Den bedste skøjteløber i verden i 500 meter-løb Lara van Ruijven er død kun 27 år år gammel.

Det skriver flere medier, deriblandt hollandske NOS.nl.

»Hvilken forfærdelig nyhed, vi lige har fået. Tabet vil mærkes i hele sportsverdenen,« siger den hollandske landstræner, Jeroen Otter, til AP News.

»Det er et kæmpe slag for dette tæt sammenbragte hold. Vi har savnet hende på vores hold i to uger. Men dagens nyheder er så ufattelige og surrealistiske. Forfærdeligt,« tilføjer han.

Lara van Ruijven er død.
Lara van Ruijven er død. Foto: Stoyan Nenov
Vis mere

Den hollandske forbundsdirektør, Herman de Haan, tliføjer:

»Det er ubærligt, at hun er blevet taget væk fra os, mens hun var på toppen af livet.«

Lara van Ruijven er forsvarende verdensmester på kortbane og blev for få uger siden indlagt på intensiv med en autoimmun sygdom. Det er en grum sygdom, der angriber kroppens eget væv, så det kan ramme de vitale organer.

Det var på en træningslejr i Frankrig under forberedelserne til den nye kortbanesæson, at hun fik det dårligt, og siden er det gået stærkt med indre blødninger til følge.

Selv om lægerne havde fået stabiliseret hendes tilstand og foretog flere indgreb, var det ikke nok, og fredag afgik Lara van Ruijven ved døden.