Drømmen om at kunne lege med sine børn mange år endnu motiverer Kronprinsen til at holde sig aktiv

Det kræver overskud og en god kondition at aktivere, træne og lege sammen med fire livlige børn. 44-årige Kronprins Frederik kæmper for at være en frisk og rask far, der også har overskud til at lege med sine børn om ti år. Derfor er det utroligt vigtigt for ham at holde sig i god form. Det skriver BT i dag.

En af de helt store drivkræfter til Kronprinsens store engagement i sporten er, at han ikke vil have, at 6-årige Christian, 5-årige Isabella og de 1-årige tvillinger Vincent og Josephine skal vokse op og have en gammel far.

– Efter at jeg har fået børn, er en af gulerødderne for mig desuden, at jeg ønsker at være frisk, også når de bliver teenagere. At kunne opleve noget sammen med dem frem for at være en gammel far, som ikke orker noget og siger 'Kan I ikke selv løbe ud og lege?' fortæller Kronprins Frederik i et eksklusivt interview med Aktiv Træning i juni-nummeret.

Kronprins Frederik er bidt af en gal sportsmand og hans sports-cv er imponerende. Det tæller bl.a. seks maratonløb med 3.06,49 som bedste tid, 90 km langrend i det hårde Vasaløb, krævende mountainbike-løb og flere flotte placeringer ved EM og VM i dragesejlads.

Kronprins Frederik fortæller til Aktiv Træning, at han lige nu er i sit livs 'voksenform'. Han har ikke været i bedre form siden sin tid i Frømandskorpset og aldrig været i bedre langrendsform end nu. Og det kræver disciplineret træning.

Køb guiden her på BT PLUS få Kronprinsens bedste træningstips

Foto: Aktiv Træning
Vis mere


Det kræver overskud og en god kondition at aktivere, træne og lege sammen med fire livlige børn.

44-årige kronprins Frederik kæmper for at være en frisk og rask far, der også har overskud til at lege med sine børn om 10 år. Derfor er det utrolig vigtigt for ham at holde sig i god form. Det fortæller Kronprinsen i et eksklusivt interview i magasinet ’Aktiv Træning’.

Kronprins Frederik er bidt af en gal sportsmand, og hans sports-cv er imponerende. Det tæller bl.a. seks maratonløb med 3.06,49 som bedste tid, 90 km langrend i det hårde Vasaløb, krævende mountainbike-løb og flere flotte placeringer ved EM og VM i dragesejlads.

En af de helt store drivkræfter til Kronprinsens store engagement i sport er, at han ikke vil have, at 6-årige Christian, 5-årige Isabella og de 1-årige tvillinger Vincent og Josephine skal vokse op og have en gammel, inaktiv far.

Vil være en frisk far

- Efter at jeg har fået børn, er en af gulerødderne for mig desuden, at jeg ønsker at være frisk, også når de bliver teenagere. At kunne opleve noget sammen med dem frem for at være en gammel far, som ikke orker noget og siger ’Kan I ikke selv løbe ud og lege?’, fortæller kronprins Frederik i Aktiv Trænings juni-nummer.

Tidligere har kronprins Frederik også fortalt til BT, hvordan han tilskynder sine børn til at dyrke idræt:

- Jeg vil altid motivere mine børn til at være fysisk aktive. Jeg har fået meget selvtillid og styrke til alle mulige opgaver, også i officielt øjemed, gennem at dyrke sport. Kronprinsen har bl.a. kørt BMX og trænet boldøje med prins Christian.

Træner 2-3 gange om ugen

Kronprins Frederik fortæller til Aktiv Træning, at han lige nu er i sit livs ’voksenform’. Han har ikke været i bedre form siden sin tid i Frømandskorpset, og aldrig været i bedre langrendsform end nu. Og det kræver disciplineret træning.

- Normalt træner jeg 2-3 gange om ugen. Det er en kombination af løb, helst udendørs, men ellers på løbebånd, og så noget styrketræning ved siden af. Jeg kan godt komme ud at løbe, selvom jeg bor inde i byen. Det er ikke mere besværligt, end man gør det til. Det handler om at være effektiv, ‘keep it short’. Man kan få meget ud af en time.

- Hvis jeg ikke har mulighed for at komme ud, laver jeg intervaltræning på løbebånd. Men løbebåndet er umådelig kedeligt. Der kan jeg kun holde mig i gang i maksimalt 30 minutter. Så bliver det for hamsteragtigt.