En langtidsholdbar, måske endda evig, influenzavaccine bliver nu testet på mennesker. Hvis den virker, er den dog allertidligst klar om fem år.
Influenza er svær at lave længerevarende vacciner imod, da virusset hele tiden muterer, og mange mennesker må derfor vaccineres år efter år. Men nu kan en universel og langtidsholdbar influenzavaccination være på vej.
Forskere har fundet en metode, hvor de kan tvinge immunforsvaret til at rette sig imod en del af virusset, som ikke ændrer sig. Det kan måske resultere i en langtidsholdbar influenzavaccine. Måske endda evigt virkende. Og den er nu ved at blive testet på mennesker.
»Vi mener, at den vil beskytte både mod årlige udbrud og nye pandemier, og vi burde kunne udrydde influenza B,« siger den amerikanske professor Peter Palese til Videnskab.dk.
Han var en af hovedtalerne på en stor influenzakonference, som for nylig blev afholdt i Letlands hovedstad, Riga. Her fremlagde han resultaterne af et forskningsprojekt, som søger en metode til at skabe universel vaccine mod influenza.
Umiddelbart er der optimisme omkring projektet:
»Om det her bliver den hellige gral, ved jeg ikke. Men selv hvis det ikke bliver den universelle vaccine, kan det stadig være en meget kraftig vaccine,« siger den hollandske virolog Ab Osterhaus, som er formand for influenzakonferencen i Riga.
Vaccinen er indtil nu testet på mus og fritter. Der har den vist gode resultater. Men "mus er ikke mænd", understreger Peter Palese. Derfor er det langt fra sikkert, at den vil virke på mennesker.
Ifølge Thea K. Fischer, overlæge ved Statens Seruminstitut, er forskningen lovende. Men en langtidsholdbar vaccine har stadig lange udsigter.
»Et forsigtigt gæt er fem år, siger hun og understreger, at det er, hvis alt går fuldstændig gnidningsfrit.«
Problemet med influenza er, at virusset hele tiden muterer og forandrer sig, så immunforsvaret skal skabe nye antistoffer. Hvor for eksempel mæslingevirusset er det samme, er der på grund af mutationerne hele tiden en ny influenza.
Med de nuværende måder at lave vacciner på, skal der derfor en ny vaccine til næsten hvert år.
Influenzavirusset består blandt andet af nogle såkaldte hæmagglutinin-molekyler, som sidder på overfladen. Disse molekyler kan illustreres som små blomster eller slikpinde med en stilk og et hoved. Det er disse hæmagglutinin-molekyler, som immunforsvaret angriber. Og det er særligt hovedet på molekylerne, der angribes.
Men netop hovedet er også det, der ændrer sig mest. Når det sker, kan immunforsvaret ikke længere genkende influenzavirusset, og immunitet over for virusset kan ikke opretholdes.
Nu har forskerne fundet ud af at rette immunforsvaret mod "stilken", som ikke ændrer sig. Dermed skal immunforsvaret kunne genkende virusset, selv om det har ændret sig, og altså beskytte mod virusset i længere tid.
I vaccinen har Peter Paleses hold af forskere skabt et hoved på hæmagglutinin-molekylet, som er usynligt for immunsystemet. Normalt vil immunsystemet angribe hovedet. Men da det ikke kan se hovedet, vil det i stedet gå imod stilken.
»Det er som en stealth-bomber. Vores immunsystem kan ikke se den,« siger Peter Palese til Videnskab.dk.
