Børn har brug for masser af energi. Så meget, at to morgenmadsmåltider er bedre end ingen, viser ny forskning.

Cornflakes derhjemme og cornflakes igen i skolen.

Børn som spiser morgenmad to gange har større sandsynlighed for at holde en sund kropsvægt end dem, som springer dagens første måltid over, viser et nyt studie. Det skriver Videnskab.dk.

»Når det kommer til forholdet mellem morgenmad i skolen og kropsvægt, tyder vores studie på, at to gange morgenmad er bedre end ingen morgenmad,« siger Marlene Schwartz, som er ph.d. ved University of Connecticut og medforfatter på studiet.

De børn, som sprang morgenmaden over, havde dobbelt så stor sandsynlighed for at være overvægtige som dem, der spiste morgenmad to gange.

Læs mere på Videnskab.dk: Kan morgenmad påvirke børns eksamenskarakterer?

Det var især piger, som skippede morgenmaden og drenge, som spiste morgenmad både hjemme og i skolen.

Fælles for alle børnene var, at de havde en tendens til at spring morgenmaden over, jo ældre de blev.

Læs mere på Videnskab.dk: Æg og bøf om morgenen forhindrer chips om aftenen.

Det nye studie er baseret på 500 amerikanske femteklasses elever, som er fulgt over en treårig periode.

Forskerne bag det nye studie har ikke en endegyldig forklaring på paradokset i, at de børn som spiser et ekstra måltid, er dem, som holder vægten.

Et højere aktivitetsniveau eller et lavere kalorieindtag resten af dagen bliver nævnt som mulige grunde.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Mad ændrer din arvemasse

Lyde ændrer, hvordan mad smager

For flere spændende artikler tilmeld dig Videnskab.dk’s gratis nyhedsbrev her.