Karina Svensgaard
Et hold danske og amerikanske forskere har gjort et opsigtsvækkende fund, der kan hindre blodpropper og på længere sigt også hjerneblødninger

Forskere fra det danske Rigshospital og Harvard University i USA har sammen fundet frem til et protein i kroppen, det såkaldte MAP-1-protein, som er i stand til at hæmme de betændelsesreaktioner, som typisk opstår efter blodpropper. Men mere interessant så viste proteinet også at være i stand til at hindre blodpropper.

Det fortæller professor Peter Garred fra Rigshospitalet Immunologiske Afdeling.

- Fundet er faktisk ganske banebrydende. Vi har opdaget et protein, som allerede eksisterer i kroppen, men vi har været i stand til at fremstille det kunstigt og gives det i lægemidler, vil det kunne afhjælpe blodpropper, siger Peter Garred.

Han står bag studiet sammen med biolog, ph.d. Mikkel-Ole Skjødt og specialestuderende Anne Rosbjerg fra Rigshospitalet/Københavns Universitet samt forskere fra Harvard University i Boston. I forsøget isolerede man det omtalte protein og udførte en række reagensglas forsøg, inden man gav det i større dosis til mus.

- Målet var oprindeligt at vise, at MAP-1 var i stand til at hæmme de skader, som opstår, i forbindelse med en blodprop. Der opstår i vævene en betændelse, og det kan MAP-1 beskytte imod. Men mere overraskende, så viste proteinet også at have en koagulationseffekt, og det betyder, det er i stand til at hæmme blodpropper, forklarer Peter Gerred.

Der er tale om et protein, der findes i kroppen, men som hvis det fremstilles kunstigt, kan danne basis for nye lægemidler

- MAP-1 findes allerede i kroppen hos mennesker i lav koncentration, men har man haft en blodprop, så har man ikke nok af det. Men det er lykkedes os at fremstille det kunstigt, og det vil dermed kunne være muligt at udvikle nye lægemidler udfra det. Det er faktisk ingen vanskelig proces - det svarer til at fremstille insulin, siger professoren.

Studiet er netop blevet publiceret i det anerkendte amerikanske tidsskrift Circulation, men de danskere forskere er allerede nu i gang med at finde ud af, hvad MAP 1-proteinet kan på den længere bane.

- Set i et større perspektiv vil MAP-1 måske også kunne hjælpe andre patienter og hindre andre sygdomme. Det kunne for eksempel være hjerneblødninger, siger Peter Gerred

Om fem til ti år vil lægemidler på baggrund af MAP-1 kunne være en realitet, vurderer professoren.