Flere og flere danskere får en adhd diagnose, og på få år er antallet, der tager medicinen mod adhd, mere end fordoblet.
I 2020 købte omkring 61.000 danskere mindst én gang om året medicinen på recept. Mens tallet i 2024 var oppe på 133.000. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Nu får en undersøgelse af medicinens virkning forskere til at komme med en advarsel.
Hidtil har man formodet, at stimulerende medicin som for eksempel Ritalin påvirker de områder i hjernen, der styrer opmærksomheden.
Men den tankegang sår forskere fra Washington University School of Medicine i St. Louis nu tvivl om.
I et nyt studie, der i julen blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell, viser de nemlig, at medicinen primært påvirker de centre i hjernen, der styrer belønning og vågenhed.
Dels vækker medicinen hjernen, så man føler sig mere vågen og klar i hovedet. Dels får den opgaver, der normalt føles kedelige eller uinteressante (som skolearbejde eller husarbejde), til at føles mere givende.
Derimod forbedrer medicinen ikke koncentrationen og øger ikke direkte evnen til at fokusere.
»Som børneneurolog ordinerer jeg mange stimulanser, og jeg har altid lært, at de fremmer opmærksomhedssystemer for at give folk mere frivillig kontrol over, hvad de er opmærksomme på,« siger en af forskerne bag undersøgelsen Benjamin Kay i en artikel i WashU Medicine.
Men det er altså ikke tilfældet.
»Den forbedring, vi observerer i opmærksomheden, er snarere en sekundær effekt af, at et barn er mere opmærksomt og finder en opgave mere givende, hvilket naturligt hjælper dem med at være mere opmærksomme på den.«
Ifølge forskerne kan medicinen efterligne effekten af en god nats søvn. Men dermed kan den også ophæve virkningerne af søvnmangel.
Dét får dem til at komme med en advarsel, fordi medicinen kan maskere de negative konsekvenser af for lidt søvn, så et barn med medicinen kan fungere godt i skolen, selvom de er kronisk trætte.
Udover at give patienterne medicin er det ifølge de amerikanske forskere vigtigt at vurdere, om de sover utilstrækkeligt. Forskerne understreger, at det altid er dårligt ikke at få nok søvn.
Det er et problem, som leder af Norsk Psykiatrisk Forening, Lars Lien, mener skal tages meget alvorligt.
Til Nettavisen siger han, at mangel på søvn kan påvirke muligheden for fejldiagnoser.
»Denne viden betyder, at vi bør fokusere meget mere på søvn for patienter med symptomer på adhd.«
Men derudover siger han, at det vigtigste er, at medicinen virker.
»For mig virker det kunstigt at skelne mellem, hvordan medicinen virker, og hvad den gør i praksis. For patienter spiller det nok ikke den store rolle. Hvis medicinen får dig til at føle dig mere vågen, fordi du sover bedre eller føler dig mere rolig, vil det alligevel gøre hverdagen lettere.«