På en rigtig travl dag kan kaffe nærmest klassificeres som flydende guld, og det samme gælder en kop øl efter en hård uge på pinden. Men både kaffe og alkohol får vandstanden i blæren til at stige i en rygende fart – hvordan kan det være?

De fleste kender nok scenariet: Du har travlt, og chefen/deadlinen/skæringsdatoen ånder dig i nakken.

Alligevel er dine øjenlåg tungere end arbejdsbyrden. Så må du ty til kroppens benzin: Kaffe. Men efter bare en enkelt eller to kopper, stiger antallet af toiletbesøg: Du skal tisse. Det samme sker, hvis du drikker et par øl eller drinks.

Det sker også, selvom man hverken drikker meget eller hurtigt. Hvorfor har kaffe og alkohol den effekt på kroppen?

Se videoen med den fulde forklaring på det mysterium hos Videnskab.dk

Oppe i hovedet, lige under hjernen, sidder en kirtel på størrelse med et solbær. Den kaldes hypofysen, og den står for styringen af mange af kroppens organer.

Den styrer blandt andet urinen ved at sende nogle hormoner, der hedder ADH (antidiuretisk hormon), via blodet til nyren. Nyren styrer rigtigt mange funktioner, blandt andet hvor meget væske, der er i kroppen.

Læs også hos Videnskab.dk: Din urin afslører, hvad du spiser

ADH fortæller, hvornår kroppen skal holde på væsken, for eksempel hvis du er dehydreret. Men når alkohol og koffein går i blodet, påvirker det hypofysen, så produktionen af ADH hæmmes.

Dermed får kroppen sværere ved at holde på væsken. I videoen ovenfor kan du få en meget mere uddybet forklaring.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Mus kan lugte kræft i urinen
Gravide bør drikke så lidt kaffe som muligt
Hvad sker der i kroppen under en orgasme?