Vi tror, at alt naturligt er sundt, og at sundt fedt er godt. Nu advarer tre eksperter mod ’sunde’ vaner, som mange helt har misforstået.

Er yoghurten sundere, når den er økologisk? Er det godt at snuppe en håndfuld mandler, når du er småsulten? Og forbrænder du for alvor fedt, når du sveder? De fleste af os vil hælde til et ’ja’.

Men spørger man eksperterne, er svaret det modsatte.

»Der er massiv forvirring om, hvad der er sundt. Jeg bruger meget energi på at få folk væk fra alle mulige misforståelser,« siger foredragsholder, forfatter og selvstændig ernærings- og træningsvejleder Martin Kreutzer, der har en fortid på Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet.

Forvirring er et udbredt fænomen, som kostvejledere og livsstilscoaches ofte oplever.

»Folk har hørt, at noget er sundt, som slet ikke er det. Som regel stammer det f.eks. fra en forherligelse af alt, der er naturligt,« siger livsstils-coach, foredragsholder og cand.scient. Morten Elsøe.

Mens kostvejleder og personlig træner Lotte Arndal, der driver Arndal Spa og er kendt for sine bootcamps, tilføjer:

»Jeg møder mange mennesker i vejledningsforløb, der ofte er hoppet på noget, der dybest set er markedsføringstrick. Som f.eks. at vi skal spise flere proteiner,« siger hun.

For lidt videnskab

Blandt de typiske misforståelser, de tre eksperter møder, er netop, at man skal have masser af proteiner, når man træner, og når man vil tabe sig.

En anden myte er den om, at vi skal spise mange mellemmåltider.

»Går man 10 år tilbage, fik vi at vide, at vi skulle spise en masse mellemmåltider for at holde forbrændingen i gang. Men i dag ved vi, at det ikke er sandt. Det er tværtimod sundt for kroppen at holde pauser,« påpeger Lotte Arndal, der mener, at de fleste misforståelser stammer fra kure, der ikke er videnskabeligt hold i.

Én kur er der dog hold i – nemlig 5:2-kuren. Hvor man spiser normalt fem af ugens dage og faster i to.

»Forskning har faktisk vist, at det er sundt at faste. Men det, dér med at spise hver anden time, er kun godt for folk, der træner til maraton, og måske folk, der lider af diabetes. For almindelige mennesker er det ofte blot kalorier, de ikke får forbrændt,« siger hun.

Men det er meget svært at få bugt med den slags myter.

»De hænger virkelig ved,« forklarer Lotte Arndal.

Meget er markedsføring

Fødevareproducenternes markedsføringsafdelinger er årsag til mange sejlivede sundhedsmyter, mener Lotte Arndal. Proteinbølgen er en af de største lige nu.

»Bare der står protein eller raw på emballagen, så forbinder vi det med noget sundt. Men som regel indeholder en raw- eller proteinbar lige så mange kalorier som en romkugle fra bageren. Det kan godt være, at kalorierne kommer fra noget sundere som tørret frugt og ikke-raffineret sukker, men det er stadig brændstof, der skal forbrændes.«

Morten Elsøe, der som foredragsholder og forfatter arbejder på at få videnskaben ind i sundhedsdebatten, mener, at sundhedsmyter opstår, når moderigtige kostretninger i længere perioder glorificerer bestemte ting.

»Rigtig mange misforståelser stammer fra de helt store kostretninger. Den største i de senere år er fedtglorificeringen, som LCHF (low carb high fat, red.) f.eks. står for. Her tror man, at fedt forbrænder fedt. Men det passer ikke. Vi forbrænder først og fremmest dét fedt, som vi lige har spist, ligesom vi forbrænder kulhydrater først, hvis det er det, vi lige har spist. Det er ikke fedtet på hofterne, maven og balderne, der ryger ved, at vi spiser en fedtholdig kost,« forklarer Morten Elsøe.

Modstridende information

På samme måde som fedtforherligelsen stammer mange misforståelser fra tidens naturforherligelse, påpeger Morten Elsøe.

»Der er en overordnet kostfilosofi, der glorificerer alt, hvad der er naturligt. Man frygter derfor alle e-numre og tror derimod, at alt, hvad der er økologisk, automatisk er sundt. Mange myter udspringer af den opfattelse,« siger Morten Elsøe.

Også informationsstrømme på nettet og i medierne er med til at forplumre, hvad der faktisk er sundt, mener Martin Kreutzer.

»Inden mine klienter kommer til mig, har de læst så ufattelig meget, at de næsten kan vælge den sandhed, de selv ønsker. Nogle suger rigtig meget til sig, og når man gør det, vil meget af det være modstridende.«

Martin Kreutzer nævner tomaten som et helt banalt eksempel blandt uendeligt mange:

»På nettet kan du både læse, at tomaten er sund på grund af sine antioxidanter, og at den er slem, fordi den tilhører natskyggefamilien. Folk, der er kostinteresserede uden at være kostfaglige, har svært ved at skelne skidt fra kanel.«

10 sunde vaner, du bør droppe

Spiser du sunde snacks, vælger økologiske varer og træner for at tabe dig? Hold op... Tre sundheds-eksperter peger på de sundhedsmyter, som oftest forvirrer os.

  • Martin Kreutzer, Ernærings- og træningsekspert

1. ’Spis ekstra protein’
»Der florerer for tiden en proteinforelskelse, hvor alle, der motionerer, propper sig med proteinshakes både for at sparke gang i muskelopbygningen og hjælpe restitutionen. Men rådet er taget fra elitetræningen. Almindelige motionister har ikke brug for ekstra protein. Mange tror, at proteiner bare er sundt, men tager du en typisk proteinbar, er den fuld af tomme kalorier som mættede fedtstoffer, kunstige sødemidler og billig chokoladecoating – ting, der er fuldstændig i modstrid med det sundhedsønske, der ligger i at motionere. At helt almindelige motionister skal have proteintilskud, kan jeg fuldstændig skyde til hjørne.«

2. ’Snack – aldrig efter aftensmad’
»Mange mennesker lever efter en regel om ikke at spise noget efter aftensmaden. Men mange når at løbe tør for brændstof hen på aftenen. Det gælder især i børnefamilier, hvor man typisk spiser aftensmad klokken 18. Hvis du har spist aftensmad tidligt og bruger en masse energi på alle de huslige pligter frem til, at børnene er puttet, og du i øvrigt er oppe til klokken 22-23, fordi du også lige skal nå lidt arbejde på computeren, så kan det sagtens være en god idé med et strategisk måltid kl. 21. Det vigtige er, at du spiser rigtig mad – ikke slik. Spis skyr eller tag et knækbrød med ost. Det kan faktisk berolige din nattesøvn, gøre dig mindre sulten næste morgen og give dig mere overskud til at motionere.«

3. ‘Vælg sukker i stedet for lightsodavand’
»Jeg møder en del, der drikker sukkersødet sodavand, fordi lightsodavand er ’usundt’, og forresten ’feder det lige så meget, som den med sukker’. Og hvorfor så forsage smagen, lyder ræsonnementet. Men lad mig slå fast: ’Sodavand er generelt noget skidt, og cola er en ren kemibombe, uanset om den er med sukker eller uden’. Men sundhedsmyndighederne har taget klar stilling: ’Kunstige sødestoffer i moderate mængder er harmløse’. Sammenholdt med at du sparer 400 kcal. på en liter sodavand ved at vælge sukkeret fra, og at det er en skrøne, at lightdrikken feder, så er der kun smagen, som evt. taler for en sukkersodavand.«

  • Morten Elsøe, Livsstilscoach

4. ’Sunde snacks slanker’
»Mange sidestiller sund mad med slankende mad. Derfor tror mange, at bare de spiser sunde snacks i stedet for usunde, så taber de sig. Men de fleste snackfødevarer som nødder og mandler indeholder næsten samme mængde kalorier som chokolade, og tørret frugt det samme som vingummi. Så det er en rigtig dårlig idé at skifte slik ud med nødder og rosiner, hvis du gerne vil tabe dig. Udover at der er lige så mange kalorier i, så stiller nødder og rosiner ikke trangen til søde sager. Jeg ser rigtig mange folk gå galt i byen med det.«

5. ’Spis fedt for at forbrænde fedt’
»Mange af de sundhedsmisforståelser, vi ser i disse år, stammer fra ’low-carb-high-fat’-bølgen. Folk er blevet bildt ind, at hvis de spiser mere fedt, bliver de bedre til at forbrænde fedt. Et af de værste eksempler er ’bullet proof coffee’, som stammer fra LCHF-diæten. Den går ud på, at du begynder dagen med en kaffe iblandet 80 gram smør og kokosolie. Jeg har mødt flere mennesker, der har taget 8, 10, 12 kilo på i løbet af en måned eller to på grund af den kaffe. De troede, det var en god metode til vægttab, men det holder simpelthen ikke. Der er lige så mange kalorier i sådan en kaffe som i en plade Ritter Sport.«

6. ’Træn for at tabe dig’
»En kvinde bad sin coach om et godt råd til en abs-træner, fordi hun gerne ville have hjælp til at lave mavebøjninger hver aften. Da coachen tjekkede, om det hang sammen med hendes overordnede mål, kom det frem, at hun gerne ville tabe sig. Men hvis du vil tabe dig, skal du ikke lave mavebøjninger hver aften. Det er sundt at træne, men det er en myte, at du skal svede for at tabe dig. Det, vi taber, når vi sveder, er primært væske, ikke fedt. Hvis du skal tabe dig, skal du enten spise mindre eller træne mere, men det er klart mest effektivt at spise mindre.«

  • Lotte Arndal, Kostvejleder og personlig træner

7. ’Spis seks gange om dagen’
»Virkelig mange tror, at der sundt at spise hver anden eller tredje time. Jeg møder masser af mennesker, der siger, at det øger deres forbrænding og holder deres blodsukker stabilt. Men det er noget frygteligt fis. Det råd gælder kun folk, der er syge f.eks. med diabetes eller som træner ekstremt meget. Tværtimod har forskning vist, at det er sundt for kroppen at faste – også bare i timerne mellem de tre hovedmåltider. Hvis du som rigtig mange mennesker har stillesiddende arbejde og ikke får trænet, så får du ikke forbrændt de to til tre styk frugt og den håndfuld nødder eller rosiner, du spiser mellem måltiderne. Så det skal du holde op med at spise.«

8. ’Økologisk mad er sundt’
»Nogle mennesker, tror, at bare der står ’fair trade’ eller ’økologisk’ på en fødevare, så er den sund – og gratis i kalorieregnskabet. Det gælder selv veluddannede mennesker. Når vi begynder på en bootcamp, sender de mig stolt billeder af deres morgenmad – ’Se, jeg fandt en økologisk frugtyoghurt’. Hjælp, stop ... Den yoghurt kan være nok så økologisk, ’fair trade’ eller med protein i, men den er også fuld af sukker. Alle mejeriprodukter, der indeholder bær eller frugter, er med sukker. Spiser du sådan en, har du allerede til morgenmad spist 37 af de 50 gram sukker, du må få på en hel dag. Så køb hellere en yoghurt naturel og snit en banan ned i den.«

9. ’Spis ikke aftensmad for sent’
»Jeg hører ofte folk sige, at hvis de spiser aftensmad for sent, tager de på. Men mange af dem, der kommer hos mig, arbejder meget, og ofte når de ikke at få aftensmad, fordi et møde trak ud. Så kommer de hjem klokken 20 og er dødsultne, men de har jo hørt, at de ikke må spise et stort måltid så sent, så de tager en snack i stedet. Men har du ikke spist noget siden frokost kl. 13, er du nødt til at spise aftensmad sent, også selvom klokken bliver 21-22. Det er meget bedre at spise et helt, men sundt måltid sent end at spise mindre, men mere usundt. Snacks er ofte mere sukkerholdige end reelle måltider. Så hellere spise familiens kyllingerester i køleskabet eller tage noget ordentlig mad med hjem på vejen.«

10. ’Træn intervaller’
»I mange år blev der talt meget om, at hvis man ville tabe sig, skulle man lægge træningen i den såkaldte ’fedtforbrændingszone’. Det er idéen om at træne lige præcis hårdt nok til, at der forbrændes mange kalorier, men ikke så hårdt, at der kun forbrændes kulhydrater. Men der er ingen grund til at forsøge at holde pulsen nede. Hvis du sidder ned meget af dagen og har problemer med at finde tid til træning, så skal du bare give den så meget gas, du kan, i den tid, du har. Du skal ikke holde igen og jogge otte timer på et løbebånd, fordi du tænker på at forbrænde så meget fedt som muligt. Den tanke SKAL være død NU.«