Den første NBA-finale mellem Los Angeles Lakers og Miami Heat har skrevet historie.

Men ikke på den måde, som hverken de to hold eller NBA drømmer om.

Den første kamp i finaleserien – der spilles bedst af syv – står nemlig noteret for det dårligste seertal i historien.

Det skriver Reuters.

LeBron James & co. havde historisk dårlig seer-tække i den første NBA-finale.
LeBron James & co. havde historisk dårlig seer-tække i den første NBA-finale. Kim Klement

Ifølge ABC så 7,41 million amerikanske tv-seere kampen, hvilket er nok til at slå den tidligere bundrekord fra 2003.

Her så 8,06 millioner på, da New Jersey Nets og San Antonio Spurs spillede tredje finalekamp i deres serie.

De skuffende tv-tal er samtidig et dramatisk fald på hele 45 procent i forhold til sidste års åbningskamp i finaleserien mellem Golden State Warriors og Toronto Raptors.

Natten til lørdag dansk tid får Lakers og Heat mulighed for at ryste bundrekorden af sig, når de to hold spiller den anden finalekamp.

På banen har Miami Heat revanche til gode, da Los Angeles Lakers – anført af superstjernen LeBron James – vandt første opgør med overbevisende 116-98.

NBA-finalen bliver – i lighed med hele slutspillet – afviklet i en boble i Orlando, hvor kampene spilles for tomme tribuner på grund af corona-pandemien.