Sundhedsstyrelsen anslår, at hver tredje dansker rammes af kræft, inden de fylder 75 år, og lidt over 200.000 nulevende danskere har haft sygdommen.

En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse afslører, at for få danskere går til lægen i tide med symptomer, der kan være kræft. Særligt tre af dem overser danskerne i stor stil. Uforklarligt vægttab, længevarende hoste og ændret afføringsmønster er advarselstegn, som hver tredje dansker ikke ville gå til lægen med ...
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen med en guide til, hvordan du spotter kræft i tide.


En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse afslører, at for få danskere går til lægen i tide med symptomer, der kan være kræft.

Kræftens Bekæmpelse skyder i dag en kampagne i gang, der skal få danskerne til at bide mærke i syv forskellige mulige tegn på kræft.

Særligt tre af dem overser danskerne i stor stil. Uforklarligt vægttab, længevarende hoste og ændret afføringsmønster er advarselstegn, som hver tredje dansker ikke ville gå til lægen med. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. Det vækker bekymring hos Ulla Axelsen, der er overlæge samme sted.

»Et første skridt til et godt behandlingsforløb er at reagere og komme af sted så tidligt så muligt. Så når så mange mennesker ikke reagerer eller udskyder at komme til lægen, så er det alvorligt,« siger Ulla Axelsen.

Hun bakkes op af formand for Praktiserende Lægers Organisation Christian Freitag, som er positiv over for den nye kampagne.

»For det første tænker vi, at Kræftens Bekæmpelse har ramt et niveau, som både er fagligt forsvarligt og samtidig godt formuleret. Det her er de syv vigtigste ting, som man som borger kan forholde sig til. Og så er det skrevet i et sprog, som mange borgere kan forstå, uden at det bliver en skræmmekampagne, men samtidig tilstrækkelig til at få folk til at gå til lægen,« siger Christian Freitag.

Sundhedsstyrelsen anslår, at hver tredje dansker rammes af kræft, inden de fylder 75 år, og lidt over 200.000 nulevende danskere har haft sygdommen.

Ifølge undersøgelsen ville hver anden dansker ikke gå til lægen, hvis de oplevede ændret afføringsmønster i mere end to uger. Omkring hver tredje dansker ville ikke gå til lægen, hvis de oplevede et uforklarligt vægttab, og ligeledes ville hver tredje dansker ikke gå til lægen, hvis de oplevede hoste eller hæshed i mere end en måned.

Kræft eller forkølelse?

Ulla Axelsen forklarer, at danskerne generelt er blevet bedre til at holde øje, når det kommer til blødninger, synkebesvær, knuder og modermærker. Men det er kun fire ud af de syv symptomer på de hyppigste kræftformer.

I undersøgelsen spurgte Kræftens Bekæmpelse danskerne om, hvorfor de undlod eller ventede med at gå til lægen, hvis de oplevede de resterende tre tegn. Og svaret skal primært findes i vores dagligdag.

»Her er tale om tegn, som vi kender fra vores hverdag. Vi kender alle sammen til, at afføringen veksler, og at vægten kan svinge. Vi kender også til hoste, når vi er forkølede. Så derfor er vi tilbøjelige til at se bort fra, at det kan være mere alvorligt, hvis det varer igennem længere tid,« siger Ulla Axelsen.

Tidligt lægebesøg redder liv

Udover at oplyse om de syv tegn fokuserer kampagnen også på at få folk tidligere af sted til lægen. Tid kan nemlig betyde forskellen på liv og død, forklarer formand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Christian Freitag.

»Vi ved, at får vi opdaget kræft tidligt, så stiger chancen for overlevelse. Så der er ingen tvivl om, at det har en betydning, at folk kommer til lægen så tidligt som muligt,« siger Christian Freitag.

Han fortæller, at kræft og kræftbekymring fylder mere og mere i hans dagligdag som praktiserende læge, så han er ikke i tvivl om, at kampagnen har en effekt på nogle borgere, som ikke har problemer med at modtage information og læse om sygdom og symptomer.

Omvendt peger Christian Freitag på, at der kan være grupper i samfundet, som kampagnen rammer ved siden af, fordi de af den ene eller anden grund ikke går så meget op i at få læst informationen, eller måske ikke bryder sig om at læse om sygdom. Og her forsøger de praktiserende læger selv at være opmærksomme.

»Vi har et meget stort ansvar for, at folk føler sig taget alvorligt, når de henvender sig, hvad end det drejer sig om en lille bitte knop. En del af vores lægefaglige uddannelse er også, at vi skal holde øje med symptomer på kræft, også selvom folk måske ikke selv kommer ind med den mistanke. Men når det er sagt, skal vi heller ikke hver gang spørge ind til kræftsymptomer. Kræft skal ikke fylde alt, og for langt de flestes vedkommende kan den praktiserende læge ret hurtigt udelukke, at det er kræft,« siger Christian Freitag.

7 kræfttegn du skal spotte i tide

1. Hold øje med din afføring

Diarré, forstoppelse eller mavesmerter i mere end to uger, bør du kontakte din læge omkring. Føler du omvendt, at tarmen ikke tømmes ved et toiletbesøg, kan det skyldes en kræft i tarmen.

2. bløder du?

Blod i afføringen eller urinen bør du straks gå til lægen med. Det gælder også, hvis kvinder efter overgangsalderen bløder fra skeden eller ved fysisk aktivitet, eller hvis mænd har blod i sæden. Det kan være tegn på livmoderhalskræft eller prostatakræft.

3. hoste

Hoste, der ikke er gået væk inden for en måned, kan være lungekræft. Rygere skal særligt være opmærksomme, da de oftere rammes. Bodigt slim i hosten bør du med det samme få undersøgt. Hæshed uden grund og uden forbedringer i løbet af et par uger, kan være tegn på strubekræft.

4. sår og mærker

Modermærkekræft ses normalt, når et nyt eller eksisterende modermærke bliver større, skifter farve, danner skorpe, bløder eller klør.

Vær også opmærksom på røde eller hvide områder på tunge, tandkød eller mandler, da det kan være forstadier til mundhulekræft. Har du sår på kroppen, der har været der længere end en måned, bør du også søge læge.

5. knuder på kroppen

Glatte knuder i brystet er som regel godartet. Men hvis knuderne bliver hårde og faste, kan det være tegn på brystkræft. Både mænd og kvinderbør jævnligt tjekke sig selv.

Mænd bør også holde øje med knuder eller hævelse i testiklerne. Lymfeknuder, der skyldes kræft, er ikke ømme. Hold i stedet øje med, om de vokser sig større i områder som armhule, hals og lyske.

6. synkebesvær

Oplever du synkebesvær, eller det er smertefuldt at synke i mere end en måned, kan det være tegn på mave-, strube- eller spiserørskræft. Det samme gælder, hvis man har følelsen af, at maden sidder fast ned gennem halsen, når man sluger.

7. vægttab

Du bør være mistænkelig, hvis du pludselig begynder at tabe dig, selvom du hverken motionerer eller spiser mindre. Er du i gang med en kur, er det ikke nødvendigvis positivt, hvis du har tabt dig mere end forventet. Uforklarligt vægttabet bør du gå til din læge med.

’Du må gerne være bange, men gå til lægen alligevel’

Fem måneder ignorerede dengang 62-årige Henrik Hansen fra København smerter i halsen, før han søgte læge. Ugen efter fik han konstateret kræft. Nu advarer han andre mod at vente for længe.

Henrik Hansen er 65 år og fremviser stolt billederne af sine børnebørn Magnus på ni år og Mathilde på tre år. Hans stemme er hæs og har en dyb, skrattende bas, når han fortæller om dem. Den lyder af slid og historie. Lidt ligesom en vinylplades ridser får musikken til at knitre, sådan knitrer Henrik Hansens stemme.

Det gør den, fordi Henrik Hansen har haft kræft i halsen.

Henrik Hansen er 66 år og har halskræft. Han ventede fem måneder før han kom til lægen. Nu advarer han andre mod at vente for længe.
Henrik Hansen er 66 år og har halskræft. Han ventede fem måneder før han kom til lægen. Nu advarer han andre mod at vente for længe.
Vis mere

Det begyndte som optræk til en halsbetændelse i 2013. Henrik Hansen slog det hen. Han og konen Lone skulle holde sølvbryllup, og han havde også haft lidt travlt på jobbet som virksomhedskonsulent i Københavns Kommune.

Men symptomerne blev værre. Hans tale begyndte at blive anstrengt, og smerterne tog til. Da dagen for sølvbrylluppet kom, kunne Henrik Hansen nærmest ikke holde talen til sin kone. Men heller ikke her gik Henrik Hansen til lægen.

»Jeg var storryger, og jeg tænkte ’nå ja, det er nok halskatar. Jeg må nok gå til lægen på et tidspunkt. Bare ikke lige nu – hellere i morgen end i dag. »Så jeg ignorerede det helt indtil det punkt, hvor jeg ikke længere kunne tale,« fortæller Henrik Hansen.

Smertefuld behandling

Der gik fem måneder, før Henrik Hansen endelig tog til lægen. Men allerede inden det første besøg, var der noget indeni ham, der sagde, at det ikke ville være gode nyheder. Det var det heller ikke. Henrik Hansen fik konstateret kræft i den skjulte stemmelæbe, som sidder lige ved stemmebåndene. Foran ham lå et langt og smertefuldt behandlingsforløb. 33 gange rettede lægerne på Rigshopitalet strålekanonen mod Henrik Hansens hals, mens han lå spændt fast under en maske, så hans hoved ikke rykkede sig. Under behandlingsforløbet kunne han ikke spise rigtig mad, så hjemme i lejligheden hang der poser med sondemad i gardinstængerne. Og så var der smerterne i halsen, som Henrik Hansen beskriver som ’et stort sår’. Frygten for døden var der også, men Henrik Hansen fortæller, at han alligevel var for nysgerrig på livet, til at han lod den fylde for meget. For der var jo børnebørnene.

»Jeg kan mærke klumpen i halsen, når jeg taler om dem som mit anker. Men det var de virkelig. Jeg vil så gerne holde konfirmationstaler for mine to stjerner. De var en kæmpe drivkraft,« fortæller Henrik Hansen og understreger, at kræft er en sygdom, der ikke kun rammer patienten, men hele familien, og at man derfor ikke bør ignorere symptomerne, men i stedet angsten for det dårlige resultat.

»Når man har gået i så lang tid, og det kun bliver værre, så ved man godt, at det er slemt. Mange vælger bare at lægge det i glemmekassen. Det er lidt ligesom at skulle til syn med bilen. Man tænker, ’de finder nok noget’. Og man må gerne være bange. Men man skal gå til lægen alligevel. Hvis der er gået en måned, og du stadig har det skidt, så er der kun én vej, og det er ned forbi lægen,« fortæller Henrik Hansen.