Mackenzie Derns popularitet dykkede på et øjeblik.

Det skete, da hun valgte at lægge et helt bestemt billede på Instagram.

»Jeg mistede 20.000 fans, da jeg fortalte, at jeg var gravid og postede det første billede af min mand,« siger Mackenzie Dern i et interview med ESPN.

Herunder kan du se det omtalte billede:

Det var i februar i år, at den fremstormede MMA-fighter brugte Instagram til annoncere sin graviditet.

Indtil da havde den 26-årige amerikaner vundet sine første syv kampe, og var blevet en populær fighter hos UFC.

Nu tager hun et nyt stort skridt.

Kun fire måneder efter fødslen af datteren Moa er Mackenzie Dern nu klar til gøre comeback i den ottekantede ring.

Det sker i den kommende weekend mod Amanda Ribas, selv om opstartstræningen har været hård, hvor alt 'har dinglet' på hende.

»Det sværeste var nu helt ærligt at få UFC overtalt til igen at lade mig kæmpe. De sagde: 'Nej, det er for tidligt. Du kan blive skadet'. Men jeg havde det sådan: 'Kom nu, jeg kan klare det',« fortæller Mackenzie Dern.

Og forresten... antallet af følgere på Instagram? Det ligner sig selv igen.

»Jeg har fået en ny slags fans... efter at Moa blev født fik 20.000 tilbage. Det er nok et andet publikum: Der er flere mødre, der følger mig, og folk inspireret af min historie,« siger Mackenzie Dern, der i dag har 707.000 følgere på Instagram.