Tilsvininger. Og dødstrusler.

For den tidligere NHL-spiller Tim Brent fik det store konskevenser, da han for nylig viste et billede frem af en grizzlybjørn, han havde skudt i forbindelse med en jagt.

Det gjorde han over flere dage på Twitter, hvor han poserede med det store dyr, som han havde skudt i Yukon, Canada.

Se bare her:

Og så gik det ellers løs i kommentarfeltet.

Hvor også den kendte komiker Ricky Gervais blandede sig med en spids kommentar.

Det samme gjorde den engelske skuespiller Amanda Abbington, der absolut ikke lagde fingrene imellem.

'Du er en nar. Et dum, indavlet, ufølsomt stykke lort,' skrev hun - sådan løst oversat.

Ifølge Fox News var der en strøm af lignende bemærkninger rettet mod den 34-årige canadier, der har indstillet karrieren for et par år siden - i sin Twitter-biografi kalder sig i dag 'tidligere professionel ishockeyspiller, jæger og fisker'.

Nogle af kommentarerne lød:

  • 'Jeg beder for, at den dag skal komme, hvor jeg kan se overskriften 'Tim Brent flået i stykker af en grizzlybjørn, mens han var på jagt'.
  • 'Du er er et modbydeligt væsen. Jeg håber, at den næste bjørn, du møder, æder dig fra top til tå'.
  • 'Kære Gud, tag dette onde kryb, som dræber nogle af de sidste smukke dyr på kloden og kalder det en sport'.
  • 'Lad Tim Brent føle samme smerte og frygt, som denne bjørn oplevede'.

Og nogle af beskederne var faktisk så grove, at Tim Brent anmeldte dem til Twitter. Det viser han selv frem på det sociale medie, hvor man kan se, at han har anmeldt en bruger, der truer med at bestille et drab på ham hos et mexicansk narkokartel.

Det fremgår også, at at Twitter ikke vil gøre noget ved sagen.

Tim Brent, der er gift med den kendte jæger Eva Shockey-Brent, er siden kommet med yderligere en forklaring på, hvorfor han går på jagt.

'En af de mange grunde til, at jeg går på jagt. Elg, bjørn og vildsvin fylder min families fryser,' skriver han til et billede af en fryser fyldt med kød.

Han spillede i sin NHL-karriere for Anaheim Ducks, Pittsburgh Penguins, Chicago Blackhawks, Toronto Maple Leafs og Carolina Hurricanes.

Det blev også til sene ophold i den russiske liga hos Torpedo Nizhny Novgorod og Metallurg Magnitogorsk.