Det ville have været let for serieskaber Jessica Goldberg (Refuge, Alex of Venice) at lægge sig i kølvandet på sidste års Going Clear-dokumentar fra Alex Gibney og malke Scientology-forargelsen for alt, hvad den ellers kan trække. Men det er tydeligt, at The Path vil noget andet og mere. Det er øjeblikke med kvalmende masseforførelse og institutionaliseret religiøsitet, men for hver gang Goldberg hæver pegefingeren er der også plads til beundring af den fiktive Meyerist-bevægelse, dens moralske kompas og hengivenhed og ikke mindst deres ledestjerne, Cal Roberts (Hugh Dancy).

The Path blænder dog i første omgang op over et veritabelt kaos i Rindge i New Hampshire. En tornado har hærget området og gjort hundredvis af indbyggere hjemløse. Men før katastrofeberedskabet FEMA overhovedet har fået stablet en redningsaktion med benene, slår Meyerist-bevægelsen til. Sektens medlemmer kommer indbyggerne til undsætning med frisk drikkevand, mad og lægehjælp – og da de trækker sig ud, har de naturligvis en håndfuld nye akolytter stuvet sammen i de hvide varevogne.

Læs også: Sæsonfinalen af The Walking Dead er længere

En af dem er Mary Cox (Emma Greenwell), en følelsesforslået ung kvinde, der i en alder af kun 11 år er blevet pimpet ud til sin fars venner. Hun leder desperat efter et fællesskab og en tydelig livsramme, og hun finder det hele i Meyerist-bevægelsens særlige hovedkvarter lidt nord for New York, hvor hun hurtigt passes op af stedets leder, den charmerende Cal Roberts. Det er også her Eddie (Aaron Paul) og Sarah (Michelle Monaghan) bor med deres børn. Hun er nærmest født ind i bevægelsen, han er kommet til med tiden. De rangerer begge højt på sektens interne bevidsthedsstige, der kommer med visse beføjelser.

Men da Eddie vender hjem fra et planlagt ophold i en af bevægelsens andre institutioner, virker han underligt fjern og træt. I første omgang slår Sarah det bare hen, men snart går det op for hende, at der måske foregår et eller andet. Det, hun tror er utroskab, er dog noget der, i Meyerist-kredse, er langt værre. Eddie, der hemmeligt har mødtes med en frafalden, er nemlig selv begyndt at vakle i troen – og som han begynder at forholde sig kritisk til dens konstituerede leder og bevægelsens regler, ramler verden langsomt sammen over hovedet på familien Lane.

Læs resten af anmeldelsen her

Vil du løbende have nyheder fra streaming-fronten, så giv Stream et Like på Facebook