En lille »behagelig, underholdende aktivitet« som for eksempel et mobilspil, er mere effektivt til at slippe de negative tanker end stillesidning og afslapningsøvelser, viser et studie.

Sniger du dig nogle gange til et par baner i Candy Crush, mens du er på toilettet? Eller Angry Birds, når du venter på kaffen? Bliv ved med det. Det er tilsyneladende sundt.

Computerspil kan nemlig have en afstressende effekt, viser nyt amerikansk studie. Det skriver Human Factors and Ergonomics Society i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Stress kan gøre dig forkølet

Forskerne bag studiet gav 66 testpersoner en opgave med det formål at gøre dem psykisk udmattede og trætte. De fik indimellem pauser på 5 minutter, hvor de blev bedt om at slappe af på en af tre forskellige måder:

Sidde stille i pauserummet
Deltage i en afslapningsøvelse
Spille et simpelt computerspil (kaldet Sushi Cat)

Læs mere på Videnskab.dk: Kan en meteorsværm ødelægge en satellit?

Resultatet viste, at:

Deltagerne, der tog en stille pause, sagde, at de følte sig mindre engagerede i arbejdet og oplevede bekymring på grund af det.
De, der deltog i afslapningsøvelsen, oplevede færre negative følelser.
Kun de, der spillede computerspillet, havde det bedre efter pausen.

»Vi prøver tit at tonse igennem dagen for at få mere arbejde gjort, hvilket måske ikke er så effektivt som at tage sig tid til at koble af i nogle minutter. Folk bør planlægge at tage korte pauser og sætte tid af til en behagelig og underholdende aktivitet, såsom computerspil, som kan hjælpe til at genoplade,« siger en af forskerne bag studiet, Michael Rupp, der er ph.d.-studerende ved University of Central Florida, USA.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Video: Sådan tæver du en chimpanse i sten-saks-papir

Forskere finder bevis for rituel kannibalisme i engelsk grotte

Star Wars-flagermus bliver anerkendt som art