»Min helt store ambition på demensområdet er – ligesom patienternes – at der kommer en behandling, som kan bremse sygdomsudviklingen.«

Sådan sagde overlæge Kristian Steen Frederiksen, da han i juni måned blev udnævnt til klinisk professor i neurologi på Københavns Universitet med særlig fokus på demenssygdomme.

Det er derfor oplagt, at spørge ham, hvor banebrydende den behandling, Niels Vestergaard har købt sig til i London, er for kommende Alzheimers-patienter. 

Danskeren, som du kan læse om her, har fået bremset sin sygdom og en scanning viser, at hans hjerne nu ligner en uden Alzheimers.

Konkret har Niels Vestergaard ikke længere en målbar mængde af proteinet amyloid, som er med til at forårsage sygdommen, viser dokumenter, som B.T. har set.

Resultatet får hans datter Lykke Kastbjerg til at juble: »Det er så vildt, så banebrydende og så surrealistisk, at vi stadig ikke helt forstår det.«

Kristian Steen Frederiksen, der selv forsker i brugen af lægemidlet donanemab, er ikke i tvivl om, at medicinen er 'rigtig effektiv til at fjerne amyloid':

»70-80 procent af patienterne i nogle af forsøgene fik fjernet amyloid i hjernen,« siger han og kalder medicinerne 'et stort skridt fremad' i vores forståelse af sygdommen.

»Der er udsigt til, at vi på længere sigt kan behandle sygdommen bedre. Men det er vigtigt at sige, at medicinen hos nogle patienter stort set ingen effekt har, mens den hos andre måske kan sætte sygdommen på pause,« siger han, der udtaler sig generelt, men ikke kommenterer på Niels Vestergaards historie. 

Hos de patienter, hvor behandlingen virker, kan lægerne på scanningsbilleder se, at indholdet af amyloid i hjernen efter behandlingen er på samme niveau, som hos raske ældre.

Altså præcis den besked, som Niels Vestergaard fik af de britiske læger. 

»Men det er ikke det sammen som en helbredelse,« advarer Kristian Steen Frederiksen:

»Typisk kan medicinen forhale udviklingen af sygdommen. Den kan holde patienten stabil i længere tid, men kan ikke sætte udviklingen fuldstændig på pause.«

Alzheimers sætter nemlig gang i flere biologiske processer i kroppen, men med behandlingen rammer lægerne kun én.

To proteiner i hjernen, kaldet amyloid og tau, spiller en afgørende og skadelig rolle i udviklingen af sygdommen. 

Med medicin som donanemab fjerner man amyloid, men ikke tau. Andre mediciner målrettet tau er på vej. 

Når de er klar, tror Kristian Steen Frederiksen, at lægerne er tættere på at kunne styre sygdommen.

Rokker resultatet af Niels Vestergaards behandling ved tanken om, at Alzheimers er en uhelbredelig sygdom?

»Resultaterne er banebrydende på den måde, at de bekræfter nogle antagelser, vi har haft om sygdommen. Så det er begyndelsen til bedre behandlinger,« lover han.

Vil du anbefale patienter at købe medicinen?

»Når patienter spørger, oplyser jeg om, at der er behandlingsmuligheder i udlandet. Men det er vigtigt, at den her type medicin kun er for dem, der er i de allertidligste faser af sygdommen.«

Mens patienter, der har haft blodpropper eller blødninger i hjernen, slet ikke må få medicinen, fordi en bivirkning kan være små blødninger i hjernen.

»Der vil givetvis være nogle, der, når de hører om behandlingen og om dens bivirkninger, vil sige: 'Det er ikke noget for mig'.«