Den gode nyhed er, at færre danskere rammes af hjertesvigt, blodprop i hjertet og stroke.
Den dårlige nyhed er, at atrieflimren – bedre kendt som hjerteflimmer – nu er den mest udbredte hjerte-kar-sygdom.
Og meget tyder på, at langt flere danskere vil blive ramt af den alvorlige sygdom i de kommende år.
Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet.
I 2022 levede over 175.000 danskere med hjerteflimmer, og det tal forventes at stige til mere end 274.000 frem mod 2040, hvilket svarer til en stigning på 56 procent.
Samtidig ventes antallet af nye tilfælde årligt at vokse fra knap 21.000 til over 26.000, svarende til en stigning på 28 procent.
Mange, der rammes af hjerteflimmer, oplever få eller ingen symptomer, og derfor kan sygdommen ofte gå ubemærket hen.
»Men atrieflimren er alvorligt,« understreger Nicklas Vinter, der er postdoc ved Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet og førsteforfatter på studiet.
»Derfor er det vigtigt at være opmærksom på signaler som hjertebanken, svimmelhed eller uforklarlig træthed,« fortsætter han.
I 2040 forventes det, at nye tilfælde af hjerteflimmer hos danskere over 65 år vil overstige det samlede antal nye tilfælde af hjertesvigt, blodprop i hjertet og stroke.
Derudover overlever flere patienter andre sygdomme, hvilket øger risikoen for senere at udvikle atrieflimren.
»Vi er blevet bedre til at behandle mange af de hjertesygdomme, som tidligere var livstruende. Som konsekvens lever en aldrende befolkning med mere eller mindre slidte hjerter.«
»Samtidig ser vi desværre flere med risikofaktorer som forhøjet blodtryk, overvægt og diabetes, og det er i sig selv en udvikling, der er bekymrende,« forklarer Nicklas Vinter.
Den forventede stigning i antallet af danskere med hjerteflimmer vil også påvirke sundhedsvæsnet, påpeger han.
Både fordi atrieflimren skaber behov for løbende kontrol, blodfortyndende medicin og behandlinger på hospitalet.
Men også fordi ældre patienter ofte har mere end en sygdom, hvilket kan føre til komplekse behandlingsforløb.
»Færre blodpropper betyder ikke mindre pres på sundhedsvæsnet – belastningen flytter sig. Udfordringen er, at vi i dag har en blind vinkel i forebyggelsen af atrieflimren, hvor indsatsen primært retter sig mod den enkelte og har begrænset effekt.«
»Skal udviklingen bremses, kræver det brede, samfundsbaserede løsninger, der gør for eksempel sunde valg lettere. Uden tidlig indsats bliver det både mere personalekrævende og langt dyrere for samfundet,« siger Nicklas Vinter.