Procedural-serien Bones, der har kørt godt og haft et stabilt følge af seere i mere end ti år, går på pension efter den 12 sæson. Fox har besluttet sig for at binde en sløjfe på historien om Dr. Temperence 'Bones' Brennan og Seeley Booth og give makkerparret 12 afsnit at brede sig over.

Dermed siger Fox' øverste ledelse, der bl.a. består af Dana Walden og Gary Newman, farvel til et af selskabets guldæg. Når Bones slutter efter 12 og sidste sæson, har Emily Deschanel og David Boreanaz indspillet 246 afsnit af serien.

Læs også: Chris Carter - X-Files vender helt sikkert tilbage

Boreanaz sagde bl.a. følgende "Den her går ud til vores mange fans. Tak til alle hos Fox, inklusiv Dana og Gary, der har støttet os gennem hele processen. Tak til Hart, Stephen, Ian, Michael og Jonathan. Og tak til hele holdet af skuespillere, kameramænd og alle andre. Jeg kunne ikke have gjort det uden dig, Emily!"

Hart Hanson, der er manden bag Bones, forsøgte for fire år siden at lancere spin off-serien The Finder med Geoff Stults i rollen som Walter Sherman. Til trods for at have flere af Bones-skuespillerne i gæsteoptrædende roller, blev den aldrig det store hit. The Finder fik kun en enkelt sæson på tv.

Vil du løbende have nyheder fra streaming-fronten, så giv Stream et Like på Facebook.