Kroppen gør ondt, stikker, prikker og jager dagligt. Men hvornår bør kroppens signaler udløse lægebesøg? Og hvornår skal dens larm og snak bare ignoreres? For mange er det svært at finde balancen
Skal du lytte til det, når noget i din krop føles anderledes? Når huden klør, maven er øm, gør ondt, eller det stikker et bestemt sted? Eller skal du slå det hen. Eller måske endda overhøre det. Svaret er langtfra enkelt.
Lytter du for lidt til din krops symptomer, risikerer du at overse tegn på alvorlig sygdom. Lytter du omvendt for meget til harmløse symptomer, kan det også gøre dig syg.
»Vi har en krop, og den larmer. Det er helt normalt. Men det er meget forskelligt, hvordan vi håndterer det. I den ene ende er dem, som overhører tegnene og ikke tager sig af dem. I den anden ende de, der slet ikke kan navigere i alle kroppens signaler, og ender med at blive syge af dét,« forklarer Lisbeth Frostholm, der er ledende psykolog på Forskningsklinikken for funktionelle lidelser på Aarhus Universitet.
Når det er vigtigt at ramme den rigtige balance mellem at lytte til og overhøre signaler fra kroppen, skyldes det, at det er din egen årvågenhed og villighed til at søge læge, der skal holde dig rask, så du f.eks. ikke ender blandt de 15.400 danskere, der årligt dør af en kræftsygdom. Samtidig kan en overdreven opmærksomhed på din krops daglige larm resultere i lidelsen helbredsangst, tidligere kaldet hypokondri, som tre til fire pct. af alle danskere – svarende til op mod 220.000 – skønnes at lide af.
Helbredsangst er en hyperopmærksomhed på, hvad der sker i kroppen. Er du helbredsangst, har du en tendens til at sætte et forstørrelsesglas på enhver fornemmelse i din krop og kobler det lynhurtigt med katastrofetanker om kræft, hjertesygdom eller f.eks. sclerose. Angsten for sygdom kan i sig selv give fysiske symptomer som angstanfald og svimmelhed.
Kedsomhed giver symptomer
Befolkningsundersøgelser viser, at langt de fleste mennesker – 70-80 pct. af os – mærker symptomer fra kroppen som smerte og ømhed i løbet af en helt almindelig 14-dages periode.
Alt fra fysiske anstrengelser til forelskelse, stress, angst, bekymringer og endda kedsomhed kan give helt normale kropslige symptomer som pludselige jag, kvalme, svimmelhed, snurren, prikken eller hjertebanken.
»Hvis alle de mennesker, der mærker disse symptomer i det daglige, går til læge med dem, vil sundhedssystemet bryde sammen,« påpeger Lisbeth Frostholm.
Men hun understreger dog, at hvis opmærksomheden på kroppens signaler bliver så stor, at man har svært ved at være til stede i samtaler med andre mennesker, fordi man hele tiden tænker på sygdom, så kan man søge hjælp på et af de regionale behandlingstilbud, rettet mod folk med helbredsangst.
»Hvis du er sammen med dine børn, men ikke kan holde opmærksomheden på dem, fordi der samtidig kører en masse tanker om sclerose eller kræft, så er det et klart tegn på, at din opmærksomhed på kroppens signaler er tippet over. Den form for angst skal og kan behandles hos en psykolog med specialiseret viden om helbredsangst,« advarer hun.
Orker ikke at lytte til alt
Det er dog lige så skidt med de mange, der konsekvent ignorerer kroppens signaler og undgår lægebesøg. Camilla Hoffmann Merrild fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet har forsket i socialt sårbare danskere med mange problemer i hverdagen.
»Der er typisk tale om mennesker, hvor kroppen ofte støjer så meget, og de har så mange symptomer, at de er nødt til at sortere i dem. Der er reelt så meget i vejen med dem, at de ikke føler, at de kan reagere hver gang, det gør ondt, eller der er noget nyt, der generer,« forklarer hun.
Der er her tale om mennesker, der reelt fejler en række ting, men som er så vant til det, at de normalisere selv alarmerende symptomer.
»Det kan være helt almindelige sygdomme som lungebetændelse, som de ikke får dealet med, og en hoste, som derfor bare bliver ved og ved. Eller maveproblemer, som bliver slået hen, men som i værste fald kan vise sig at være underlivskræft,« fortæller Camilla Hoffmann Merrild.
Ligesom en overdreven opmærksomhed på symptomer og hyppige besøg hos lægen ikke er ønskværdigt, er det modsatte det heller ikke.
»Det betyder jo, at disse mennesker ikke har den opmærksomhed, som sundhedsvæsenet gerne ser, de skal have, så man hurtigt kan opspore sygdom og behandle den,« siger hun.
Alarmen skal justeres
For mange mennesker er det svært at vide, hvornår de skal reagere på kroppens signaler og gå til læge, og hvornår de skal lade være, mener Lisbeth Frostholm.
»Vi lever i en verden med så mange informationer og kilder på nettet – også om sygdom – at vi bliver meget forvirrede og har svært ved at afgøre, hvad der er almindelige symptomer, og hvad der er alarmsymptomer.«
Det handler ikke om at ignorere fysiske symptomer, men om at ’justere på alarmen’, så opmærksomheden på kroppens signaler ikke skader mere, end den gavner. Samtidig med at du sikre dig, at du reagerer og går til lægen, hvis du mener, at der er noget fysisk galt.
»Man skal hverken konsekvent lade være med at gå til læge, eller altid gå til læge. Man skal lære at navigere i, at man godt kan have spændingshovedpine, uden at det er en hjernetumor. Man skal bide mærke i, at hovedpinen som regel aftager efter nogle dage og tage ved lære af det til en anden gang,« forklarer hun.
Health Anxiety Symptoms. Patient suffering from Hypochondria
Vis mere
Symptomer du aldrig må ignorere
Lider man af helbredsangst, kan det være en god idé at slå koldt vand i blodet, når kroppen sender signaler.
Enhver bekymring bør ikke nødvendigvis udløse et lægebesøg. Men nogle signaler skal ikke slås hen.
Vi har samlet en liste over symptomer, som bør få dig til at søge læge med det samme.
Mulige tegn på kræft:
Længerevarende synkebesvær Det er almindeligt at have synkebesvær ved halsbetændelse, men varer det ved, skal du gå til lægen.
Uforklarligt vægttab De fleste taber sig, når de ændrer mad- eller motionsvaner. Men er der ikke en forklaring på vægttabet, skal du gå til lægen.
Længerevarende hoste eller hæshed Hoste er en almindelig reaktion for kroppen, men ændrer hosten sig eller bliver den værre, skal du gå til lægen.
Uforklarlig blødning Blødning uden årsag skal du altid tage alvorligt.
Ændrede modermærker eller sår Hvis der opstår forandringer i et modermærke, eller hvis du har et sår, der ikke vil hele, skal det undersøges.
Ændret afføringsmønster De fleste mavepiner går over. Men smerter i maven, der varer mere end to uger, skal du gå til lægen med.
Knuder eller hævelser Det er vigtigt, at du går til lægen, hvis du mærker en knude eller hævelse, også selvom det ikke gør ondt.
Mulige tegn på hjerteproblemer:
Åndenød Ved hjertesvigt kan der være åndenød ved selv små belastninger og i værste tilfælde kan du få åndenød, selvom du ikke laver noget.
Bryst- og hjertesmerter smerten sidder næsten altid midt i brystet – eller lidt til venstre – og kan stråle ud i venstre skulder og arm, i ryggen, halsen eller kæben.
Hævede ben Kan skyldes ophobning af væske, fordi hjertet ikke pumper nok blod rundt i kroppen.
Hjerteflimmer Og anfald af hurtig hjerterytme skal behandles. Men hjertebanken eller uroligt hjerte med f.eks. enkelte ekstra hjerteslag er ofte helt ufarligt.
Sortnen for øjnene eller besvimelser Kan være ufarlige, men kan også være tegn på langsom hjerterytme, som skal behandles med en pacemaker. Oplever du ovenstående hjertesymptomer skal du gå til lægen eller ringe 112.
Kilde Cancer.dk, Netdoktor.dk.
’Jeg mærker ting i min krop, der ikke er der’
Joan Jørgensen tænker hele tiden på sygdom. Hun har været ved at dø af kræft og hjerteproblemer. Flere gange. Lægerne har bare overset det. Sådan lyder tankerne, der fylder i hendes hoved
Hjertet banker for hårdt, gør det ikke? Det gør ondt i brystet, hvorfor gør det det? Det er også svært at få vejret, er det ikke?
Joan Jørgensens tanker kredser uophørligt om signaler fra hendes krop. Signaler, som må betyde, at hun har alvorlige hjerteproblemer. Eller at smerter i led og lemmer nok er et tegn på knoglekræft. Hun er en af de mere end 200.000 danskere, der skønnes at lide af helbredsangst. Hun er så overopmærksom på sin krops signaler, at det har udviklet sig til både tvangstanker og angst.
For Joan Jørgensen har kroppens signaler gentagne gange sendt hende både til egen læge og til diverse undersøgelser på hospitalet.
»Men de kan ikke finde noget. Der er ikke noget galt med mit hjerte eller mine led,« fortæller hun.
Joan Jørgensens overfokus på sin krops signaler begyndte for 27 år siden. Da hun blev mor for første gang.
I dag er hun enlig mor til tre. Hun kender ikke selv sammenhængen, men måske var det det store ansvar ved at blive mor, der udløste angsten.
Siden da har hun levet med frygten for sin egen sygdom og død – mere eller mindre konstant. Typisk er hun kun ’fri’ for tankerne i få dage eller en uges tid ad gangen. Resten af tiden går hun rundt tænker på, at de stik, smerter, lyde eller den ømhed, hun mærker et sted i sin krop, må betyde, at hun snart skal dø af en farlig sygdom. I de værste perioder fylder tankerne hele 90 pct. af hendes bevidsthed, skønner hun.
»Når det er allerværst, kan jeg næsten ikke koncentrere mig om andet. Det fylder så meget,« fortæller Joan Jørgensen, som ellers betegner sig selv som et grundlæggende positivt menneske med godt humør.
Tør ikke sove
Joan Jørgensen er 49 år, tidligere arbejdede hun med flygtninge og indvandrere, men i dag er hun på førtidspension.
Angst gør det umuligt for hende at passe et arbejde. Hun har flere angstlidelser, bl.a. kan hun ikke tage offentlige transportmidler på grund af angst.
Men skal Joan Jørgensen rangordne sine angstlidelser, tøver hun ikke et sekund:
»Helbredsangsten er den værste. Den fylder så meget. Den gør mig fysisk træt. Både fordi det er hårdt med tvangstankerne, men også fordi jeg indimellem ikke tør sove i flere dage. For tænk hvis jeg ikke vågner igen.«
Signalerne fra kroppen kan blive så tydelige, at hun f.eks. har oplevet at mærke en knude, der ikke var der. Eller smerter, der formentlig ikke er der.
I hvert fald har hun gentagne gange været hos læge. Hver gang er hun blevet frikendt for den dødelige sygdom, hun har frygtet at lide af.
Men tror man, at hun kan trøste sig med sin erfaring for, at der ‘jo aldrig er noget galt’, tager man fejl.
»Sådan fungerer det desværre ikke. Nogle gange hjælper det at gå til lægen, men kun kortvarigt. For så opstår tanken, at han nok har overset noget,« forklarer hun.
At overbevise sig selv om at lade være med at gå til lægen, virker heller ikke for Joan Jørgensen.
»For hvis jeg ikke lytter til kroppens signaler, kan jeg jo komme for sent til lægen.«
Selv det at indrømme over for lægen, at hun lider af helbredsangst, har sin egen indbyggede fælde.
»For hvad hvis han så ikke fremover tager mine symptomer alvorligt ...«
Får ikke hjælp
Joan Jørgensen har forsøgt at få hjælp til at slippe af med sin helbredsangst. Både hos sin læge og hos psykologer, hun er blevet henvist til. Hun har også fået tilbudt psykiatrisk behandling. Hidtil har det ikke lettet hende.
»Jeg synes ikke, at de psykologer, jeg har været hos, har hjulpet mig. De har lyttet, men har ikke givet mig nogen teknikker. Og psykiater vil jeg ikke til. For jeg vil ikke fyldes med medicin.«
I stedet har hun meldt sig ind i en Facebook-gruppe for helbredsangste. Hun har opdaget, at det hjælper hende at dele sine tanker med andre i samme båd. For hendes familie og venner kan have svært ved at forstå hende.
»Mine nærmeste kender til min angst, men de har meget svært ved at forstå det. Det kan jeg godt forstå, når man ikke har prøvet det. Der er lidt en holdning om, at nu må man tage sig sammen og tænke på noget andet. Men hvis jeg kunne det, havde jeg gjort det for længst,« siger Joan Jørgensen, der håber, at hun kan hjælpe andre i samme situation ved at tale om sin egen.
»For mange er det en tabubelagt lidelse, men for mig er det ikke pinligt. Jeg håber, at folk kan se, at det her rammer helt almindelige mennesker.«
