Genterapi, kunstig intelligens og nanorobotter vil sende alderdommen på pension. Men selvom forskerne er kommet tættere på ungdommens kilde, ligger en fremtid uden rynker og hukommelsessvigt ikke lige for.

Den græske poet Homér kaldte alderdommen for ’modbydelig’, mens William Shakespeare sammenlignede livets sidste år med en ’afskyelig vinter’. Det er ikke specielt sjovt at blive gammel. Kroppen går i forfald, hukommelsen svigter, og vennerne dør.

I tusindvis af år har mennesket kæmpet imod kroppens uundgåelige aldring. For mere end 2.000 år siden drog Makedoniens konge Alexander den Store ud for at finde ’paradisfloden’, som efter sigende kunne skænke krigsherren evigt liv. Og i 1600-tallet rejste den spanske opdagelsesrejsende Ponce de Léon til Florida for at lokalisere den sagnomspundne ungdommens kilde. I dag ved vi, at kilder, der kan skænke evig ungdom og uendeligt liv, er det pure opspind. Men kuren mod alderdom fortsætter ufortrødent. I dag kæmpes kampen for at finde ungdommens kilde i laboratorier verden over.

Genterapi forlænger museliv

Èn af bannerførerne inden for forskningen i evig ungdom er den japanske stamcelleforsker Shinya Yamanaka. I 2006 forvandlede han almindelige hudceller til fosterlignende stamceller med en simpel cocktail af bare fire stoffer. Dermed viste han, at cellernes udvikling kan skrues tilbage i tiden. Det medicinske gennembrud indbragte Yamanaka Nobelprisen i 2012 og kickstartede en helt ny bølge af stamcelleforskning, hvor alverdens forskere bruger japanerens cocktail til at omprogrammere hudceller til nerveceller, leverceller, muskelceller og ægceller.

Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvorvidt Yamanakas kur kan gøre det muligt ikke blot at forynge kroppens enkelte celler, men også at spole hele kroppens aldring tilbage.

Svaret kom i slutningen af 2016, hvor et hold amerikanske forskere fra Salk Institute for Biological Studies havde held til at vende aldringsprocessen for levende mus. Ved at manipulere med de fire gener, som ifølge Yamanaka relaterer sig til alderdom blev musenes levetid fordoblet, deres organer blev styrket og blev bedre i stand til at reparere sig selv. Gennembruddet betyder dog ikke, at vi kan lægge rynkecreme, gangstativer og høreapparater på hylden.

»Blot fordi man kan forlænge levetiden hos mus til det dobbelte, er det langtfra sikkert, at vi også vil være i stand til at fordoble den menneskelige levealder. Mus lever i gennemsnit kun to år, og det kan jo lige så vel være, at foryngelseskuren blot vil forlænge menneskets levealder med to år. Aldringsprocesen er langt mere kompleks hos mennesker og består af mange forskellige elementer. Selvom man kan behandle ét problem med genterapi, vil der opstå andre problemer – f.eks. de farlige celler i hjernen, som skaber alzheimer,« siger Klaus Mogensen, der er fremtidsforsker med speciale i teknologi ved Instituttet for Fremtidsforskning.

Tinna V. Stevnsner, som forsker i aldring ved Instituttet for Molekylærbiologi og genetik ved Aarhus Universitet, er enig. Selvom hun ikke vil afvise, at vi engang bliver i stand til at bremse aldringsprocessen betydeligt, er der meget lang vej endnu.

»Umiddelbart vil jeg sige, at tanken om evig ungdom er en utopi, fordi aldringsprocesserne er så komplekse, at det er svært at forestille sig en kur. Aldring er ikke bare en knap, man kan tænde og slukke for. Men tingene udvikler sig utrolig hurtigt, og vi kan mange flere ting i dag end for blot 20 år siden. Så det kan da ikke helt udelukkes.«

Blåbær og broccoli mod alderdom

Et af de områder, som har udviklet sig med utrolig hast, er genforskningen. Selvom forskerne endnu ikke fuldstændig har kortlagt de processer i kroppen, som forårsager aldring, har genforskning fundet store dele af svaret.

I takt med at vi bliver ældre, bliver kroppens celler gradvist mere beskadigede. Hver gang vi bevæger os ud i solen og trækker luft ned i lungerne, bliver cellerne udsat for skader. Solens stråler øver vold mod hudcellerne, og iltmolekylerne forårsager ulykker i cellernes dna. Kroppen har forskellige reparationsmekanismer, som håndterer langt de fleste udefrakommende skader, men jo ældre vi bliver, des sværere har kroppen ved at følge med, og desto større bliver ophobningen af skaderne. Man kan bremse aldringsprocessen ved at holde sig fra solen og spise store mængder af f.eks. blåbær og broccoli, der indeholder anti-oxidanter, som stimulerer kroppens egne anti-oxidanter og fanger iltmolekylerne, inden de forårsager skade.

Ved hjælp af genterapi er det muligt at overføre genetisk materiale til patienter, som lider af sygdomme som kræft, og på sigt håber forskerne, at metoden også kan være med til at holde kroppen ung og frisk længere. De fleste forsøg med genterapi bliver udført på dyr, men sidste år tog direktøren for det amerikanske medicinalfirma Bioviva, Elizabeth Parrish, sagen i egen hånd og skød bl.a. et såkaldt telomerase-gen ind i sin krop. Telomerase er et enzym, som kan forlænge enderne af cellernes kromosomer. Jo ældre vi bliver, des kortere bliver telomererne, hvilket medfører, at cellerne til sidst stopper med at kunne formere sig. I teorien vil et skud friske telomeraser forynge kroppens celler og udskyde alderdommen. Elizabeth Parrish fik også et stof, som angiveligt kan forebygge tab af muskelmasse.

Efterfølgende påstår den eksperimenterende direktør selv, at hun føler sig 20 år yngre. Genforsker Tinna V. Stevnsner giver dog ikke meget for forsøget, som hun betegner som uvidenskabeligt.

»Det er meget svært at bruge forsøget til noget som helst. Hun siger, at hun føler sig yngre, og at hun føler, hun har fået stærkere muskler. Det ville jeg da også gøre, hvis jeg havde valgt at udsætte mig selv for sådan en behandling. Tro kan som bekendt flytte bjerge. Grundlaget for det, firmaet gerne vil lave, er sådan set i orden. Der er ikke noget mystisk i de ting, de fokuserer på, men at udlede noget videnskabeligt af forsøget, er umuligt. Det virker en smule suspekt.«

Robotter bremser aldringen

Genforskere er ikke de eneste, som jagter ungdommens kilde. Videnskabsfolk fra hele verden bruger mio. af kroner på at udvikle nanorobotter og kunstig intelligens, som skal holde alderdommen i skak og forlænge vores levealder. I 2009 vakte den prisvindende amerikanske fremtidsforsker Ray Kurzweil opsigt, da han kom med følgende bombastiske statement:

»Jeg, og mange andre forskere, tror nu på, at vi om cirka 20 år har midlerne til at omprogrammere vores krops stenalder-agtige software, så vi kan stoppe – og siden spole aldringsprocessen tilbage. Dermed vil nanoteknologi tillade os at leve for evigt.«

Ray Kurzweil forestiller sig en fremtid, hvor mennesket er bionisk – altså en hybrid af kød, blod og maskine. Robotstyrede hånd- og benproteser er allerede en realitet, ligesom syntetiske organer allerede kan erstatte et ødelagt hjerte og smadrede lunger.

Men også helt nede på celleniveau er robotterne ved at gøre deres indtog i menneskekroppen via såkaldt nanoteknologi. Sidste år udviklede israelske forskere en robot, som kunne målrette kræftbehandling på celleniveau. Nanorobotten indeholdt kræftmedicin og var forsynet med en lille propel, som gjorde den i stand til at bevæge sig inde i kroppens blodbaner. Når robotten lokaliserede en kræftcelle, frigav den medicinen direkte i cellen, så den livstruende sygdom blev udraderet. I teorien kan samme metode bruges til at holde menneskekroppen ung og frisk, forklarer fremtidsforsker Klaus Mogensen.

»Nanorobotter fungerer som små sygeplejere, der renser cellerne for sygdomme, fjerner forkalkning i årerne og tager døde celler ud med skraldet. Døde celler producerer giftstoffer, som bl.a. er med til at ælde kroppen. Derfor vil nanomaskiner kunne bremse en del af den proces, som har med aldringen at gøre.«

Der er dog meget langt fra at målrette behandlingen af f.eks. kræftceller til at sende en hær af nanorobotter ind i kroppen for at bremse aldringen.

»I teorien kan det godt lade sig gøre at holde kroppen ung længere med nanoteknologi, men vi er et godt stykke vej fra, at det er en realitet. En af de største udfordringer er, at man endnu ikke aner, hvor mange nanorobotter kroppen er i stand til at indeholde uden at tage skade og udvikle f.eks. blodpropper,« siger han.

Ungdommens kilde er altså tæt på at være inden for rækkevidde. Men selvom alderdommen med Shakespeares ord kan føles som ’en afskyelig vinter’, er genforsker Tinna V. Stevnsner ikke sikker på, at vi skal ønske os en fremtid uden døden.

»Det store spørgsmål er selvfølgelig, om vi overhovedet har lyst til at være unge for evigt. Vi bliver jo alle sammen mætte af dage på et tidspunkt, så ideen om evigt liv er måske ikke så tiltalende, som man umiddelbart skulle tro. Jeg tror hellere, vi skal fokusere på at gøre alderdommen langt mere behagelig, f.eks. ved at udrydde sygdomme som alzheimer og kræft.«

Guide: Syv årsager til aldring – og hvordan de kan stoppes

1. Celletab

Jo ældre vi bliver, des dårligere er kroppens celler til at dele sig. Det betyder, at kroppen mister flere celler, end den producerer. Resultatet er at vi får dårligere hjerte, ringere hukommelse og svagere muskler.

Løsning: Motion kan udskyde cellernes død en smule, men skal alderdommen holdes i skak, er kroppen nødt til at få tilført nye, friske celler eller få stimuleret evnen til at dele sig via genterapi.

2. Mutationer i cellekernen

En mutation er ændring af en cellers dna. Mutationer sker gennem hele cellens levetid og kan have mange konsekvenser. Særlige proteiner i cellerne kan reparere mange af mutationerne, inden de gør skade. Men jo ældre vi bliver, des sværere får cellerne ved at reparere mutationerne. Er cellernes forsvarsværn nede, er risikoen større for at udvikle sygdomme som f.eks. kræft.

Løsning: Stimulering af celledelinger ved introduktionen af nye celler. Bekæmpelse af kræftceller med målrettet medicinsk behandling af cellerne ved hjælp af nanorobotter.

3. Mutationer i mitokondrierne

Mitokondrierne er cellernes kraftværk, der producerer og leverer energi til kroppens celler. Cellernes kraftværker er ikke lige så godt beskyttede mod mutationer som cellernes dna. Med alderen begynder mitokondrierne at fejle og kroppen går i forfald. Det viser sig f.eks. i form af hårtab og reduceret muskelmasse.

Løsning: Jo mere du træner, des længere bliver mitokondrier ved med at fungere og derved udskyde aldringsprocessen. Forskerne arbejder på at kunne erstatte mitokondriernes ødelagte arvemateriale med frisk dna via genterapi.

4. Celler som ikke dør

Fedtceller og celler i immunforsvaret kan gøre skade på nabocellerne, hvis de stopper med at dele sig men samtidig nægter at dø. Ophobning af disse ødelæggende celler kan resultere i, at kroppen producerer for lidt insulin, og samtidig højnes risikoen for kræft, autoimmune sygdomme og sygdomme i nervesystemet.

Løsning: Programmeret celledød er nødvendigt for at bevare cellernes gode funktion og balancen mellem kroppens mange celler. Sund kost som broccoli og blåbær, der indeholder anti-oxidanter, kan mindske risikoen for at de overflødige fedt- og immunceller får lov at hobe sig op i kroppen. Genterapi kan også stimulere immunforsvaret til at sætte gang i cellernes død og derved mindske risikoen for kræft og andre dødelige sygdomme.

5. Nye kemiske bånd i cellerne

Med alderen øges risikoen for såkaldt ’crosslink’ mellem proteinerne i cellernes ydre skal. Crosslink sker, når kemiske reaktioner får to proteiner i cellens ydre til at danne et nyt kemisk bånd. Indeholder cellen for mange crosslinks mister cellens væv sin elasticitet, hvilket bl.a. kan medføre forhøjet blodtryk.

Løsning: Det er nødvendigt at bryde cellernes crosslinks, hvis ungdommen skal forlænges. Det kan gøres ved at sende specifikke enzymer eller proteiner ind i kroppen.

6. Affald uden for cellerne

Jo ældre vi bliver, des mere affald hober sig op uden for cellerne. Normalt er kroppen i stand til at fjerne affaldsstofferne, men i cellerne, som nægter at dø (se pkt. fire), er kroppen ikke i stand til at fjerne affaldet. Affaldsstofferne består bl.a. af skadelige proteinfragmenter kaldet peptid, som kan udløse Alzheimers, når de ophobes i hjernens nerveceller.

Løsning: Siden 2015 har medicinalvirksomheden Lundbeck testet en vaccine, der har til formål at stoppe udviklingen af Alzheimers. Vaccinen, som stadig er på forsøgsstadiet, stimulerer kroppens immunforsvar til at bekæmpe de skadelige affaldsstoffer uden for cellerne. Derved kan behandlingen forhindre Alzheimers i at nedbryde hjernens nerveceller.

7. Affald inde i cellerne

Kemiske reaktioner gør det umuligt for celler, som ikke længere er i stand til at dele sig, at nedbryde molekyler, som ikke længere er brugbare. Når dette sker ophobes molekylerne sig som affald inde i cellens kerne, hvilket kan føre sygdomme som blindhed, sklerose og leverpletter med sig.

Løsning: Genterapi, som stimulerer cellernes fordøjelsesorgan – lysosomet – til at blive bedre i stand til at udradere de skadelige affaldsstoffer.

Kilde: SENS Research Foundation, som forsker i aldersrelaterede sygdomme