Et billede, der ellers bare skulle vise en hyggelig sommerdag ved stranden, endte med, at Sky Sports-værten Michelle Owen måtte skrive et nyt opslag for at forsvare sig.

'Eftermiddag på stranden med mine drenge,' skrev tv-værten til et billede af sig selv, sin hund og sønnen Zac, der er lige knap to år gammel.

Et billede, hun delte på Twitter, men som efterfølgende fik mange til tasterne på grund af en særlig detalje. For mens hunden var i snor, begyndte flere at spekulere i, om hun også havde bundet sin søn fast.

Det skyldes et flerfarvet bånd, der er midt i billedet, og som går fra Michelle Owens buksekant til sønnens kasket.

'Et barn i snor? Virkelig?' lyder en af kommentarerne, mens hendes kollega Laura Woods joker med, at hun var i snor, til hun var 12 år gammel.

Kommentaren har alligevel startet en del debat om, hvorvidt det er i orden at have et barn i snor. Flere mener desuden, at de, der kommenterer på det, skal undskylde til Michelle Owen for at være dømmende omkring det, og tv-værten har i sidste ende valgt at komme med et modsvar.

'Min ikke-vilde søn er ikke i snor. Men hvad så, hvis han var?' starter tv-værten.

'Nogle gange sætter folk deres små børn i en line, da de vitterligt stikker der. Folk er så dømmende, og de kigger ikke engang ordentligt efter,' skriver Owen med henvisning til, at sønnen ikke er bundet fast, hvilket også kan ses tydelig på billedet.

Michelle Owen er en af de journalister, der har dækket sommerens EM, og hun har i kølvandet på debatten fået massiv støtte fra andre forældre, der ikke lægger skjul på, at de sagtens kunne finde på at binde en snor fast til deres små børn, så de ikke stikker af eller falder og kommer slemt til skade.