Det gik helt galt for den brasilianske UFC-stjerne Karol Rosa i weekenden.
For natten til søndag (dansk tid) pådrog MMA-kæmperen sig nemlig en voldsom øjenskade undervejs i kampen mod Norma Dumont i Las Vegas.
Det afslørede Dana White, der er præsident for UFC, i en såkaldt story på Instagram.
Her delte han i hvert fald billeder af skrækskaden, mens brasilianeren var ved at blive lappet sammen på operationsbordet.
Karol Rosa pådrog sig øjenskaden efter at have modtaget flere voldsomme slag fra Norma Dumont, og efterfølgende stod det klart, at den var helt gal med UFC-kæmperen.
»Der løber røde tårer fra hendes øje,« kunne man blandt andet høre UFC-kommentatoren Brendan Fitzgerald sige på direkte tv.
På trods af, at blodet væltede frem fra det beskadigede øje, kæmpede Karol Rosa sig igennem de tre omgange – af fem minutters varighed – mod Norma Dumont.
Dermed skulle kampen afgøres på point, hvor sidstnævnte kunne lade sig hylde som vinder af duellen med en score på 30-29.
Få dommen over Superligaen i B.T.s nye fodboldpodcast:
- Brøndby spiller det dårligste, vi nogensinde har set
- Andreas Cornelius: Er det ved at være slut?
- CV ydmyget: Fan brækkede sig ud over ham
- Isaksen bærer hele FCM på sine skuldre
- FCN går under radaren: Trænerskifte koster point
Lyt til den hårdtslående podcast herunder eller søg efter Transfervinduet, der hvor du normalt lytter til podcast: