Medicin er ikke løsningen på søvnproblemer hos smertepatienter. Danske forskere undersøger derfor nu en alternativ behandling af søvnplagede gigtpatienter

Patienter med smerter propper sig ofte med sovemedicin og stærke smertestillende for at kunne finde ro om natten. Men medicinen er ikke en holdbar løsning, hvis man vil langvarige søvnproblemer til livs, advarer eksperter. Derfor skal et nyt dansk forskningsprojekt nu undersøge, om såkaldt kognitiv adfærdsrådgivning kan behandle søvnproblemer hos gigtpatienter.

Forskningsassistent og sygeplejerske Kristine Marie Latocha fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet – Glostrup, er ansvarlig for projektet.

»Vi bliver nødt til at kunne tilbyde hjælp til folk med langvarige søvnproblemer og finde mulighederne for en ikke-medicinsk tilgang. Den gængse behandling er at tilbyde sovemedicin, men det kan give nogle bivirkninger, som ikke er hensigtsmæssige, og man skal ofte øge dosis for at give en tilstrækkelig effekt,« siger hun.

Cirka 20 pct. af befolkningen sover dårligt, men hos patienter med leddegigt, som er omdrejningspunkt i projektet, er omfanget langt større, hvor op imod 60-80 pct. sover dårligt. Om søvnproblemerne skyldes smerter, kronisk træthed eller inflammation i kroppen, ved de endnu ikke.

»Vi håber, at adfærdsrådgivningen kan forbedre patienternes søvn, og de derved også kan mærke en forskel f.eks. på deres smerter og livskvalitet,« siger Kristine Marie Latocha, som understreger, at forskningen i forhold til søvn generelt er mangelfuld:

»Søvn er et uudforsket område i sundhedsmæssig sammenhæng, selvom vi ved, at det har stor betydning for vores generelle helbred. Det burde være lige så betydningsfuldt som at spise sundt og holde sig i fysisk god form, undgå rygning og alkohol,« siger hun.

Det er nemlig ikke kun gigtpatienter, som kæmper med søvn om natten og smerter om dagen. Søvnproblemer er særligt udbredte hos alle patienter med smerter. På Smertecenter Syd ved Odense Universitetshospital, der behandler patienter, som i mange år har kæmpet med smerter, sover 80 pct. af patienterne dårligt hver nat eller de fleste nætter i løbet af en uge, viser undersøgelser.

»Det er et kæmpe problem,« siger Gitte Handberg, specialeansvarlig overlæge ved Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital:

»Jeg møder mange, der siger, at hvis de for pokker bare kunne sove om natten, så skulle de nok udholde smerterne i løbet af dagen. Det er jo derfor, man bruger søvnmangel som tortur. Det nedbryder fuldstændigt et menneske.«

Hver femte dansker har kroniske smerter. Ifølge Sundhedsstyrelsen lever næsten 900.000 danskere med smerter i lænden, over 800.000 med slidgigt og over 600.000 med migræne. Mens de fleste raske personer sover i et mønster, som sikrer kroppen ro til at genopbygge sig selv, er søvnmønsteret ofte ødelagt hos personer med kroniske smerter, fordi de vender sig eller vågner pga. smerter. Så selvom man ligger med lukkede øjne otte timer hver nat, får kroppen ikke nødvendigvis den samme hvile som personer uden smerter, forklarer Gitte Handberg.

Ironisk nok påvirker de forskellige typer medicin, som kan hjælpe folk med at falde til i søvn og få sammenhængende søvn, også søvnmønstret negativt.

»Medicin er derfor ikke løsningen på søvnproblemer på den lange bane,« siger hun.

På smertecentret arbejder de derfor med at lære patienterne nogle redskaber til afspænding og accept af smerterne, så livskvaliteten ikke forringes yderligere, og risikoen for andre sygdomme som f.eks. kronisk stress, diabetes og hjerte-kar-sygdomme øges.

På rådgivningstelefonen Smertelinjen, som bl.a. Foreningen af Kroniske Smertepatienter står bag, er søvnproblemer også et emne, der fylder. Næstformand Sidse Holten-Rossing beskriver kombinationen af smerter og søvn som en nedadgående spiral, hvor der ikke er udsigt til bedre tider.

»Flere af vores medlemmer siger, at det ikke nødvendigvis er smerter, som ødelægger hverdagen, men søvnmanglen, som får læsset til at vælte. Det er ligesom, hvis én sidder og prikker på dig, hver gang du er lige ved at falde i søvn. Man vil så gerne sove, men er magtesløs og har ingen kontrol,« siger hun.

For modsat raske personers søvnproblemer, som måske skyldes småbørn, travlhed på jobbet eller en sen aften i byen, har patienter med smerter ikke mulighed for at prioritere søvnen:

»Man kan ikke bare lige sige til sin mand, at i morgen tager du smerterne, så sover jeg længe,« siger Sidse Holten-Rossing.

I Gigtforeningens rådgivning er søvnproblemer også blevet et hyppigt emne – især gennem de senere år.

»Jeg tror altid, at søvn har udgjort et stort problem for gigtpatienter, men det er bare først nu, vi er begyndt at italesætte det,« siger direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind.

Allerede nu har Gigtforeningen tre behandlingscentre i landet, SANO-centrene, hvor gigtpatienter kan blive behandlet for søvnproblemer – blandt andet gennem kognitiv terapi. Men det tilbud eksisterer kun for få patienter, så håbet er, at den nye forskning kan bane vejen for, at endnu flere får de redskaber.

»Vi kan se, at det betyder noget for den enkelte at have en følelse af selv at kunne gøre noget ved søvnproblemerne,« siger hun.

Gitte Rolund lider af leddegigt, som gør, at hun ofte har svært ved at sove. Foto: Privatfoto.
Gitte Rolund lider af leddegigt, som gør, at hun ofte har svært ved at sove. Foto: Privatfoto.
Vis mere

‘Jeg har svært ved at finde ro’

59-årige Gitte Rolund har svært ved at sove pga. leddegigt - men for nylig har hun har fundet en vej til at mindske de søvnløse nætter

Normalt sover de sammen i soveværelset. Men forleden gik Gitte Rolunds mand gennem 28 år alligevel ind på sofaen for sove. Ikke fordi de var uvenner, men fordi hans hustru lidt for længe havde vendt og drejet sig i dobbeltsengen og - uden at tænke over det - klaget over smerterne.

»Jeg siger nok ubevidst av, hver gang jeg vender mig,« siger den 59-årige kvinde fra Esbjerg, der lider af leddegigt. En smertefuld sygdom, hvor immunsystemet er for aktivt og angriber leddene indefra, så de bliver stive og svulmer op. Derfor har man har behov for stærk medicin for at undgå, at de angrebne led bliver ødelagt og mere eller mindre ubrugelige.

Gitte Rolund har tidligere arbejdet som pædagog, men pga. sygdommen, der gradvist er blevet værre, er hun blevet førtidspensionist og har været det siden 2008. Hun døjer dagligt med at falde i søvn eller at forblive i drømmeland.

»Jeg har svært ved at finde ro. Jeg har smerter i min nakke, min skulder og min albue. Når jeg har ligget der et par timer, så vågner jeg op igen og sætter mig på sengekanten for at finde en ny løsning,« siger Gitte Rolund, der sammen med sin mand er forælder til tre voksne børn på hhv. 24, 35 og 38 år.

Smerterne var selvsagt værre, da hun arbejdede og skulle tidligt op og af sted og derfor ikke fik tilstrækkelig med søvn. Men selvom hun ikke længere skal det, er de stadig til stor gene. Den manglende søvn gør det bl.a. ‘svært at være en god kone’.

»Der skal ikke så meget til, før jeg snerrer. Indimellem ligner jeg en kone på 80, fordi jeg er så træt. Men heldigvis er min mand god til at tage over, vaske tøj, lave aftensmad osv.«.

For omkring et års tid siden fik Gitte Rolund en ny rutine, der i dag har gjort, at hun lettere falder i søvn. Hver aften kl. 22 lægger hun sig ind i soveværelset og lytter til lydbøger for at koble hjernen fra og bedre kunne falde i søvn. Sommetider en halv time, andre gange en time. Hun kan ikke holde på en bog med sine gigtramte hænder, fordi det gør ondt, og det samtidig belaster nakken.

»I stedet for at blive sur og irriteret, ikke vide om jeg skal op at gå eller ligge i sengen og måske blive endnu mere sur, så kan jeg sætte en lydbog på,« siger hun.

Regelmæssigheden er i det taget meget vigtig for Gitte Rolund, der med det samme ‘bliver straffet’ med smerter, hvis hun afviger fra de faste sengetider. Stimulanser i form af kaffe, fjernsyn eller mobiltelefon er også for nylig blevet fjernet inden sengetid.

»Jeg får en kakao i stedet for,« siger hun.

Gitte Rolund er stadig nødsaget til at tage ‘en morfar’ på sofaen på et sted mellem 20 min og en time hver dag inden kl. 14, fordi hun er træt og smerteramt. Men de nye tiltag, der også omfatter åndedrætsøvelser og at spørge andre om hjælp i hverdagen, har givet mere overskud.

»Det har hjulpet mig til at få flere gode dage,« siger hun.

Den 59-årige kvinde har ikke søgt professionel hjælp for at få bedre søvnvaner. Det har hun selv sørget for ‘ved at læse lidt rundtomkring’.

13 veje til bedre søvn trods smerter

Hos en person med kroniske smerter bliver det naturlige søvnmønster ofte ødelagt. Så selvom du ligger otte timer med lukkede øjne hver nat, får kroppen ikke nødvendigvis den samme hvile som personer uden smerter.

Ironisk nok påvirker de forskellige typer medicin, som kan hjælpe folk med at falde til i søvn og få sammenhængende søvn, også søvnmønstret negativt. Medicin er derfor ikke løsningen på søvnproblemer på den lange bane. Smertecenter Syd ved Odense Universitetshospital arbejder derfor med andre redskaber til en bedre søvn i behandling af smertepatienter.

  • Lær nogle afspændingsteknikker eller mindfullnessøvelser, som kan hjælpe dig med at finde ro, inden du skal sove - helt uden bivirkninger. Der findes en masse apps til mobilen, som kan guide dig, f.eks. ‘Headspace’.
  • Mange bliver grebet af panik over ikke at kunne sove, hvilket kun gør søvnproblemerne endnu sværere. Arbejd med at forstå og acceptere, at manglende søvn ikke er noget, du dør af, så du ikke stresser unødvendigt.
  • Reducer så vidt mulig andet stress omkring dig. Det kan f.eks. hjælpe, hvis du kan få styr på fremtiden i forhold til økonomi, arbejde mv., som bekymrer mange patienter med smerter.
  • Bliv undersøgt for søvnsygdomme som f.eks. søvnapnø, som kan forværre søvnproblemerne yderligere. Mange søvnsygdomme kan nemlig behandles.
  • Gå i seng, når du er træt, stå op på samme tid hver dag - uanset hvor lang tid, du har sovet, og lad være med at sove i løbet af dagen. Det hjælper dig til at få et godt søvnmønster.
  • Indtag ikke kaffe, cola eller andre mad- eller drikkevarer med opkvikkende effekt efter klokken 15.
  • Spis sund mad, og lad være med at gå amok i søde sager om aftenen, men undgå samtidig også at gå meget sulten i seng.
  • Kom ud og få frisk luft og motion hver dag, da fysisk aktivitet hjælper dig til en bedre søvn.
  • Brug kun sovemedicin i særligt tilspidsede perioder. Der er ikke meget, der tyder på, at sovemedicin hjælper, når det tages i mere end 14 dage. Tværtimod er det vanedannende.
  • Melatonin - som er et naturligt forekommende hormon, der regulerer vores ‘indre ur’  - kan nogle have gavn af i en kortere periode, men man kender endnu ikke langtidseffekterne af melatonintilskud.
  • En morfintablet for at finde ro inden sengetid er et skråplan. Morfin forstyrrer vores søvnmønster og påvirker så meget, at man faktisk ikke kan køre bil morgenen efter. Det gælder også Tramadol. Skal man bruge sekundære smertestillende, skal det ske efter aftale med en specialist.
  • To panodiler (paracetamol) til at falde i søvn på kan virke mod akutte smerter, som kun varer nogle dage. Men der er ikke noget, som tyder på, at det har nogen effekt for patienter med langvarige eller kroniske smerter.
  • Ipren eller Ibuprofen har meget alvorlige bivirkninger, så smerteklinikken fraråder at bruge dem til kroniske smerter.

Kilde: Gitte Handberg, specialeansvarlig overlæge ved Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital