Din smartphone er et regulært hjernetræningscenter med apps, der styrker de små grå. Men hjernen har bedre af at se en gyserfilm eller spille et voldeligt computerspil, siger eksperter.
Knap én million danskere får jævnligt sved på panden i et af landets knap 600 fitnesscentre. De seneste tal fra Idrættens Analyseinstitut viser, at 61 pct. af alle voksne jævnligt dyrker motion. Det samme gør sig gældende for 83 pct. af alle børn og unge.
Kroppen er et tempel, der skal holdes ved lige med kettlebells, crossfit og zumba, men flere og flere begynder også at gå overetagen efter i sømmene.
Hjernen fungerer på mange måder som de muskler, der trænes i fitness-centret – den bliver stærkere, når vi bruger den. Forskning viser, at vi ikke blot er i stand til at danne nye hjerneceller, men også kan danne nye kredsløb mellem hjernecellerne, hvilket gør os klogere.
Men goderne kommer ikke dumpende ned i membranen af sig selv.
I bogen ’Hjernestarter – sådan træner du din hjerne’, der udkom den 27. marts, viser hjerneforsker Troels W. Kjær, hvordan man kan styrketræne de små grå til at arbejde hårdere og mere effektivt. Han er langtfra den eneste, der forsøger at banke lidt mere træning ind i knolden på danskerne.
Markedet bugner med hjernetrænings-app til smartphonen. Spillene er så populære, at de har fået deres helt egen underkategori i App-Store. Blandt de mest populære er ’Memorado’ med otte mio. brugere, ’Elevate’ med 10 mio. brugere og ’Lumosity’, hvis 85 mio. brugere har spillet intet mindre end 4 mia. gange siden 2007.
Hjernen skal trænes
Men faktisk behøver man ikke at kaste sig over avancerede puslespil, digitalt billedlotteri eller andre kognitive krumspring på smartphonen for at holde hjernen i topform. Når vi lytter til musik, ser gyserfilm eller plaffer skurke ned i computerspil, sender vi også de små grå i træningslejr. Ofte er effekten langt større end ved de såkaldte hjernetræningsspil.
»App-Store fungerer som et digitalt fitnesscenter, hvor man kan springe fra maskine til maskine og træne forskellige dele af hjernen. Men det batter altså ikke særlig meget kun at træne én ting. Det svarer til at gå hen i Fitness World og så kun træne sine triceps på venstre arm. Hvis man vil give hjernen en fuld ’work out’, skal man kaste sig over mere avancerede og udfordrende spil, der aktiverer flere dele af hjernen på én gang,« forklarer Andreas Lieberoth, der forsker i spil og psykologi ved Aarhus Universitet.
Han er ikke alene om at kritisere de populære app. I januar 2016 blev det amerikanske spilfirma ’Lumosity’ idømt en bøde på to mio. dollar for at have vildledt deres brugere.
Firmaet hævdede, at deres digitale puslespil ikke blot holdt hjernen skarpere, men også mindskede risikoen for sygdomme som adhd, post traumatisk stress syndrom og alzheimer. Men det var der ikke videnskabeligt belæg for.
At almindelige computerspil kan være med til at styrke dele af hjernen, har forskningen dog for længst dog slået fast.
Et forsøg, som forskere på University of Social Sciences and Humanities i Warszawa i Polen foretog i 2016, viste, at folk, der havde spillet strategispillet ’Starcraft II’ i mindst seks timer om ugen i et halvt år, havde boostet det område i hjernen, der styrede deres motoriske færdigheder og reaktionsevne.
Lignende studier fra Schweiz og Tyskland viser, at hele tre områder af hjernen er større hos gamere end hos ikke-gamere – nemlig den præfrontale cortex, højre hippocampus og cerebellum. De områder, der bl.a. styrer vores navigationsevne og finmotorik.
Det er dog vigtigt, at man holder træningen ved lige, ellers fortager virkningen sig, siger Andreas Lieberoth:
»De fleste effekter ved computerspil forsvinder, når du stopper med at spille. Det er fuldstændig det samme, som hvis du opbygger nogle flotte brystmuskler i træningscenteret. Holder du dem ikke ved lige, forsvinder de.«
Gys udløser festfyrværkeri
Er du ikke til ’Super Mario’ og skydespil, er der andre måder, du kan træne din hjerne på.
Et godt gys sender også hjernen på overarbejde. Når den psykopatiske morder jagter sit skrigende offer gennem en dunkel skov, reagerer din hjerne på samme måde, som hvis det var dig selv, der var i fare. Hjernens frygtcenter, amygdala, aktiveres og vækker urinstinkter, der gør os i stand til enten at flygte eller tage kampen op. Reaktionen kan være sund for vores mentale helbred, mener Mathias Clasen, der forsker i horror ved Aarhus Universitet.
»Gyserfilm narrer dele af hjernen til at tro, at der er fare på færde. Men selvom vi sidder med svedige håndflader og hjertet hamrer af sted, så løber vi ikke skrigende ud af biografen. Det skyldes, at hjernen også ved, at truslen ikke er virkelig. På den måde kan skrækindjagende underholdning bruges til at opbygge et mentalt beredskab, der gør os bedre til at håndtere stressede situationer samt vores egne negative følelser. Gyserfilm kan simpelthen styrke vores følelsesmæssige kompetencer,« siger han.
Mathias Clasen bakkes op af den amerikanske sociolog Margee Kerr, der forsker i, hvordan gys hjemsøger vores krop og sind.
I et interview i Times Magazine fortæller hun, hvordan et godt gys udløser et festfyrværkeri af stofferne dopamin og endorfin, der udover at give seeren en følelse af eufori kan være med til at fremme indlæring. Sammen med sine kollegaer ved Pittsburg University har Margee Kerr fundet ud af, at følelsen af frygt sætter gang i udskillelsen af hormonet oxytocin. Det samme stof, som produceres hos gravide kvinder for at styrke båndet mellem moderen og barnet.
Gyserfilm booster altså vores evne til at skabe sociale bånd mellem venner, familie og partner, fordi følelsen af frygt får os til at rykke tættere sammen.
Magee Kerr understreger dog, at den gavnlige effekt på hjernen kan udvikle sig i negativ retning, hvis man ikke er gammel nok til de uhyggelige film. Det er Mathias Clasen enig i.
»Man kan få traumer af at se gyserfilm, hvis man ikke har den psykologiske modning til at skelne fiktion fra virkelighed. De fleste af os har som børn prøvet at snige os ind i stuen og se en gyserfilm, der efterfølgende gav os mareridt i månedsvis,« siger han.
Musik sætter hjernen i sving
Når pulsen skal op i fitnesscentret, hjælper det med et hårdtpumpende soundtrack i ørerne. Men et hurtigt beat har også en gavnlig effekt på vores mentale helbred.
Forskning viser, at musik ikke blot aktiverer hørecenteret, men også får de motoriske, kreative og følelsesmæssige områder i hjernen til at lyse op. I det øjeblik man hører musik, laver hjernen fitness.
»Musik sætter hele hjernen i sving, men først og fremmest styrker det vores følelsesmæssige kompetencer. Et godt stykke musik har en fantastisk evne til at påvirke vores sind i en positiv retning, da det frigiver signalstoffet dopamin, der giver følelsen af lykke,« forklarer Peter Vuust, der er jazzmusiker, hjerneforsker ved Aarhus Universitet og netop har udgivet fagbogen ’Musik på hjernen’.
Peter Vuust står i spidsen for en ny, landsdækkende undersøgelse af 20.000 børn og unge, der skal undersøge, hvorvidt det at spille musik har en positiv effekt på arbejdshukommelsen – altså evnen til at huske tal.
»Forsøget viser tydeligt, at folk, som spiller musik, har en bedre arbejdshukommelse. Næste skridt er at undersøge, hvorvidt sammenhængen skyldes, at børn og unge med en bedre arbejdshukommelse automatisk bliver tiltrukket af at spille musik, eller om det er musikudøvelsen, som påvirker arbejdshukommelsen positivt,« siger Peter Vuust.
Han understreger, at selvom det bestemt er positivt at lytte til musik, så batter det meget mere at spille musikken selv.
»Skal hjernen rigtig i træningslejr, skal man sætte sig med et instrument og selv fremføre musikken. Det styrker både koncentrationsevnen og sprogcenteret i hjernen. Jo mere du tør kaste dig ud i nye udfordringer, des bedre form kommer din hjerne i.«
Hjernetræning når nye højder med virtual reality
Virtual reality kan blive det næste kognitive træningscenter, forudser ekspert. Men potentielle farer lurer på den virtuelle
legeplads.
Siden 2010 har tech-giganter som Sony, Google, Facebook og Samsung postet millioner af kroner i den banebrydende teknologi virtual reality.
Teknologien, der ved hjælp af 3D-briller og naturtro computergrafik, forsøger at udviske grænserne mellem virkelighed og fiktion, står over for sit helt store gennembrud. Som navnet antyder, giver virtual reality brugerne følelsen af at træde ind i en virtuel verden, når de spiller computerspil eller ser film. Dét giver hjernetræningen en helt ny dimension.
»Virtual reality kan meget vel blive det næste kognitive træningscenter. Teknologien er bedre til at snyde hjernen og dermed sende den på overarbejde. Når hjernen også får kroppen i spil, er der pludselig plads til at styrke de kropslige sanser,« siger Andreas Lieberoth og forklarer, hvordan teknologien giver mulighed for at inddrage balancesansen og ens rumlige orientering efter den virtuelle verdens elementer på måder, som er umulige med almindelige computerspil.
Søsyg af spil
Med virtual reality får hjernegymnastikken et ekstra gear, og flere forskningsprojekter har allerede dokumenteret teknologiens gavnlige effekt på hjernens helbred. Ved hjælp af virtual reality-brillen Oculus Rift, der blev købt af Facebook i 2014 for to milliarder dollar, har patienter med rygmarvsskader lært at gå igen. Teknologien har også kureret millioner af mennesker for svimmelhed og vist sig at være et effektivt middel til at styrke vores empati.
»Jo mere ægte det er, og jo mere man kan komme til at bruge kroppen rigtigt, des mere gods er der i hjernetræningen,« fortæller Andreas Lieberoth.
Men virtual reality har også vist sig at have nogle knap så behagelige bi-effekter. Flere brugere af Playstations VR-brille har oplevet svimmelhed, migræne og kvalme efter at have opholdt sig for længe i den virtuelle verden. Nogle gamere har efterfølgende svært ved at skelne virkelighed fra fantasi.
»Vi er stadigvæk ved at forfine håndværket. Nogle gange kan hjernen have svært ved at følge med den virtuelle virkelighed, den træder ind i. Der er flere eksempler på folk, der bliver ramt af en form for søsyge, efter at have spillet virtual reality. Det sker, når der ikke er en god kalibrering mellem hjernen og den virtuelle virkelighed,« forklarer han.
