Det var en kort fornøjelse for Novo Nordisks vægttabspille hos det amerikanske onlineapotek Hims and Hers.
Kun to dage efter, at selskabet annoncerede pillen, valgte onlineapoteket at sige nej tak til at have vægttabsmedicinen på hylderne, skriver Hims and Hers lørdag aften i et opslag på X.
Efter sigende er beslutningen taget på baggrund af »konstruktive samtaler med interessenter på tværs af branchen«, fortæller Hims and Hers i opslaget.
Og denne beslutningen fra onlineapotekets side kommer muligvis ikke helt tilfældigt.
Denne uge sendte Novo Nordisk nemlig en pressemeddelelse ud, hvor man advarede om både at købe og indtage ikke-godkendte lægemidler og skrev, at Hims and Hers ville lave »ulovlig massefremstilling af lægemidler«, fortæller DR.
Samtidig gjorde Novo Nordisk det klart, at man er klar til at hive Hims and Hers og andre, der forsøger at kopiere det danske medicinalfirmas produkter, i retten.
Fredag skrev chefen for den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed FDA, Marty Makary, i et opslag på X, at man ville gribe ind, når det kommer kopimediciner.
Og netop udmeldinger som disse - både fra Novo Nordisk og Hims and Hers - også være medvirkende til, at det amerikanske onlineapotek nu trækker i land og ikke alligevel vil føre Wegovy-kopien, vurderer Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i AL Sydbank, til DR:
»De risikerede at skulle gå gennem en retssag med Novo Nordisk og potentielt også de amerikanske sundhedsmyndigheder.«
