Ingen ved, hvor meget af det kunstige sødestof Aspartam, almindelige danskere indtager hver dag.
Og det er 'dybt problematisk', for stoffet er at finde i et stigende antal lightprodukter, mener ernæringsekspert.
Hun foreslår en markant lovændring og bakkes op af ekspert på området.
»Hvorfor står der ikke i varedeklarationen, hvor meget Aspartam, de har puttet i,?« spørger ernæringsekspert Stina Dannerfjord.
»De fleste danskere ved, at der er aspartam, i lightsodavand, men nu ser vi, at det begynder at snige sig ind i flere og flere fødevareprodukter.«
Stina Dannerfjord konstaterer, at man ikke kan se mængden af aspartam, som har betegnelsen E951, i et produkt på dets varedeklaration.
»Det er dybt problematisk, og det er en stor frustration for mig både som fagperson og som forbruger, at det ikke fremgår. Det burde det,« siger Stina Dannerfjord.
»Det er vildt vanskeligt at finde ud af, hvor meget jeg kan tillade mig. Som forbruger er det ganske enkelt umuligt at bevare et overblik over, hvor meget man egentlig får. Og hvor meget ens børn egentlig får,« konstaterer hun.
Stina Dannerfjords forslag bakkes op af Per Bendix Jeppesen, lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
»Jeg synes, det lyder som en rigtig god idé. Det ville gøre, at vi kunne få et billede af, hvor meget vi egentlig indtager. Myndighederne ved det jo heller ikke,« siger Per Bendix Jeppesen til B.T.
Han har tidligere talt om samme emne med Børsen.
»De har sat nogle grænseværdier, men når man ikke ved, hvor meget, vi egentlig indtager, så hjælper det jo ikke,« forklarer han.
Både Per Bendix Jeppesen og Stina Dannerfjord pointerer, at et ekspertudvalg hos WHO sidste år udsendte en anbefaling om netop aspartam og andre kunstige sødemidler.
»Anbefalingen er baseret på konklusioner i en systematisk gennemgang af de forhåndenværende beviser, som antyder, at brugen af kunstige sødemidler ikke giver nogen langsigtet positiv effekt i forhold til at reducere kropsfedt hos voksne eller børn,« skrev WHO i en meddelelse i maj 2023.
Og to måneder senere klassificerede WHO så Aspartam som værende 'muligvis kræftfremkaldende' samtidig med, at man fastholdt en anbefalet acceptabel dagligt indtag på 40 mg pr kilo kropsvægt.
Stina Dannerfjord kalder den udmelding for 'lidt alarmerende'. Også selv om den betyder, at en person på 60 kilo skal drikke omkring fire liter lightsodavand for at nå grænseværdien.
»Så tror de fleste mennesker jo, at de er meget langt fra grænseværdierne, for det er trods alt de færreste, der drikker så meget sodavand hver dag,« siger Stina Dannerfjord.
»Men nu findes der også pludselig Aspartam i yoghurt, i skyr, i slik, i pålæg, i marmelade og i morgenmadsprodukter og sikkert også meget andet. Vi ved bare ikke, hvor meget,« forklarer hun.
Per Bendix Jeppesen peger på, at det er 'næsten utroligt', hvad man kan finde Aspartam i. Og han kalder Aspartam-mængderne i især mejeriprodukter 'ret betydelige'.
Han forklarer desuden, at videnskaben endnu mangler svar på en række spørgsmål omkring Aspartam og stoffets bivirkninger.
»Inden for de seneste seks-syv år er vi begyndt at finde data, som antyder, at aspartam har andre bivirkninger, som vi ikke har været opmærksom på, eksempelvis at det kan ændre tarmfloraens sammensætning og på den måde har stor betydning for vores sundhed,« siger Per Bendix Jeppesen.
Han mener eksempelvis, at det er 'nærliggende at tro', at kunstige sødemidler har forbindelse med stigende problemer med eksempelvis adfærdsforstyrrelser.
»Det er ikke undersøgt ordentligt endnu. Der er ikke evidens for det, men man tænker lidt, at der kan være en sammenhæng, når man ser på de stigende problemer, der dukker op i vores sundhed,« siger Per Bendix Jeppesen.
Er det ikke at gamble med vores alle sammens sundhed, når man i virkeligheden ikke kender stoffets fulde effekter?
»Man kan godt sige, at det er problematisk, men det skal også vejes op imod, hvad der ville ske, hvis man forbød det,« siger Per Bendix Jeppesen.
»Så ville folk opleve et stigende kalorieindtag via almindelig sukker, og det ville der komme en masse sygdomme ud af det.«
»Så man skal sætte den mulige risiko for, at man kan udvikle cancer op over for den stigende overvægt og de konsekvenser, det ville give. Det er svært at stille op,« forklarer han.
Per Bendix Jeppesen ærgrer sig over, at det ifølge ham er overordentligt vanskeligt at finde penge til videre forskning i Aspartam og dets indvirkning på kroppen.
»Det er rigtig svært at skaffe penge, især fra de offentlige fonde, hvilket kan virke mærkeligt, fordi det kan betyde rigtig meget for vores sundhed,« konstaterer han.
Men betyder det noget for almindelige danskere, at der står x mikrogram med meget små bogstaver et sted nederst på emballagen?
»Når nu der er sat en begrænsning for, hvor meget man bør indtage, så synes jeg også, at man som forbruger har krav på at få at vide hvor meget, der er brugt,« siger Stina Dannerfjord.
»Jeg synes, det er utrygt, at jeg skal regne med, at producenten passer på mig, og at jeg ikke selv kan passe på mig. Og jeg har jo ikke en chance for at passe på mig selv.«
»Den almindelige forbruger vil sikkert være ligeglad, men jeg kan godt synes, at det er bekymrende, når man slet ikke kan finde mængderne nogen steder. Jeg har søgt og søgt,« understreger Stina Dannerfjord.
I Danmark er det Fødevarestyrelsen, som håndhæver lovgivning omkring fødevarer og som udfører stikprøvekontrol, men her har man ingenting at skulle have sagt omkring selve lovgivningen.
»Mærkningsreglerne for fødevarer er reguleret på EU-plan, og medlemsstaterne har i fællesskab besluttet, hvilke oplysninger der skal være obligatoriske på en fødevare, som markedsføres indenfor EU,« lyder det i et skriftligt svar fra Fødevarestyrelsen.
»Obligatorisk mærkning med mængde af aspartam i fødevaren er ikke en af de obligatoriske oplysninger.«
»Da reglerne for mærkning af fødevarer er totalharmoniseret i EU, indebærer dette, at de enkelte medlemsstater ikke har mulighed for at fastsætte nationale regler på området. Såfremt man ønsker at indføre et krav om obligatorisk mærkning med mængde af aspartam, vil det derfor skulle ske i EU-regi,« fastslår Fødevarestyrelsen.
Styrelsen understreger desuden, at man ikke ligger inde med oplysninger omkring danskernes samlede eller gennemsnitlige forbrug af Aspartam.