Den 19. januar blev Claus Bodenhoff opereret for hudkræft.
Under fuld narkose skalperede lægerne ham og transplanterede hud fra hans ene lår til toppen af hans hoved. Natten efter operationen beskriver han som 'den værste' i sit liv:
»Det var så smertefuldt. Jeg sad op i sengen, og jeg tror, jeg tudede. Det var voldsomt,« husker han.
Tal fra Hudkræftdatabasen viser, at 32.496 danskere sidste år var hos lægen med hudkræft. Claus Bodenhoff var én af dem.
Allerede to gange er den 72-årige blevet opereret for hudkræft, men han ved, at sygdommen formentlig kommer igen.
»Jeg er ikke bange for, om kræften vender tilbage. Dét tror jeg, den gør. Frygten ligger i smerten, jeg oplevede den nat.«
Han håber, hans historie kan få andre til at respektere solen, mere end han selv har gjort.
»Solen er en magtfaktor, du ikke kan styre. Den har givet mig så mange gener og knubs – og så mange smerter.«
Det var en knop i hovedbunden, der i november 2022 fik Claus Bodenhoff fra Frederiksværk til at bestille tid hos lægen, der straks sendte ham videre til Rigshospitalet, hvor han blev opereret – første gang.
Lægerne fjernede en centimeter hud hele vejen rundt om knoppen. En efterfølgende biopsi afslørede, at det var kræft, men også at lægerne havde fjernet det hele.
»Så troede jeg jo, at alt var godt. Men det var alt ikke.«
Claus Bodenhoff er sikker på, at kimen til kræftsygdommen blev plantet i ham for mange år siden, da han sammen med sine venner ‘dyrkede sol i Liseleje’.
»Det her er resultatet af soldyrkelse på tid og uden beskyttelse,« siger han.
»Jeg var københavnerdreng, men mine forældre havde sommerhus i Liseleje. Hele sommeren lå mine venner og jeg på stranden. Vi var unge og tænkte os ikke om. Jeg kunne godt ligge i solen i otte timer.«
Hvis det ikke var ved den nordsjællandske kyst, han solede sig, var det på ture sydpå sammen med kammerater.
»Selvom vi tog sydpå, købte vi ikke solcreme. I stedet brugte vi salat-olien, der stod på bordene til at smørere os ind i. Den var gratis og vi blev hurtigere brune.«
Skal han sætte ord på sine handlinger, kalder han dem ‘ubetænksomme’ og ‘naive’:
»Vi blev forbrændte, men det var det, der var meningen. Selvom jeg er meget lys, kunne jeg godt blive relativt brun, men åbenbart kunne det ikke gå hurtigt nok. Som 17-18-årige konkurrerede vi om, hvem, der kunne blive mest brune.«
Hans mor havde ellers sendt ham afsted med formaninger om, at smøre sig ind i solcreme, og undgå solen mellem klokken 12 og 14.
»Jeg sagde: 'Ja ja.' Men jeg gjorde det ikke. Dét ville jeg ønske, jeg kunne gøre om. Jeg ville ønske, jeg havde været klogere.«
Han ved, at han resten af livet skal være opmærksom på eftervirkningerne af sine solvaner.
»Kræften kan bryde ud alle steder.«
Sidst det skete – før operationen i januar – var det ikke bare en, men fem pletter, som lægerne havde under mikroskopet.
»Det viste sig, at der var kræft i fire af dem.«
Meldingen var: ‘Vi kan lade det være og operere dig, hver gang en ny plet dukker op. Eller vi kan fjerne hele skallen.’
Claus Bodenhoff accepterede det sidste:
»Fra mit øre og op lod lægerne fem centimeter hud være, men ellers fjernede de hele skalpen.«
14 dage efter fik han besked om, at kræften var væk – for nu.
»Men jeg skal hele tiden være opmærksom på forandringer i min hud. Det kan være noget, der gør ondt, eller det kan være et nyt udslæt, der dukker op.«
»Lige nu har jeg udslæt på venstre arm, som jeg skal ind med, og der er noget på det ene øre, som er begyndt at klø. Selv det mindste tager lægerne i dag en biopsi af.«
Han er taknemmelig for, at han hver tredje måned tilses af professor på Bispebjerg Hospitals hudafdeling, Merethe Hædersdal.
»Hun er min ankerperson. Hun skaber tryghed og kontinuitet i behandlingen. Lytter indgående og er imødekommende, når jeg er bekymret eller bliver angst,« siger han.
Selvom han føler sig heldig, er det hårdt:
»Jeg har god opbakning hjemmefra, jeg har gode læger omkring mig og jeg har en psyke, der er meget, meget stærk. Men det her, har ikke været sjovt.«
»Jeg har aldrig været der, hvor jeg tænkte: ‘Nu kan jeg ikke mere’. Men jeg har været tæt på.«