver, at det i høj grad var fordi de kloge hoveder lod hjernen hvile og lavede tankeadspredende aktiviteter, at de kunne udtænke de tanker, de gjorde.
Desuden fortæller Thomas Zoëga Ramsøy, at der frigives de såkaldte endorfiner, når man stener. Endorfiner virker smertelindrende, afslappende og udløser behag.
Endnu en god grund til at tage sig en stener.
Andre artikler fra Videnskab.dk:
