To omfattende studie slår nu fast, at overvægt midt i livet øger demensrisikoen. Fedmeepedemien betyder at stadig flere er i risiko for at udvikle demens, advarer eksperter
Overvægt kan føre til langt flere demenstilfælde i fremtiden. De ekstra kilo på sidebenene midt i livet øger nemlig risikoen for at udvikle den frygtede hjernesygdom senere i livet, slår to meget omfattende studier nu fast.
Dermed kan overvægt give bølgen af demenstilfælde ekstra styrke, advarer danske eksperter.
»Den stigning, vi ser i antallet af overvægtige i hele verden, kommer uden tvivl til at betyde noget for antallet af demente, hvis det ikke er noget, vi får styr på,« siger Gunhild Waldemar, professor i neurologi og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, som ikke kender til konkrete tal på, hvor meget overvægt vil påvirke antallet af demenstilfælde i fremtiden.
Professor, dr. med. Torben Moos, der forsker i demens ved Aalborg Universitet er enig:
»Vi taler om en fedmeepedemi i den vestlige verden - og i den sammenhæng skal risikoen for at få demens skrives på listen over de sygdomme, som overvægt kan føre til,« siger han.
De to omfattende studier, der er publiceret i tidskriftet Alzheimer’s & Dementia journal, bekræfter begge, at der er en sammenhæng mellem overvægt midt i livet og senere udvikling af demens. I det ene studie har forskerne samlet 39 befolkningsundersøgelser i et studie, så de har data fra mere end 1,3 million mennesker bl.a. deres vægt i forskellige perioder af livet.
»Det er især antallet af deltagerne i de to studier, som gør dem meget stærke,« siger Torben Moos.
Hvorfor overvægt øger demensrisikoen, har forskerne bag studiet ikke et konkret svar på. Men det ser ud til at skyldes en række forskellige mekanismer f.eks. en forstyrret regulering af hormonet insulin og påvirkninger af centralnervesystemet. Torben Moos forklarer, at det formentlig hænger sammen med, at overvægt øger tilkalkningen af blodårene, hvilket kan give vaskulær demens på grund af blodpropper i hjernen, og som også ser ud til at øge risikoen for alzheimers. Men den mekanisme mangler forskerne stadig helt at forstå.
Klart står det til gengæld, at de ekstra kilos påvirkning sker omkring 20 år før, man ser de første tegn på demens.
Modsat kunne forskerne nemlig se, at folk typisk tabte sig umiddelbart inden de fik stillet demensdiagnosen. Noget som Gunhild Waldemar også har observeret.
»Personligt tror jeg, at det skyldes, at de ændrede spisemønstre er nogle af de allerførste tegn på demens: at de glemme at spise,« siger hun.
Demens rammer hjernen, så koncentration, hukommelse og sprog langsomt forsvinder, og med tiden bliver sygdommen så alvorlig, at det også går ud over bevægelse og vejrtrækning, så man til sidst dør. Mens godt 87.000 danskere i dag har en demenssygdom, vil knap 150.000 i 2040 være ramt af demens, lyder prognosen i rapporten 'Forekomst af demens hos ældre i Danmark', som Videnscenter for Demens i sommer udgav på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger. I den forbindelse delte demensforsker Steen Hasselbalch, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet samme bekymring om den stigende overvægt og inaktivitet.
»Det gør sig især gældende for de unge, og derfor kan man frygte, at det kan blive værre med demens med årene,« sagde han dengang til BT.
For mens vi er blevet bedre til at behandle andre risikofaktorer som f.eks. diabetes og forhøjet blodtryk, går det kun den forkerte vej med vægten. Ifølge Sundhedsstyrelsen er knap halvdelen af alle danskere i dag overvægtige, mens 14 pct. ifølge sundhedsstyrelsen er svært overvægtige. Det er især blandt yngre og personer med lav uddannelse eller indkomst, at vægten er steget mest. Sidstnævnte gruppe er i forvejen i øget risiko for at udvikle demens, da forskning viser, at lavt uddannelsesniveau i sig selv er en risikofaktorer for hjernesygdommen. Der er altså tale om en gruppe som bliver dobbeltramt.
»Det er svært at sige andet, end at risikoen for den gruppe er ekstra øget,« siger Torben Moos.
I det andet studie har forskerne samlet 19 befolkningsundersøgelse og har dermed data fra knap 600.000 personer, som de har fulgt gennem 42 år. De, der havde en BMI højere end 30, mens de er mellem 35 år og 65 år, havde en forøget risiko for demens. En vigtig pointe i begge studier er altså, at overvægten er farlig mange år før, man ser de første tegn på demens.
»Vi ved, at ved f.eks. Alzheimers sygdom begynder de mikroskopiske ændringer i hjernen, 20 år før vi ser de første symptomer. Derfor handler det om at forebygge demens hele livet,« siger Gunhild Waldemar, som dog understreger, at det aldrig er for sent at gøre noget.
9 veje: Forebyg demens hele livet
35 procent af alle demenstilfælde – svarende til hver tredje – kan forebygges, viser et studie publiceret i Lancet i sommer. Det handler kort sagt om at øge uddannelsesniveau, fysisk aktivitet og social kontakt samt at behandle eller helt undgå overvægt, højt blodtryk, høretab, rygning, depression og diabetes. Nogle faktorer spiller en stor rolle tidligt, mens andre er vigtige at behandle senere i livet.
Tidligt i livet
7,5 pct af demenstilfældene kan forebygges, hvis folk går længere tid i skole (minimum til 15-16 års alderen), fordi skolegang styrker hjernens kognitive funktion.
Midt i livet
9,1 pct. af demenstilfælde kan forebygges ved at behandle høretab, fordi hørenedsættelse gør, at folk isolerer sig socialt og i højere grad har depressive symptomer, som begge dele øger risikoen for demens.
2 pct. af demenstilfældene kan forebygges ved helt at undgå eller behandle forhøjet blodtryk.
0,8 pct. af demenstilfældene kan forebygges ved vægttab, fordi overvægt øger risikoen for demens.
Sent i livet
5,5 pct. af demenstilfældene kan forbygges, hvis folk ikke ryger.
4 pct. af demenstilfælde kan forebygges, hvis vi undgår, at folk rammes af depression.
2,6 pct. af demenstilfældene kan forebygges, hvis folk er fysisk aktive. Ældre, som ikke dyrker motion, er mere udsatte for svækkelse af kognitive funktioner som f. eks. hukommelse, sammenlignet med fysisk aktive ældre.
2,3 pct. af demenstilfældene kan forebygges med socialt samvær. Hvis folk isolerer sig - og dermed er mindre sammen med andre - er de nemlig i øget risiko for demens.
1,2 pct. af demenstilfældene kan forebygges, hvis vi kan undgå at udvikle type2-diabetes.
Ikke muligt at forebygge
65 pct. af demenstilfældene ser ikke ud til at kunne forebygges.
7 pct. kan f. eks. tilskrives ét specifikt gen, som øger risikoen for demens.
Kilde: The Lancet Commission on Dementia Prevention, Intervention and Care.
