Det er til at få dårlige nerver af at se på Dominik Hernler.

Den 28-årige wakeboard-atlet fra Østrig har nemlig ikke noget problem med at udfordre skæbnen, når han glider rundt på sit wakeboard.

I samarbejde med Red Bull har han taget en tur rundt i den østrigske storby Salzburg, hvor han surfer på floden Salzach og forbi berømte bygninger.

I særdeles ét trick vækker opsigt.

Cirka halvvejs inde i videoen, som du kan se øverst her i artiklen, surfer Dominik Hernler under en i forvejen meget lavthængende gangbro i høj fart, og det er ikke mange centimeter fra, at det kan gå helt galt.

Østrigeren er dog glad i låget og ganske ubekymret, når han snakker om sine stunts.

»Det var et highlight at få lov til at surfe alle de her steder. Jeg ville aldrig i mit liv have troet, at jeg ville få lov til at 'wakeboarde' alle de steder, vi har filmet til det her projekt,« siger han i videoen.

Domonik Hernler har vundet diverse priser og mesterskaber inden for wakeboard. Han er i dag bosiddende i Orlando i Florida.