Keifer Sutherland, der i otte sæsoner af 24 Timer har spillet CTU-agenten Jack Bauer, har flere gange sagt, at han ingen interesse har i at vende tilbage til rollen. Dette gjorde han også klart, da Fox sidste år valgte at kaste sig ud i en 24 timer spin off-serie kaldet 24: Legacy, et projekt der søsætter en helt ny agent.

Men nu har den 49-årige skuespiller åbenbart ombestemt sig. I et interview til musikmagasinet Rolling Stone sagde han blandt andet »Jeg har sagt det to gange tidligere, og det viste sig ikke at ende sådan, så nu siger jeg det altså ikke igen. Det er et virkelig godt manuskript, og jeg tror, at forfatterne vil finde det meget befriende ikke at skulle skabe en ny fjende, der hele tiden kan gå op imod Jack Bauer. Men han er stadig derude, Bauer altså, og man ved jo aldrig, hvad der kan ske.«

Læs også: Tredje sæson af Penny Dreadful bliver mørk og hårrejsende

Fox har allerede meddelt, at de har hyret Corey Antonio Hawkins, kendt for sin rolle som Dr. Dre i Straight Outta Compton, til at spille hovedrollen som den tidligere Army Ranger, Eric Carter, der efter endt tjeneste vender hjem, til sin kone Nicole (Anna Diop), hvor der pludselig opstår en situation, der bl.a. kræver at CTU skrider ind.

Fox er klar til at give 24: Legacy en sæson på 13 afsnit, hvis ellers prøveafsnittet falder i god jord hos testpublikummet og en række film- og serieanmeldere.