Mange danskere, som rammes af hjertestop uden for hospitalet, er i behandling med det hyppigt brugte antidepressive stof citalopram, kendt fra Cipramil, afslører ny undersøgelse.

Antallet af personer, der får hjertestop på åben gade, på arbejde eller i hjemmet, er betydeligt større blandt brugere af lægemidler baseret på det antidepressive stof citalopram - som f.eks. Cipramil - end det er blandt brugere af andre antidepressiver.

Det konkluderer en ny undersøgelse, som er gennemført af hjertelæger fra Gentofte Hospital ifølge Videnskab.dk

Forskerne er nået frem til deres resultater ved at lave statistiske analyser af data, der optræder i Det Danske Lægemiddelregister samt Det Danske Hjertestopregister.

Læs også på Videnskab.dk: 'Lykkepiller' kan give hjertestop

- Der er en klar overrisiko for hjertestop blandt brugere af citalopram. Vi mener, det er et faresignal set i lyset af, at citalopram er et hyppigt udskrevet lægemiddel i Danmark. Men om man ligefrem skal stoppe behandlingen i nogle tilfælde, skal vurderes i samråd med psykiatere, siger ph.d.-studerende Peter Weeke fra Kardiologisk Overafdeling P på Gentofte Hospital til Videnskab.dk.

Peter Weeke har gennemført studiet under vejledning af overlæge, dr. med. i intern medicin og kardiologi Christian Torp-Pedersen, og resultaterne er publiceret i Clinical Pharmacology and Therapeutics, som er et specialtidsskrift under det højtprofilerede tidsskrift Nature.

Læs også på Videnskab.dk: 'Lykkepillen' Cipralex kan påvirke hjerterytmen


Dansk Hjertestopregister startede registreringen af hjertestop uden for hospital 1. juni 2001, og Peter Weeke har valgt at fokusere på årene 2001 til 2007. I denne periode har i alt 20.000 danskere fået hjertestop.

Han fandt frem til 3.000 personer, der brugte forskellige former for antidepressive midler i de sidste 30 dage før, de faldt om. Af de 3.000 personer var der knap 1.500, der blev behandlet med citalopram.

- Ud af disse 1.500 citalopram-brugere vurderer vi, at ca. 200 personer sandsynligvis er døde på baggrund af deres indtag af dette lægemiddel, siger Peter Weeke.

Læs hvordan udvikleren af citalopram, den danske medicinalvirksomhed Lundbeck, og Lægemiddelstyrelsen reagerer på undersøgelsen på Videnskab.dk

Andre artikler fra Videnskab.dk:


Alvorlige bivirkninger skjules helt lovligt

Hunden er hundens bedste ven

P-piller påvirker partnervalg