Lyt til artiklen

'NFL-wag' Grete Griffin har en lille besked til de – åbenbart mange – kvinder, der forsøger at charmere sig ind på hendes mand.

I weekenden sendte den 32-årige mor til to en hilsen til alle de kvinder, der skriver lumre private beskeder til hendes mand – den tidligere NFL-quarterbackstjerne Robert Griffin III – på Instagram.

I et opslag på TikTok, hvor hun mimer til Lady Gagas sang 'Paparazzi', skriver hun:

»Tørstige kvinder i min mands DMs (direct messages, red.), der ikke ved, at det er mig, der styrer hans sociale medier-konti.«

Og i et opfølgende opslag tilføjede hun: 'I er til grin' med hashtagget 'thirsty'

Robert Griffin III reagerede med at poste en samling grinende emojis i kommentatorsporet.

Grete Griffin kommer oprindeligt fra Estland, og hun er tidligere professionel syvkæmper.

Grete Griffin og Robert Griffin III har sammen to døtre – Gloria på fem og Gameya på 2. Derudover har den tidligere Washington Redskins-stjerne syvårige Reese fra et tidligere forhold.

Foto: Instagram: Grete Griffin
Vis mere