Det starter med et lille hiv efter vejret. En hoste, der ikke vil gå væk. En trappe, der føles længere end før.
Du stopper op for at få luft — bare et øjeblik — og prøver at skjule det. 'Jeg er nok bare i dårlig form,' tænker du.
Men for tusindvis af danskere er det ikke alder, vægt eller dårlig kondi.
Det er KOL – en lungesygdom, der langsomt kvæler kroppen indefra.
Danmark har haft europarekord i KOL-dødelighed i mere end 20 år, og udviklingen går stadig den forkerte vej.
Sidste år døde 3.835 danskere af sygdommen. Det højeste antal nogensinde.
Det svarer til, at 10 danskere hver eneste dag mister livet, viser en ny undersøgelse fra Lungeforeningen.
»Det er alarmerende, at der er så mange, der dør. Det er den sygdom i Danmark, der tager flest liv – og det skal vi gøre bedre,« siger direktør i Lungeforeningen, Ann Leistiko.
Hun peger på, at alt for mange patienter bliver glemt, når de udskrives fra hospitalet.
»Der er mange der oplever, at der ikke bliver ikke fulgt op på dem, når de bliver udskrevet fra hospitalet efter en forværring. De står helt alene og fortsætter det liv, de havde før,« sige hun og tilføjer:
»De får ikke tilbudt hjælp til rygestop, hvis de ryger, vurderet om de får den rigtige medicin eller bliver tilbudt rehabilitering«
'Folk er ikke opmærksomme'
Mellem 300.000 og 400.000 danskere lever med KOL, men kun omkring halvdelen har diagnosen.
»Folk er ikke opmærksomme på deres symptomer. Hvis man har svært ved at trække vejret eller går og hoster, tror mange bare, at det er alderen eller dårlig form,« siger hun.
Symptomer som åndenød, pibende vejrtrækning, hoste eller gentagne lungebetændelser kan være tegn på sygdommen.
»Så hvis man oplever det – eller hvis ens partner eller kollega kan høre, at man hiver efter vejret – så skal man gå til lægen,« opfordrer Ann Leistiko.
Nu håber Lungeforeningen, at deres opråb og den kommende kronikerpakke kan blive et vendepunkt:
»Det vigtige er, at vi får et sammenhængende behandlingsforløb for mennesker med kronisk sygdom. At man bliver grebet hele vejen rundt – fra diagnosen bliver stillet, til behandlingen og opfølgningen er på plads,« understreger direktøren.