Forskere dyppede erfarne vinterbadere, debutanter og yogaudøvere i iskoldt vand. Målet var at finde ud af, hvordan vinterbadning påvirker kroppen.
Iskoldt og mørkt. I disse måneder skriger havet næsten, at man skal holde sig væk. Alligevel vælger en del danskere at hoppe i.
Vi har forsøgt at finde ud af, hvad der sker, når man vinterbader. Derfor ringede vi til Bo Belhage, klinisk lektor på Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg Hospital. Han har sammen med tre kolleger forsket i vinterbadningens påvirkning af kroppen.
Turen i det iskolde vand er kort og godt chokbehandling, forklarer han. Kroppen nedkøles ekstremt hurtigt, og kroppens forsvar kommer på overarbejde. Blodkarrene trækker sig sammen, og chokket udløser en cocktail af endorfiner og adrenalin i blodet.
Men effekten afhænger også af, om man er erfaren vinterbader, eller om man aldrig har prøvet det før. I et eksperiment undersøgte Bo Belhage og kolleger, hvordan 16 forsøgspersoner reagerede på deres første oplevelse med vinterbadning.
Deltagerne opholdt sig i en balje med iskoldt vand i et minut. De fik målt deres hjertefrekvens, blodtryk, vejrtrækning og blodgennemstrømning i hjernen.
Forskerne forventede at se en stigning i både hjertefrekvensen og blodtrykket, men det forblev stort set uændret.
- Det var overraskende, at vi ikke så nogen effekt på blodtryk og pulsfrekvens. Vi havde forventet en stigning og større blodgennemstrømning i hjernen, men vi så det stik modsatte, fortæller Bo Belhage.
Baljen med koldt vand bød på flere overraskelser:
- Så snart rumpen ramte det iskolde vand, så begyndte de frivillige af ren refleks at hyperventilere, siger han.
Hyperventilation er det, der sker, når åndedrættet er hurtigere end de normale syv liter luft i minuttet. I forsøget lå gennemsnittet for debutanterne på 35 liter luft i minuttet, men nogle havde et åndedræt på 200 liter i minuttet.
Samtidig faldt blodgennemstrømningen i hjernen. Enkelte kom ned på 25 procent af deres normale blodgennemstrømning, mens gennemsnittet faldt til 50 procent.
Chokeffekten kommer inden for et minut, og den er farlig.
Under forsøget besvimede to utrænede vinterbadere. Derfor bør man aldrig vinterbade alene, og det anbefales at begynde om sommeren, så man vænner sig til gyset.
Men er det i kroppen eller hjernen, at der sker en ændring? For at finde ud af det sammenlignede forskerne resultaterne fra de uerfarne vinterbadere med to andre grupper - erfarne vinterbadere og erfarne yogaudøvere.
Forskerne så ikke nogen reel ændring i de erfarne vinterbaderes kroppe. De gav et lille "huh", når de kom under vandet, men de kunne blive der i op til fem minutter. Deres puls og blodtryk steg ikke.
Yogaudøverne havde aldrig vinterbadet, til gengæld er de kendt for at have styr på åndedrættet. Alligevel reagerede de stort set som de andre debuterende vinterbadere.
- Hvis det er rent mentalt, så burde yogaudøvere kunne modvirke det, da der er en grad af refleks i det, men det gjorde de ikke. Meget kan afvendes ved at træne. Der sker tilsyneladende en læring i kroppen på de erfarne vinterbadere. Anden forskning tyder på, at kroppen vil kunne huske oplevelsen op til et halvt år senere, siger Bo Belhage.
