____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Charlotte Bircow fik i marts måned konstateret kræft i brystet. Efter en operation i maj måned var kræften væk. Men siden har hun fået kemobehandling og strålebehandling for at sikre, at kræften ikke vender tilbage.

Med sund kost, masser af motion og gode tanker har Charlotte Bircow besluttet sig for at vinde over kræften.

Med B.T. PLUS får du:

- Interview med Charlotte Bircow om kampen mod sygdommen.

- Charlotte Bircows fem vigtigste våben.

- Kræftens Bekæmpelse: Hvilke våben hjælper



Charlotte Bircow bruger fem våben i kampen mod kræftsygdommen. Få dem her – og læs vurderingen af våbnenes effekt fra Kræftens Bekæmpelse.

Spis godt

Charlotte Bircow:

Kemobehandlingen slår bunden ud af immunforsvaret. Først når forsvaret er genopbygget, får man næste behandling.

- Kemobehandliger gives med tre ugers mellemrum. Men mange må vente fem og seks uger, fordi immunforsvaret ikke er kommet sig. Jeg arbejder målrettet på at bygge mit immunforsvar op og har fået mine behandlinger med tre ugers mellemrum, siger Charlotte Bircow.

Hendes kost består af massevis af grøntsager, gode proteiner og gode fedtstoffer.

- Grønt er godt for immunforsvaret. Jeg presser juice af spinat, broccoli, gulerødder, ingefær og rødbede og tager hver morgen et ingefærshot mod kemoens bivirkninger, for eksempel kvalme. Rødbede hjælper immunforsvaret, det samme gør hvidløg og ingefær. Mens abrikoser er gode mod forstoppelse, siger hun.

Protein fra kylling, fisk, fjerkræ og æg indgår i alle Charlotte Bircows måltider. Desuden sørger hun for at få gode fedtstoffer.

- Jeg spiser smør på brødet eller serverer god olivenolie til at dyppe i. Og steger min mad i kokosolie.

Opskrift på ingefærshot:

Pres en klump ingefær og et æble og bland op med iskoldt vand.

- Det renser svælget og reparerer de småsår og blister, som mange kræftpatienter får i munden, siger hun.

Kræftens Bekæmpelse:

Mange kræftpatienter vil gøre, hvad de kan, for selv at bekæmpe kræften. Kosten er et godt sted at sætte ind.

- Mange taber sig under kemoen. De skal have sul at tære på. Det kan være svært at få energi nok, hvis man ikke kan spise så meget og holder sig til de generelle kostråd. De bør derfor lægge kostrådene på hylden og spise mere protein og fedt i kosten. Har man ikke problemer med at holde vægten, bør man gå efter masser af grøntsager, som indeholder gode vitaminer og mineraler. Især de grove grøntsager som for eksempel kål og hvidløg er gode, siger Christine Paludan-Müller, der er projektleder og ph.d. i fødevarevidenskab.

Desuden anbefaler hun fuldkorn.

- Ny forskning i fuldkorn viser, at særlige stoffer i fuldkorn har en gavnlig effekt på især brystkræft og tarmkræft.

Ifølge Christine Paludan-Müller kan ingefær have en kvalmestillende effekt.

Se flere gode kostråd på Cancer.dk/ditliv

Dyrk motion

Charlotte Bircow:

Daglig motion hjælper Charlotte Bircow til at holde humøret oppe og kræften væk.

- Mit budskab er, at det er lige så vigtigt at dyrke motion som at sige ja til kemobehandlingen. Og børste tænder. Når man motionerer udskiller kroppen hormonstofferne serotonin, endorfiner og dopamin, så man bliver glad i låget. Desuden har jeg oplevet, at min krop bedre har kunnet tage imod kemobehandlingen, når den har optaget energi, siger hun.

Med undtagelse af tre dage, hvor kvalmen var for overvældende, sørger Charlotte Bircow for at få mindst en times motion om dagen.

- Selvom kemoen har givet mig feber og influenzasymptomer, har jeg sat mig på spinningcyklen. Det er ikke nu, jeg sætter fartrekorder. Jeg skal bare vedligeholde min form, siger hun.

- Mange kræftpatienter lider af forstoppelse, dem hjælper motionen til at holde gang i maven. Masser af maveøvelser er også godt mod en træg mave.

Kræftens Bekæmpelse:

Det er veldokumenteret, at kræftpatienter, der holder deres normalvægt og er fysisk aktive klarer kræftbehandlingen bedre.

- Motion hjælper mod den udprægede træthed, mange patienter oplever, det giver bedre humør, mindre stress og et bedre forhold til kroppen, som ellers kan føles som en fjende.

- Der er nærmest kun godt at sige om motion, siger Christine Paludan-Müller fra Kræftens Bekæmpelse og forsætter:

- Vores viden er stadig begrænset, men for bryst-, prostata- og tarmkræftpatienter tyder forskningen på, at motion kan forebygge tilbagefald.

Men spørg altid lægen, om det er i orden at dyrke intensiv træning. Har man f.eks. kræft eller metastaser i knoglerne, kan hård træning resultere i, at knoglerne lettere brækker. Let og moderat træning er der derimod ingen begrænsning for, lyder rådet fra Kræftens Bekæmpelse.

Tænk positivt

Charlotte Bircow:

Det kan virke umuligt at se det positive i en kræftdiagnose. Men i følge Charlotte Bircow er der god grund til at fokusere på livsglæden frem for dødsangsten.

- Man ved fra forskning, at negative tanker rammer os tre gange hårdere end positive tanker. Alligevel er vi mest fokuseret på de negative tanker. Vi elsker f.eks. at sladre, og de historier, vi oftest fortæller, er dem, der ender galt.

Et positivt livssyn er ikke nødvendigvis medfødt. Det er en beslutning, man tager. Og som man udvikler lige så vel som en hvilken som helst anden muskel på kroppen, mener Charlotte Bircow.

- Øv dig i at tænke, hvad får jeg ud af at tænke positivt og stil det op over for, hvad giver det mig at tænke negativt. Mine læger synes, det er fedt, jeg er så glad, siger hun.

Kræftens Bekæmpelse:

Ifølge professor Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse er der ingen dokumentation for, at et positivt livssyn forbedrer overlevelseschancerne hos kræftpatienter.

- Du lever ikke længere, men måske bedre. Er man deprimeret og tænker flest negative tanker, har man det sværere i livet. Men der er ingen data, der understøtter, at positive mennesker har en bedre kræftprognose, siger han.

Som kræftpatient er der ingen grund til at føle skyld, hvis man en gang i mellem er nedtrykt. Ingen mennesker kan være 100 pct. positive. Til gengæld opfordrer han, kræftpatienter til at passe på, hvis humøret generelt er nede.

- En dansk undersøgelse med flere tusinde deltagere har afsløret, at cancerpatienter har større risiko end andre for at blive indlagt med en alvorlig depression. Overhyppigheden hænger ved helt op til 10-15 år efter diagnosen kræft er blevet stillet, siger han.

Plej dig selv

Charlotte Bircow:

Under et kræftforløb, hvor håret falder af, øjenvipperne mangler, og neglene truer med at forlade tæer og fingre, kan det være svært at bevare troen på sig selv som et attraktivt menneske.

Selvom Charlotte Bircow fastholder, at det ikke er væsentligt, at hun skulle tage afsked med sit lange lyse hår, er hun stadig forfængelig. Hun sminker sig, klæder sig feminint og vægter at føle sig godt tilpas. Og hun anbefaler, at kræftsyge dyrker deres velvære midt i sygdommen.

- Jeg holder fokus på det, der gør mig glad, ikke på sygdommen. Plej dig selv, få massage, få ordnet neglene. Lev det gode liv. Jeg fik f.eks. en prinsessebehandling i fødselsdagsgave, hvor jeg blev nusset om og følte mig godt tilpas, siger hun.

Kræftens Bekæmpelse:

Det er vigtigt at dyrke velværet under sygdommen. Det hjælper ikke på overlevelseschancerne. Men viser man sig selv og sin krop omsorg kan det hjælpe til, at man ikke ser kroppen som en fjende, mener Christine Paludan-Müller.

- Bed omgivelserne om hjælp. Det er rart, hvis de støtter og bakker op om f.eks. at lave god mad og pleje én, siger hun.

For at øge følelsen af velvære anbefaler Kræftens Bekæmpelse på siden Cancer.dk/ditliv, at kræftpatienter øver sig i mindfulness.

- Mindfulness – eller bevidst nærvær – er et udtryk for en tilstedeværelse, hvor du er opmærksom på det, der er i nuet, uden at dømme eller vurdere. Det vil sige, at man er opmærksom på, hvordan det er at være til stede lige nu uden at tage stilling til, hvordan man ønsker det skal være, eller hvordan man frygter det kan blive, skriver de.

Gå på arbejde

Charlotte Bircow:

Charlotte Bircow er foredragsholder, hun træner hold i et fitnesscenter, coacher for tiden 20 private klienter og er ved at lancere et nyt site, med information om og inspiration til en positiv livsstil med mental styrke, sund kost og motion.

Gennem sin sygdom og behandling har hun insisteret på at gå på arbejde hver dag. For arbejdet er en god måde at holde fast i verden og ikke forsvinde i sin egen sygdom.

- Det giver mig god energi at gå på arbejde. Jeg har ikke ændret mig, af at blive syg, så kræften skal heller ikke ændre min hverdag. Jeg er lidt mere træt, men det tager jeg højde for. Lav en aftale med din arbejdsgiver om at give plads til sygdommen, anbefaler hun.

Kræftens Bekæmpelse:

For kræftsyge er det vigtigt at bevare normaliteten i livet.

- Det kan være godt at holde fast i det, man gjorde før. Går man på arbejde, har man også netværk og relationer, der kan bakke en op under sygdommen, siger Christine Paludan-Müller.