Interesserer du dig for aldring og særligt for det, du selv kan gøre for at leve længst muligt uden sygdom, så har 2025 været et givtigt år.

»Fokus på sund aldring er eksploderet i 2025,« siger Morten Scheibye-Knudsen.

Han forsker i aldring på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet, er præsident for Nordic Ageing Society og forfatter til bogen ‘Udødelig’.

Tanken bag aldringsforskning er, at vi kan forebygge sygdomme, hvis vi kan forebygge aldring. Forskerne tog de første spæde skridt i 2012 og 2013, da de begyndte at måle biologisk alder, men det seneste år har forskningen bevæget sig fremad med syvmileskridt.

»Flere videnskabelige fund har vist, at vi kan påvirke aldring med forskellige interventioner. Det har gjort, at firmaer er blevet interesseret og at folk har forstået, at man kan gøre noget selv. Og dét er både godt og ondt.«

For ikke alt, der bliver solgt som anti-aging, holder, hvad det lover.

Cremer, der sælges som anti-ageing er fup og har ingen evidens i videnskaben, siger forsker.
Cremer, der sælges som anti-ageing er fup og har ingen evidens i videnskaben, siger forsker. Christin Klose/AP/Ritzau Scanpix

»Mange firmaer fortæller, at de kan gøre folk sunde. Hvis bare de betaler 5.000–10.000 kroner,« siger han og nævner som eksempel:

»Lysterapi er ekstremt spekulativt og uden påviselig effekt. Det samme gælder anti-age cremer, selvom der står ‘videnskabeligt bevist’ på dem.«

»Når man skriver, at anti-age cremer, cryoterapi eller lysterapi virker, fører man forbrugerne bag lyset. Det er at lyve, for der er ingen holdbar videnskabelig evidens.«

Der er nemlig meget langt fra en videnskabelig artikel viser en lovende sammenhæng, til det er bevist, at en behandling virker.

Med dét sagt, er der masser af nyheder fra de videnskabelige aldringslaboratorier, der virkelig lover godt for fremtiden, siger Morten Scheibye-Knudsen.

»Flere publikationer har for eksempel vist, at dna-reparationer er gode mod aldring.«

Endnu er teorien kun efterprøvet i grønlandshvalers dna, men han tror på, metoden på sigt vil kunne vise effekt også i menneskekroppen.

»Et andet studie har vist, at en lille smule litium kan nedbringe risikoen for alzheimer. Vi er endnu ikke der, hvor jeg vil anbefale et dagligt kosttilskud, men det ser ud til at reducere udviklingen af sygdommen.«

Meget aldringsforskning begynder i laboratoriet, hvor teorier afprøves på dyr. Men derfra er langt til man kan vide, at de også virker på mennesker. 
Meget aldringsforskning begynder i laboratoriet, hvor teorier afprøves på dyr. Men derfra er langt til man kan vide, at de også virker på mennesker.  Arkivfoto: Bjarke Bo Olsen

Et tredje studie, forskeren kalder 'meget spændende', er en ny vaccine mod helvedesild, der som bivirkning forsinker aldring ved også at nedbringe risikoen for alzheimer.

I det kommende år forventer Morten Scheibye-Knudsen, at langt flere resultater fra forskernes laboratorier vil bevise sig i virkeligheden.

»Vi ved, at nogle lægemidler har stor effekt i forsøgsdyr. Nu bliver de testet på raske mennesker, for at se om de kan reducere hastigheden af aldring. Det bliver meget spændende at følge.«

Et af studierne skal undersøge medicin mod sukkersyge.

»Det gælder for eksempel indholdsstofferne GLP1, der er i Wegovy, og såkaldte SGLT2 hæmmere, som kan få patienterne til at tisse mere sukker ud, så deres blodsukker sænkes.«

Selv undersøger Morten Scheibye-Knudsen, om faste er årsag til tab af knogle- og muskelmasse.

»Vi er næsten færdige med et studie, der ser ud til at bevise, at det er sundt for de fleste at faste. Men ældre, der gør det, skal passe på ikke at tabe muskel og knoglemasse.« 

De fleste aldringsforsøg er lavet på dyr i laboratoriet. Nu skal meget afprøves på mennesker.
De fleste aldringsforsøg er lavet på dyr i laboratoriet. Nu skal meget afprøves på mennesker. Privatfoto

»Nu rekrutterer vi deltagere til et studie, hvor folk skal faste i et helt år, så vi kan se, om de ved at styrketræne kan modvirke tabet af muskelmasse.«

I et tredje studie, som han følger med spænding, skifter forskerne deltagernes blodplasma ud med saltvand tilført æggehvidestoffet albumin.

»De håber, det kan hjælpe alzheimerpatienter, og det har allerede vist sig at virke i et velkontrolleret forsøg med 400 mennesker.«

Tanken er, at man kan rengøre blodet, ligesom hos bloddonorer, som man ved, lever længere.

»Én hypotese er, at man ved at fjerne det gamle blod, tvinger kroppen til at lave nyt.«

Ét godt råd, som alle bør skrive på listen over nytårsforsætter kunne derfor være: Meld dig som bloddonor.

Men skal Morten Scheibye-Knudsen pege på én ting (eller rettere to), der mest effektivt spænder ben for kroppens aldring, er rådet:

»Dyrk motion. Helst en blanding af kardio- og styrketræning. Og bliv vegetar.«

»Der er ti års forskel i livslængde mellem dem, der lever sundest, og dem, der lever dårligst. Spiser man virkeligt dårligt, er det, der har mest effekt på sundheden, at spise mere plantebaseret.«