Endnu en ung mand er død af meningitis - endnu et dødsfald, der måske kunne være undgået. Det mener forældrene, som har klaget over behandlingen

På sin fødselsdag, præcis atten år efter han kom til verden, holdt Christopher Licht Jensens hjerte op med at slå. Lægerne på Hvidovre Hospital kæmpede i over 40 minutter med hjertemassage for at få gang i hans hjerte, men efter tredje hjertestop så teamlederen op fra den unge mands krop og rundt på holdet af læger og sygeplejersker. Var der noget som helst andet, de kunne prøve? Måske noget, de havde overset. Det var der ikke.

»Så lød de forbandede ord ’vi stopper nu’. Så var han død,« siger Christophers far Dion Licht Jensen og stilheden efterfølgende er rungende. Ingen ord kan helt rumme den smerte, han og Christophers mor Tina Jensen sidder tilbage med.

Det er tredje unge mand på et år, der mister livet på grund af meningitis. Ingen af tilfældene havde indledningsvis symptomet nakkestivhed, som ellers er en indikator for meningitis, og i alle tre tilfælde blev sygdommen opdaget så sent, at der ikke var mere at gøre. Forældrene til 17-årige Hans Graham Petersen, der døde 1. januar, har sidenhen klaget over, at akuttelefonen overså symptomer på meningitis, da sønnen i løbet af natten havde dem i røret tre gange. Nu er det Christopher Licht Jensens forældre, der stiller spørgsmålstegn ved specifikt tre punkter i deres søns behandling på Hvidovre Hospital i døgnet op til hans død den 30. januar.

’Bedøvet af smertestillende’

Christopher Licht Jensen døde om mandagen, men allerede søndag havde han stærke smerter. Han klagede over ondt bag ørerne, og feberen rasede af sted med 39,5. Da han begyndte at kaste op og blev bleg, søgte de hjælp hos akuttelefonen 1813, der sendte dem til akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital.

Her kollapsede Christopher Licht Jensen og måtte køres til undersøgelse i kørestol. Han fik taget skrabetest fra munden og blodprøver. Mens de ventede på resultaterne, fik han væske samt morfin og fik det en smule bedre. Da resultaterne kom tilbage var der forhøjet antal af hvide blodlegemer, men ikke forhøjet bakterietal. Christopher Licht Jensen blev ifølge forældrene derfor sendt hjem med besked om, at det var en virus, ’der skulle have lov til at rase ud’. Det er især behandlingen med smertestillende, der undrer dem.

»Vi bliver alle symptomfri, når vi bedøves af smertestillende. I mit hoved er det en klar fejl at smertestille ham så meget, at han ikke kan mærke, om han bliver nakkestiv eller får andre symptomer for så at sende ham hjem,« siger Tina Jensen.

Efter hjemsendelsen måtte familien dog igen søge hjælp hos egen læge om morgenen, da Christopher Licht Jensens smerter tog til. Lægen tilkaldte med det samme en ambulance, som med udrykning bragte ham tilbage til Hvidovre Hospital.

Hvad nu hvis…
Den anden ting, som hjemsøger forældrene, er tanken om, hvad der var sket, hvis Christopher Licht Jensen havde fået antibiotika ved første besøg om søndagen på Hvidovre Hospital.

»Hvorfor gav man ikke antibiotika for en sikkerheds skyld og så tog prøver bagefter? Havde han fået antibiotika søndag, havde han måske været her i dag,« siger Tina Jensen.

Hun ved godt, at man ikke giver antibiotika i flæng.

»Men vores barn var så sygt, at det ikke var nødvendigt at tænke langsigtet på immunitet. Det var fuldstændig ligegyldigt i den situation, for så langt henne i forløbet dør de fleste. Hvad jeg har kunnet læse mig frem til, overlever langt de fleste, hvis de får antibiotika i tide. Det har vi nu mistet ham på,« siger Tina Jensen.

Tid er en afgørende faktor, når der er tale om meningitis eller blodforgiftning, som oftest er forårsaget af meningokok-bakterien, som Christopher Licht Jensen havde. Det forklarer Lars Østergaard, der er ledende overlæge og professor dr.med. i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital.

»Det kan gå enormt hurtigt. Undersøger man en patient klokken 10.30, kan tilstanden være helt anderledes blot en time senere,« siger han.

Lars Østergaard ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag men påpeger, at der generelt findes retningslinjer for, at man igangsætter antibiotikabehandling, hvis der er mistanke om meningitis eller blodforgiftning.

Ingen rygmarvsprøve
Men mistanken om meningitis kom sent i Christopher Licht Jensens tilfælde. Ifølge forældrene blev de godt fire timer før hans død orienteret om mulige meningokokker og ringe udsigter for overlevelse. Indtil da havde lægerne undersøgt alt lige fra blindtarmsbetændelse til sukkersyge. Christopher Licht Jensen blev også CT-scannet. Men på grund af sit lave blodtryk kom kontrastvæsken ikke rundt i kroppen.

Den eneste undersøgelse, han ikke fik, var en rygmarvsvæskeprøve, der ifølge sundhed.dk er normal procedure ved mistanke om meningitis. Også det undrer Dion Licht Jensen og Tina Jensen.

»Flere af vores bekendte har talt med læger, og de er målløse over, at de ikke foretog den prøve. For der ville de kunne se meningitis med det samme. Men det sagde de nej til ’for den var ikke risikofri at udføre’. Men der kan ikke være større risiko, end hvis der ikke bliver gjort noget, så er mit barn dødt,« siger Tina Jensen.

Forældrene understreger, at de ikke kritiserer lægernes øvrige indsats om mandagen, og at de ved, at de virkelig kæmpede for Christophers liv. De vælger at stå frem med deres historie nu i håbet om, at ingen andre skal gennemgå det samme mareridt som dem.

De ved godt, at det ikke giver dem deres søn tilbage, men håber, at det kan stramme op på proceduren og forhindre andre i at skulle gennemgå det samme.

»Nu er det tredje gang på et år, det overses. Christopher havde endda oddsene med sig, fordi han var derinde allerede søndag. Havde man haft de seneste sager i baghovedet, havde man måske kunnet give antibiotika tidligere,« siger Tina Jensen.