Snart er der måske hjælp at hente for de tusindvis af danskere, som konstant er angste for at være ramt af alvorlig sygdom. På Aarhus Universitetshospital er man lige nu i gang med at afprøve et terapi-program, der i et pilotprojekt har vist sig effektivt til at kurere såkaldte hypokondere.
Programmet er allerede en fast del af behandlingen på Karolinska Universitetshospital i Stockholm. Her har det vist sig, at 80 pct. af patienterne, et halvt år efter de har afsluttet behandlingen, ikke længere lever op til kriterierne for helbredsangst. Derfor har psykologer og læger herhjemme også store forventninger til den internetbaserede terapi. LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om sygdomsangst og den nye internetbaserede terapi, som kan hjælpe mod sygdommen.
Omkring 85.000 danskere vurderes at lide af helbredsangst. Det vil sige, at de frygter, at de har pådraget sig en sygdom - ofte dødelig, selvom de ved konstante lægebesøg og undersøgelser på sygehuset får at vide, at det ikke er tilfældet. De kan f.eks. tro, at de har kræft, hiv eller hjerte-sygdom. Internettet har i de seneste to årtier gjort det nemmere for de sygdomsangste at blive bekræftet i, de reelt er syge. Ved hjælp af Google er det nemlig blevet nemmere at søge på symptomer, for derefter at komme frem til alverdens lidelser og sygdomme, man potentielt kan fejle. Dermed får man styrket og bekræftet sin frygt.
Det får du:
- Artikel: Ny behandling mod heldbredsangst
- Caseartikel: Den helbredte hypokonder
- Fakta: Helbredsangst
- Fakta: De 10 mest googlede sygdomme i 2016
- Test: Er du hypokonder?
- Tip: Seks gode råd: Lær at tackle din helbredsangst
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om sygdomsangst og den nye internetbaserede terapi, som kan hjælpe mod sygdommen. Du får også en seks gode råd til, hvordan du tackler din angst og en stor test, hvor du kan teste, om du selv lider af hypokondri. Du kan også læse det store og ærlige interview med Sissel Odland, der i 27 år har lidt af sygdomsangst og derfor har frygtet at skulle dø af en hjertelidelse, hun ikke har.
Internetbaseret terapi kan hjælpe mod angst for sygdom. I Sverige kan de kurere op mod 80 pct.
Snart er der måske hjælp at hente for de tusindvis af danskere, som konstant er angste for at være ramt af alvorlig sygdom. På Aarhus Universitetshospital er man lige nu i gang med at afprøve et terapi-program, der i et pilotprojekt har vist sig effektivt til at kurere såkaldte hypokondere.
Programmet er allerede en fast del af behandlingen på Karolinska Universitetshospital i Stockholm. Her har det vist sig, at 80 pct. af patienterne, et halvt år efter de har afsluttet behandlingen, ikke længere lever op til kriterierne for helbredsangst.
Derfor har psykologer og læger herhjemme også store forventninger til den internetbaserede terapi.
Omkring 85.000 danskere vurderes at lide af helbredsangst. Det vil sige, at de frygter, at de har pådraget sig en sygdom - ofte dødelig, selvom de ved konstante lægebesøg og undersøgelser på sygehuset får at vide, at det ikke er tilfældet.
De kan f.eks. tro, at de har kræft, hiv eller hjerte-sygdom. Internettet har i de seneste to årtier gjort det nemmere for de sygdomsangste at blive bekræftet i, de reelt er syge. Ved hjælp af Google er det nemlig blevet nemmere at søge på symptomer, for derefter at komme frem til alverdens lidelser og sygdomme, man potentielt kan fejle. Dermed får man styrket og bekræftet sin frygt.
De helbredsangste koster sundhedssystemet dyrt med de evige undersøgelser, og mange af de ramte er heller ikke i stand til at leve et almindeligt liv med arbejde og familie.
Enkelte steder i Danmark har man specialiseret sig i at kurere helbredsangste, bl.a. på Aarhus Universitetshospital og Bispebjerg Hospital.
Klinik for hypokondere
I Norge er man gået skridtet videre og har etableret en decideret klinik kun for hypokondere.
»Det er en vigtig gruppe at behandle, og ud fra et økonomisk perspektiv er de vigtige at få ud af sundhedssystemet, så vi hellere kan bruge kræfter på dem, der er ægte syge,« siger professor med speciale i hypokondri Ingvard Wilhelmsen ved Haraldsplass diagonale Sykehus i Norge.
I Danmark bliver mange af egen læge henvist til psykologer, der ikke er specialiseret i lidelsen eller har begrænset viden. Det kunne man læse i en forskningsartikel fra sidste år, skrevet af bl.a. professor og ledende overlæge ved Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital Per Fink:
»Der er alt for lidt opmærksomhed på tilstanden, og mange flere ville kunne blive helbredt eller opleve lindring, hvis de fik den rette behandling,« siger han.
Noget kunne derfor tyde på, at den danske behandling med den nye internetbaserede behandling kunne få et løft.
Ledende psykolog ved Aarhus Universitetshospital Lisbeth Frostholm:
»Med denne metode vil vi kunne nå langt flere mennesker og nå bredere ud i landet. Vi vil kunne få fat på nogle patienter, som ikke normalt ville henvende sig, og som måske har gået med deres sygdom i mange år. De kæmper med at få en hverdag til at fungere og får ikke den hjælp, de har brug for. Derfor ser vi et stort potentiale i behandlingen, også fordi den kan vise sig at være mere fleksibel, hvor man kan foretage ændringerne hjemmefra, og muligvis billigere,« siger hun.
Logger på hjemmefra
Behandlingen består i, at den sygdomsangste logger på en hjemmeside med sit NemID, og herfra arbejder med tekst, lyd og video baseret på ‘psykologiske behandlingsprincipper’.
Videoerne består f.eks. af tidligere helbredsangste, der fortæller om deres angst og om, hvordan de er kommet videre. Derudover er der også øvelser, som træner patienten i at styre sine tanker, så han eller hun får mindre opmærksomhed på bestemte symptomer, der ofte blot er ubetydelige signaler fra kroppen. Hver patient har sin egen terapeut tilknyttet, som man kommunikerer med i programmet.
Den nye behandlingsmetode, der bliver testet på omkring 100 helbredsangste, forventes at være afsluttet om ca. tre måneder. Derefter skal man så tage stilling til, hvorvidt metoden skal være et fast behandlingstilbud, ligesom det er i Sverige i dag.
Den helbredte hypokonder
Sissel Odland har i 27 år frygtet at skulle dø af en hjertelidelse, hun ikke har. Hun indtog heller ikke fast føde, fordi hun var bange for, at maden skulle kvæle hende
Dunk-dunk. Dunk-dunk. Dunk-dunk. Indimellem lå hun vågen i timevis. Talte hjerteslag og knugede en sten i hånden. Det trykkede på brystet, og så var der stikkene. Tænk hvis hendes hjerte pludselig helt stoppede med at slå?
Så var det da bedre at holde sig vågen end at falde i søvn. Ja, hun vidste godt, at lægerne sagde, at hendes hjerte ikke fejlede noget, men der var altså et eller andet i vejen. Bare de dog ville lytte. Hun trøstede sig med, at naboen, der arbejdede i Røde Kors og kunne førstehjælp, havde soveværelse direkte over for hendes. På den måde kunne hun altid få fat på nogen, hvis hun fik et hjerteanfald. Så kunne hun bare kaste stenen ind gennem naboens vindue, så hun kunne få hjælp.
Havnebyen er omkranset af syv fjelde. Det er januar måned, og der er sne på toppene. Bergen er med sine 278.000 indbyggere Norges næststørste by, men selv om Bryggens – den berømte havnefront – mange caféer og butikker lokker indbydende, skal vi op i fjeldet til Bergens udkant, hvor ‘Haraldsplass diagonale Sykehus’ ligger. Et sygehus som mange andre. ‘Haraldsplass diagonale Sykehus’ kan dog fremvise noget, som var den første af sin art i verden: En klinik for hypokondere.
Artiklen fortsætter under billedet
Det blegede, korte hår og den moderne brille giver et lidt maskulint udtryk, men skinnet bedrager. Den 176 cm høje husmor har rødlige og fyldige æblekinder, velplejede negle og fyldig barm. Hun ler klukkende og taler meget. Pausernes stilhed bekommer hende ikke vel.
Engang vejede den 50-årige Sissel Odland bare 43 kg. Som en konsekvens af, at hun kun turde spise flydende kost. For tænk, hvis maden satte sig fast i hendes spiserør, så hun blev kvalt. Hun slår hånden mod sin pande:
»Tænk engang. Jeg har været så dum. I 27 år har jeg levet sådan.«
Kontrollerer angsten
Sissel Odland var også kvinden med stenen i hånden. Den, som skulle gennem naboens rude, hvis hjertet pludselig ikke ville mere.
Den norske kvinde er førtidspensionist og hypokonder. Eller måske var. For hun har fået kontrol over sin helbredsangst på hypokonderklinikken i Bergen.
Efter bare en enkelt konsultation gik hun hjem og spiste igen.
Artiklen fortsætter under billedet
I Norge anslår man, at der er 50.000 hypokondere, mens tallet i Danmark vurderes at være omkring 85.000. Man kunne – og det er der nok også mange, der gør – vælge enten at trække på skulderen eller slå en latter op, hvis man møder en hypokonder. Få diagnoser er mere tabubelagt. Men det er der absolut ingen grund til. Spørger man den norske professor ved hypokonderklinikken i Bergen Ingvard Wilhelmsen, kan det være dybt invaliderende at være ramt af den form for angst. Nogle er så hårdt ramt at tvangstanker, at de ikke kan passe deres arbejde eller familieliv, mens andre kan ‘nøjes’ med periodevis depression og angstanfald.
Tilstanden hypokondri har været beskrevet langt tilbage i tiden og har længe været anerkendt som en egentlig sygdom. Og begrebet har også udviklet sig. I dag taler man for eksempel også om såkaldt internet-hypokondri. Internettet har i de seneste to årtier gjort det nemmere for de sygdomangste at blive bekræftet i, at de reelt er syge. Med en simpel google-søgning kan man med sine symptomer nå frem til alverdens lidelser og sygdomme, man potentielt kan fejle. Dermed får man styrket og bekræftet sin frygt. I flere omgange har praktiserende læger advaret om det fænomen fra deres dagligdag i klinikkerne.
Den skæbnesvangre hamburger
For Sissel Odland begyndte det dog et helt andet sted. Hendes angst for at blive kvalt af mad opstod, da hun var omkring 18 år gammel. Hun husker, at hun var til ishockeykamp for at se sin fætter spille for Bergen Djerv. Under kampen spiste hun en hamburger, der satte sig fast i halsen. Hun gik i panik over ikke at kunne trække vejret, og selvom burgeren ikke gjorde skade, og hun hurtigt fik maden ud, blev dagen alligevel afgørende for hendes fremtidige liv. Fremover levede hun af suppe, som hun siede, for at være sikker på, at der ikke var madrester, der kunne sætte sig fast i spiserøret, som hun forestillede sig ikke var større end et sugerør.
»Fra den dag var jeg overbevist om, at maden ville sætte sig fast i halsen, når jeg spiste, og at jeg ikke ville kunne trække vejret,« siger Sissel Odland, der siden også fik tvangstanker om den livstruende hjertesygdom.
»Det er forfærdeligt udmattende at have det på den måde. Jeg kom aldrig rigtig ud eller oplevede noget. Jeg levede i min egen boble,« siger Sissel Odland, der har tre børn på 17, 25 og 32 år.
I dag er hun gift med Kåre. De har været sammen i syv år nu og mødtes til en genforeningsfest for den gamle folkeskoleklasse. Nu lever de så sammen i huset på fjeldet, der er Kåres barndomshjem. Han har fire børn fra tidligere ægteskab, men de bor ikke længere hjemme.
Artiklen fortsætter under billedet
Ifølge Sissel Odlands journal har oplevelsen med burgeren haft ‘afgørende betydning’, men også en barndom med bl.a. incest har formentlig været medvirkende til, at hun har udviklet lidelsen, har psykologer, hun har konsulteret gennem årene, konkluderet undervejs.
Professor Ingvard Wilhelmsen er Norges førende ekspert inden for hypokondri og har haft Sissel Odland i behandling. Han mener dog ikke, at hændelser i barndommen har afgørende betydning for, at Sissel Odland eller andre bliver hypokondere. Angsten opstår typisk, hvis man har forældre, der er særligt bekymrede, og man derfor bliver opdraget med at tage sorgerne på forskud, eller det kan være en specifik hændelse som f.eks. at blive mor eller far, der udløser angsten. Når man bliver forælder, får man følelsen af, at det er ekstra vigtigt, at man ikke dør, fordi man så ikke længere kan passe på sit barn. Endelig kan angsten ifølge Wilhelmsen også opstå, hvis en nær ven bliver syg, og man derfor tror, at man vil få lignende symptomer.
For sent at ændre på fortiden
»Jeg behøver ikke at kende personen så godt for at kunne behandle. Det er vigtigere for mig at vide, hvilke holdninger de har, og hvordan de forholder sig til dem. Man kan selvfølgelig have oplevet meget skidt i fortiden, men det er jo for sent at ændre på den. Derfor vil jeg hellere tale om det, vi kan gøre noget ved, nemlig holdningerne,« siger Wilhelmsen.
Artiklen fortsætter under billedet
Sissel Odland forklarer, at hun, for at slippe for at spise hos andre mennesker eller spise ude, fandt på, at hun havde allergi. På den måde slap hun for at sige, at hun var bange for at spise. Derhjemme spiste hun hver dag den siede suppe. Selv juleaften stod den på tomatsuppe, mens resten af familien satte tænderne i and og flæskesteg. Men angsten for at spise var ikke det eneste problem, Sissel havde. Hun frygtede også, at hjertet ville gå i stå. Derfor bevægede hun sig stort set aldrig eller kom ud blandt andre mennesker – også fordi hun ofte gik i panik eller fik angst.
Panikanfald i rundkørsel
For at forebygge panikanfald fik hun angstdæmpende medicin. Men det hjalp også at gå til læge. Her fik hun tjekket blodtryk og blev sendt til ultralydsscanning for at forsikre hende om, at hendes hjerte var raskt. Hver gang var svaret, at hun ikke fejlede noget.
Sissel Odland ved ikke, hvad det har kostet i kroner og øre, men en undersøgelse fra 2010 har vist, at hypokondere bruger op mod 78 pct. flere sundhedsydelser end dem, der er fysisk syge.
»Det hjalp. Men der gik ikke mange dage, før jeg igen troede, jeg var syg,« siger hun og forsøger at forklare, hvad det vil sige at få et anfald:
»Jeg havde ikke kontrol over mig selv. Jeg begyndte ofte at græde og var bange for, at mit hjerte skulle stoppe. Jeg ville bare væk, når det opstod. Engang fik jeg et panikanfald, da jeg kørte bil med min mor. Det var midt i en rundkørsel, så hun kunne ikke stoppe. Jeg blev meget vred på hende og råbte, at hun skulle køre ind til siden. Siden da kørte jeg sjældent i bil, fordi jeg vidste, at jeg ikke havde mulighed for at komme ud,« fortæller hun.
På grund af angstanfaldene måtte hendes mor og stedfar ofte tage sig af hendes tre børn. De kørte dem til fodbold, til gymnastik og sørgede for, at de kom i skole:
»Jeg kan ikke rigtig huske, hvordan børnene reagerede, men de to mindste er jo på en måde født ind i det, så derfor har de ikke rigtig sat spørgsmålstegn ved det. Men det er klart, at jeg gerne ville have været der mere for dem, end jeg var,« siger Sissel Odland, der har sine tre børn med tre forskellige mænd.
»Jeg havde nok ikke så meget overskud til at have en mand i mit liv, og derfor gik det som regel galt,« siger hun.
’Jeg blev flov’
Det er snart syv år siden, tilbage i september 2010, at Sissel Odland første gang fik hjælp hos Ingvard Wilhelmsen til at tackle sin helbredsangst.
Hun fik en henvisning fra sin nye praktiserende læge, der havde læst en bog, som professoren havde skrevet om hypokondere. I det lille kontor (ca. 15 kvadratmeter) på Haukeland Sykehus har han bl.a. en planche på væggen, hvor han kunne vise Sissel Odland, hvor stort spiserøret faktisk er – og ikke, som hun troede, på størrelse med et sugerør.
»Da jeg så, hvor stort det var, gik det op for mig, at det måtte være noget, jeg forestillede mig. Samtidig ville han gerne have mig til at forklare, hvorfor jeg ikke kunne spise, og hvorfor jeg troede, at jeg skulle være så anderledes end andre, at jeg ikke kunne gøre noget så naturligt som at spise mad. Det kunne jeg selvfølgelig ikke,« siger hun.
»Jeg tog hånden til hovedet og gjorde sådan her,« siger hun og slår sig selv i panden.
»’Hvor har jeg bare været dum’, sagde jeg til Wilhelmsen. Det lød så dumt, da jeg sagde det højt. Jeg blev flov,« siger Sissel Odland og ryster på hovedet ad sig selv.
Når Ingvard Wilhelmsen behandler sine patienter, er det vigtigt, at hypokonderne skal forklare, hvorfor de tror, de er syge. For ofte hænger deres forklaringer ikke sammen, og det er med til at få dem til at erkende, at de ikke fejler noget.
»Der er mange, der kalder sig selv for ’uheldige typer’. Så spørger jeg: ’Er det sandt, at vi deler mennesker ind i grupper af uheldige og heldige?’. Det kan de ofte godt høre lyder lidt specielt. Det kan være vanskeligt at forklare. Det kan jo sagtens lyde rigtigt inde i hovedet, men når man så skal sige det højt, kan man godt høre, at det ikke giver mening, når man skal forklare, hvorfor man tager sorgerne på forskud. Og det kan jeg jo kun give vedkommende ret i,« siger han.
For at blive rask kræver det, at patienterne øver sig i ikke at lade sig styre af deres ofte ulogiske tanker. De skal vælge at stole på, at deres hjerte ikke svigter, på samme måde som de f.eks. vælger at tro, at deres partner ikke vil være dem utro:
»Du må vælge at stole på ham eller hende. Det er et valg. Du ved ikke, om de er tro, men du vælger at tro det,« siger Wilhelmsen.
»Du kan ikke forhindre dine tanker i at opstå, men du kan vælge, hvilke tanker du tager dig af. Du kan sammenligne det med en vred nabo: Du kan ikke forhindre ham i at ringe på døren, men du kan lade være med at åbne døren og invitere ham ind. Hvis du inviterer ham ind, vil han sandsynligvis komme tilbage. På samme måde kan du lade være med at slippe tankerne ind. Handler du ikke på dem, vil de til sidst svækkes,« siger professoren, der typisk kan helbrede en hypokonder på fem konsultationer.
Fast føde og gåture
Dem, der kommer langvejs fra, må dog nøjes med to, og resten af behandlingen får de som e-konsultation. Ind imellem konsultationerne skal patienterne øve sig på at sætte tankerne til side og ikke lade sig overmande af angsten. F.eks. har Sissel Odland skullet indtage fast føde og gå lange ture. Det har hun bl.a. gjort ved at begynde i det små ved at spise f.eks. franskbrød, kartoffelmos eller bananer, som hun let kunne tygge. Derudover har hun vandret med sin mand i fjeldet for at få pulsen op og indse, at hun kan stole på sit hjerte.
»Jeg blev overbevist om, at jeg sagtens kunne spise og bevæge mig. Men jeg slipper nok aldrig angsten helt. Det er nok ligesom en person, der har haft kræft. Den periode vil altid være der og være en del af én. Men jeg har lært at kontrollere den. Selvfølgelig er jeg gået glip af en masse. Det gør man jo, når man ikke kommer ud og er deprimeret, og jeg ville da også ønske, at jeg havde mødt Wilhelmsen noget før. Det er jo helt sygt at tænke på, at jeg har gået med det i 27 år, og at han så kan få mig til at spise efter en enkelt konsultation. Men jeg er også taknemmelig for, at jeg har været i det, fordi jeg nu kan bruge mine oplevelser til at hjælpe andre,« siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet
Sissel Odland har pga. sin helbredsangst aldrig haft et fast job. Men nu er hun er gået i gang med at skrive en bog om sit forløb i håbet om at kunne hjælpe andre. Samtidig tager hun ud og hjælper andre hypokondere.
»Jeg har taget fat på livet igen. Jeg føler, jeg har meget at give til andre,« siger hun.
Når hun i dag tænker tilbage på, hvordan hun har ligget og knuget en sten i hånden for at kaste den gennem naboens soveværelsesvindue, griner hun ved tanken.
»Det er næsten komisk, hvor irrationelt det var,« siger hun og klukker.
Kongens kræft
Ifølge Ingvard Wilhelmsen bliver omkring 70 pct. af patienterne helbredt. Men hos ham er det også nogle af de alvorligste tilfælde, der bliver behandlet. Ofte har de forinden uden held været i behandling en lang række steder.
»Der vil altid være nogle, der ikke bliver raske. Det kræver, at den helbredsangste øver sig og tåler lidt usikkerhed og ikke handler på sine tanker om sygdom,« siger professoren og fremhæver den norske konge som et forbillede:
»Kong Harald fik blærekræft, han opdagede det, fordi han tissede blod. Først blev han bange, men så fik han den opereret væk. Et stykke tid efter blev han spurgt af en journalist, om han ikke var bange for tilbagefald. Til det svarede han, at han for det første ikke længere har en blære, og for det andet har han den holdning, at han er frisk, til det modsatte er bevist. Det er det, vi kalder ’kongeholdningen’, og når jeg fortæller den historie til hypokonderne, siger mange: ’Akkurat det modsatte af mig’.«
Seks gode råd: Lær at tackle din helbredsangst
1) Lad være med at tage sorgerne på forskud – prøv at skelne mellem ægte og tænkte problemer.
2) Øv dig i at tage beslutninger, selvom du er i tvivl – der vil oftest være argumenter både for og imod.
3) Lær at skelne mellem ting, som lader sig ændre, og som er ukontrollable.
4) Accepter, at alle mennesker på et tidspunkt skal dø
5) Kræv ikke, at andre skal tage særlige hensyn til dig.
6) Øv dig i at skelne mellem ønsker og krav. Det er ønskeligt at være rask, men vi kan ikke kræve det.
7) Lyt ikke til kroppens signaler.
Kilde: Professor med speciale i hypokondri, Ingvard Wilhelmsen
Test dig selv: Er du hypokonder?
