Svært ved at få venner og forstå kropssprog; en hang til at dyrke meget snævre interesser.

Det kan alt sammen være ganske normalt, men det kan også være tegn på autisme – en diagnose, som stiger eksplosivt i Danmark.

De seneste ti år er antallet af personer med autisme i hospitalsvæsenet således næsten tredoblet. Det viser tal, som Sundhedsdatastyrelsen har trukket for B.T. Blandt kvinder er der sket tæt på en firedobling.

Udviklingen følger en international tendens, som har fået en af verdens førende autismeforskere til at slå alarm.

»I dag kan enhver, uanset alder eller intelligensniveau, få stillet en autisme-diagnose, hvis vedkommende opfylder visse kriterier,« udtalte professor emeritus Uta Frith fra University College London for nylig i en pressemeddelelse.

»Da tilstanden først blev identificeret i 1940’erne, omfattede den en lille gruppe børn med alvorlige vanskeligheder med social interaktion, kommunikation og adfærd. Med tiden er definitionen blevet udvidet til også at omfatte personer med mildere træk og uden sprog- eller indlæringsvanskeligheder.«

Hun advarer mod at lade definitionen for autisme blive alt for bred. For det kan betyde, at de forkerte får diagnosen, siger hun.

Psykiatriprofessoren Thomas Werge fra Københavns Universitet vil ikke tage stilling til, om det problem rent faktisk er ved at udspille sig. Men Uta Frith har en legitim pointe, siger han til B.T. En psykiatrisk diagnose er trods alt ikke som en brækket arm.

»Vi kan alle sammen kigge på et røntgenbillede og se, 'jo, der er søreme en streg lige præcis der, hvor det gør ondt.«

Vi kan ikke kigge ind i hjernen og se, om der er autisme?

»Nej, det er præcis det, som er udfordringen her.«

Autisme er, som så mange andre psykiatriske diagnoser, blot et mærkat, vi giver en række symptomer og mønstre.

Når en psykiater stirrer sig blind på en diagnose, risikerer vedkommende at overse, hvad der måske i virkeligheden påvirker patienten, siger Werge. 

»Det væsentlige er, at mennesker med funktionsnedsættelser, der skyldes autisme, får den rette hjælp, og en diagnose er først og fremmest et redskab til at give den rette behandling,« skriver Sundhedsstyrelsen i en mail til B.T., som har forelagt tallene.

Styrelsen understreger, at autisme »diagnosticeres på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering med udgangspunkt i internationalt anvendte diagnosekriterier.«

Men hvis kriterierne for diagnosen i grunden er for brede, risikerer for mange eller de forkerte at få autisme-mærkatet, advarer den 85-årige professor emeritus Uta Frith:

»Det betyder noget, fordi diagnoser former behandling, identitet og støtte. En forkert diagnose kan føre til, at man får den forkerte hjælp – eller slet ingen hjælp,« siger hun i en pressemeddelelse hos University College London.

Derfor finder hun det på sin plads at undersøge, om mærkatet bliver presset ned over for bredt et spektrum.

»Uden større præcision risikerer vi at misforstå folks behov og give forkert behandling,« siger Uta Frith, som er en af de forskere med længst erfaring i autisme.

En forklaring på stigningen kan ifølge Sundhedsstyrelsen være, at vi har fået øget opmærksomhed på autisme og er blevet bedre til at genkende tegnene. En øget kapacitet til at udrede i psykiatrien kan også være en årsag, lyder det.

»Vi ved ikke, hvor stor en del af stigningen der skyldes disse forhold, eller om der er tale om en reel stigning i forekomsten.«

I de kommende år vil en ekspertgruppe undersøge årsagerne til – og konsekvenserne af – at stadig flere børn og unge får psykiatriske diagnoser. Det sker som del af den større 'Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien', som blev vedtaget i Folketinget i 2025.